Økonomien har i årevis været presset i Kerteminde Kommune, og det er blandt andet gået ud over kommunens dagplejere.

Antallet af dagplejere er kraftigt reduceret, dagplejens selvstændige ledelse er forsvundet, der er skåret i antallet af dagplejepædagoger, gæstedagplejehuse er lukket - og i Munkebo er legestuefaciliteterne for nylig også forsvundet.

Det giver dagplejerne en presset hverdag, hvor de meget ofte må tage imod gæstebørn, de slet ikke kender. Gæstebørn, som skal passes sammen med den enkelte dagplejers faste børnegruppe på fire.

- Vores problem er, at vi får rigtig mange gæstebørn, som vi ikke kender. Over 10 hver måned. Og da gæstehuset lukkede blev der ramaskrig. Det var rigtig ærgerligt, for det var de faste voksne, der var der, og det kørte superfint. Nu er det lukket, og så kommer børnene ud i vores hjem i stedet, og det betyder, at børnene kommer rigtig meget rundt, siger Susanne Jakobsen, der dagplejer i Munkebo.

Hun er ikke i tvivl om, hvem der er ofre for kommunens besparelser på dagplejeområdet.

- Det, der er mest hårdt, er, hvis man får en sygemelding om morgenen, og vi så får et barn, vi ikke kender. Vi skal nok klare dagen, men når der kommer et nyt barn i gruppen, skal barnet først finde sin plads, siger Susanne Jakobsen, og fortsætter:

- Det er da en belastning for kollegerne og børnene, at vi hele tiden får gæstebørn. Det er børnenes start, vi taler om, og det betyder noget i forhold til, hvad vi skal sende videre til børnehaverne.

Gæstehuset i Munkebo havde tre faste voksne, som kunne passe op til 10 gæste-dagplejebørn.

Huset blev sammen med gæstehuset i Langeskov sparet væk i 2016, hvor politikerne besluttede at hente 2,8 millioner kroner i besparelser på at nedlægge gæstehusene og i stedet lade gæstebørnene blive passet som femte børn hos de eksisterende dagplejere.

For nylig er også dagplejernes legestuefaciliteter i Munkebo blevet inddraget.

Det skyldes, at der blev fundet skimmelsvamp i en af områdets børnehaver - og at kommunen derfor bruger dagplejernes legestue til genhusning.

- Vi mangler vores legestue. Vi mangler den rigtig meget. Vi arbejder alene i vores hjem. Det, at vi ikke kan komme i legestue, betyder utrolig meget for den sparring og udveksling af faglige erfaringer, vi skal have med hinanden, lyder det fra Susanne Jakobsen.

- Først var det gæstehuset, og så var det legestuen. Det kan godt føles lidt som, at det altid er os, der bliver ramt, siger Ann Marie Klokker, der også er dagplejer i Munkebo.

Besparelser gennemført af et enigt Børn- og Skoleudvalg 

Besparelserne på dagplejen er blevet gennemført af et enigt Børn- og Skoleudvalg i Kerteminde Kommune. Men da Dorte Kempf fra Kertemindelisten og Kasper E. Olesen fra Socialdemokraterne besøger dagplejerne Susanne Jakobsen og Ann Marie Klokker, er de alligevel ærgerlige over konsekvenserne.

- Tanken var at sikre vores dagplejere, og derfor er det rigtig ærgerligt at stå her og opleve jeres frustration, siger Kasper E. Olesen, mens han samtidig forsvarer udvalgets beslutninger:

- Vi får lagt nogle økonomiske rammer ned i Børn- og Skoleudvalget, og så er vi nødt til at følge dem. Jeg kan godt ønske flere penge, men jeg er også nødt til at være realistisk, siger den socialdemokratiske spidskandidat.

For Kertemindelistens spidskandidat kommer det dog ikke som en overraskelse, at besparelserne gør ondt.

- Men det berører mig rigtig meget, at de har følt sig så alene, og det synes jeg er ærgerligt. Vi har alle sammen været der, og jeg kan godt forstå, at det er hårdt for både jer og børnene, siger Dorte Kempf.

Foreløbig har situationen med de mange gæstebørn hos de 19 dagplejere i distriktet i Munkebo stået på i knapt et år, og dagplejerne frygter, at det på et tidspunkt vil føre til øget sygefravær.

- Det er svært at holde fri. Man står og har dårlig samvittighed. Børnene skal hen nogle steder, de ikke kender, og så står man med nogle forældre, som skal ud nogle fremmede steder. Så det er bare nemmere at sige, så holder jeg ikke fri, siger Ann Marie Klokker.

Se hele programmet "Velkommen til Virkeligheden" fra Kerteminde

Du kan se direkte debatmøde fra Langeland fra klokken 17.30 til 19.00.  

For ti år siden var der otte skoler på Langeland - i dag er der tre.

En af de nedlagte skoler ligger i Lohals i den nordlige ende af Langeland.

Her er er opfattelsen, at politikerne lader dem i stikken.

- Vi oplever, at politikerne tænker, at 'i Lohals må de klare sig selv', siger Maja Kristensen, der er formand for Foreningen Hou Skole.

I 2011 lukkede byens skole og blev købt af en privatperson, som gav skolen til en gruppe frivillige, der stiftede Foreningen Hou Skole.

Her inviterer foreningen hver uge til petanque, fællesspisning og husflid på den nedlagte skole. Aktiviteter, der er båret af frivillige kræfter. Og det er for lidt, mener formanden, der har en opsang til kommunens politikere.

- Vi er én kommune. Vi føler, at I lægger alt i Rudkøbing, når I projekterer. I må komme ind i kampen og gøre det attraktivt at bosætte sig heroppe. Vi har utrolig gode frivillige kræfter, der knokler. Men selvom vi knokler så meget, kan vi ikke blive ved. Når du bor i Rudkøbing, har du masser af kommunale bygninger. Herude har vi kun os.

I programmet 'Velkommen til Virkeligheden' får Maja Kristensen besøg på skolen af to kandidater til kommunalbestyrelsen, Dansk Folkepartis Kim Brammer Welcher og Socialdemokratiets Joan Kate Pedersen.

Yderområderne afhængige af bustransport

Maja Kristensen gør opmærksom på, at man oplever en forringelse af bustransporten på Nordlangeland.

- Hvis det skal være attraktivt at komme her, så skal man ikke til at skære ned på de offentlige transportmidler. Børnene skal transporteres frem og tilbage hele tiden. Så gider man da ikke bosætte sig her, siger Maja Kristensen.

Joan Kate Pedersen anerkender problemet.

- Det vil vi i hvert fald i Socialdemokratiet gøre noget ved, siger Joan Kate Pedersen.

Maja Kristensen sætter trumf på den langelandske udkantsproblematik ved at trække de to politikere ud i aftenmørket og vise, hvor glemt man føler sig i Hou.

- Man slukker gadelyset her. Der er buldermørkt herude. Der er to eller tre lygtepæle, som man bare kunne tænde.

Kim Brammer Welcher giver Maja Kristensen ret i problemet.

- Den vil jeg gerne tage med videre. Det giver også noget tryghed for jer.

Den lille gruppe går indenfor igen i den privatejede bygning. Maja Kristensen viser gulvet i gymnastiksalen, som er blevet ordnet med støtte fra kommunen. Men derudover understreger hun, at man selv skal finansiere alting i bygningen uden kommunal hjælp.

- Alle de ting vi har fået her, er skaffet ved fonde, siger Maja Kristensen.

Formanden for Foreningen Hou Skole har store forhåbninger til kommunalvalget, for som hun selv siger, så er hun blevet utålmodig.

- I skal sørge for som politikere, at der bliver bosætning over det hele. Handling, handling, handling.

Stof til eftertanke

Da de to kandidater har forladt Hou Skole, har de fået noget at tænke over.

- Jeg synes, det var enormt inspirerende. Jeg har hørt lidt om Hou Skole, men jeg var ikke klar over, at de havde gang i så mange ting, siger Joan Kate Pedersen.

Kim Brammer Welcher er ærgerlig over, at man føler sig klemt i Hou.

- Vi må ikke have været gode nok som politikere til at formidle den fællesskabsfølelse, som der skal være på Langeland. Vi skal kigge på, hvordan vi får skabt et fælles Langeland Kommune, og hvordan vi får alle til at føle sig som en del af det. Vi er ét Langeland nu, og det skal vi have bragt helt ud til enderne, siger Kim Brammer Welcher.

-

Først var der een - så var der to - og nu melder en tredje kandidat sig måske i kampen om at blive Venstres spidskandidat og dermed kommende rådmand i Odense.

- Jeg har fået flere opfordringer i løbet af de sidste dage, forklarer Sanne Skougaard Andersen. Hun mener hun vil stå godt i kapløbet om at blive Venstres spidkandidat op til Kommunalvalget i efteråret 2005

- Jeg repræsenterer den helt almindelige familiemor, som skal have hverdagen til at gå op i en højere enhed med børn og skole og arbejde.

Den 31-årige frisørmester er med sit kandidatur den tredie kvinde, som går efter at blive venstres spidkandidat. De to andre er Jane Marie Jegind og Kamma Lauenborg. Begge sidder for tiden i Odense Byråd, mens Sanne Skougaard Andersen, politisk set, er et grønt og ubeskrevet blad.

I sidste uge trak Lars Chr. Lilleholt sig fra sin hidtidige post som Venstres spidskandidat. Han vil istedet bruge sin tid i Folketinget, hvor han blev genvalgt ved valget 8. februar. Derfor er bolden nu givet op til foreløbig to måske tre kvindelige kandidater.

Venstres medlemmer skal den 30. marts vælge deres spidskandidat.

Pia Offer Madsen fra Glamsbjerg er en af de ti nyvalgte i Assens Byråd. Men 544 personlige stemmer har hun fået en af pladserne i Venstres gruppe i byrådet. Onsdag kunne hun for første gang se sin plads i byrådssalen.

-  Det er spændende, jeg har glædet mig rigtigt meget til i dag. Jeg har glædet mig til at blive lidt klogere, for nu har vi ført valgkamp og snakket om politiske emner - nu gælder det så den praktiske virkelighed, der rammer os, siger det nyvalgte byrådsmedlem Pia Offer Madsen (V).

Alle 29 nyvalgte og genvalgte medlemmer af Assens Byråd var onsdag samlet til en introduktionsdag til de kommende fire års byrådsarbejde.

Dagen bød også på udlevering af it-udstyr og andre hjælpemidler, og så skulle alle byrådsmedlemmerne også fotograferes.

En meget speciel dag

- Det er en meget speciel dag. For nogen er det jo første gang - det er det for en tredjedel af byrådet, men vi har også byrådsmedlemmer, der er med for ellevte gang eller for sjette gang - som i mit tilfælde - så der er en rigtig god blanding, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).

Pia Offer Madsen kan nu se frem til stakkevis af dagsordner og andet læsestof. For det kan være tidskrævende af være kommunalpolitiker.

- Jeg har først og fremmest snakket med min familie og min mand om det. Det har vi lavet en fin aftale omkring, og så har vi gode bedsteforældre, som vi kan trække på. Jeg er selvstændig og har fleksibilitet dér, så jeg vil prøve at sætte det lidt i system, så det ikke bliver noget, som jeg sidder med hen over middagsbordet, siger Pia Offer Madsen.

Og så fulgte mange timers oplæg om kommunen, styrelseslov og kommunikation med borgerne. Der fulgte også lidt gode råd fra de øvede til de nye.

- Det vigtigste er jo bare, at man skal spørge, hvis der er noget, man er i tvivi om. Og så skal man huske at et ord er et ord. Så skal det nok gå, siger Søren Steen Andersen.

Den lange introduktionsdag sluttede med, at politikerne fik en rundvisning på rådhuset i Assens.

Her kan du følge konstitueringen live via vores liveblog:

Så er underskriften sat efter flere dages mange og lange forhandlinger.

Kasper Olesen bliver Kertemindes nye borgmester.

- Det er jeg ja, siger Kasper Olesen til TV 2/Fyn.

Han bliver borgmester i en konstituering med Venstre, SF og Enhedslisten.

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg er glad for, at der er 13 her, der vil stå bag ved, siger han og fortsætter:

- Jeg synes også, at vi har haft nogle rigtig gode snakke siden valgnatten, hvor vi fandt ud af, at det var vores mulighed.

Kasper Olesen fortæller dog, at han er ærgelig over, at der ikke kunne trækkes flere med til konstitueringsaftalen.

Det bliver en Venstre-mand, der bliver 1. viceborgmester.

Allerede tidligere fredag formiddag havde parterne møde på Kerteminde Rådhus, hvor Kasper Olesen (S) kom ud til TV 2/Fyns reporter på stedet Ann-Sophie Holm. Der svarede han, at det lignede, at det bliver ham som borgmester.

Og det havde han ret i.

Venstres Hans Luunbjerg peger altså på Kasper Olesen som ny borgmester i Kerteminde Kommune.

Med støtten fra Kertemindes nuværende borgmester, Hans Luunbjerg, har Kasper Olesen et flertal på 13 ud af 25 medlemmer i byrådet.

Kerteminde har været blandt de allersidste kommuner, der ikke har kunnet udpege en ny borgmester.

Først var de tre - så to...

Både Konservative og Socialdemokratiet fik hver syv mandater ved tirsdagens valg, mens Venstre kun sidder med tre. Alligevel meldte Hans Luunbjerg først ud, at han gik efter at genvinde borgmesterposten.

Men torsdag aften trak han sig i den kamp.

-  Ved nærmere eftertanke kan jeg jo se, at det ville blive et smalt flertal, og der er behov for et samarbejdende byråd, som sørger for at løse nogle af de problemer, som Kerteminde Kommune har. Og så kan det ikke løse noget, at det er 13 mod 12, for så bliver det bare fire lange år for Kertemindes borgere, sagde han til TV 2/Fyn torsdag.

Vi kunne trække lod

Kampen om borgmesterkæden stod altså fra torsdag til fredag formiddag mellem Kasper Olesen (S) og Klavs Lauridsen (K).

Torsdag eftermiddag gik tankerne på, at det muligvis kunne ende med en lodtrækning, der skulle bestemme, hvem Kertemindes borgmester skulle være, hvis de ikke kunne blive enige.

- Hvis de ikke kan blive enige, skal spørgsmålet til afstemning i byrådssalen om, hvem man gerne vil have som borgmester. Det skal det to gange, og hvis man ikke er enige om det der, skal der trækkes lod i alleryderste konsekvens, siger TV 2/Fyns reporter Ann-Sophie Holm, der også fredag står klar i Kerteminde for at følge den allerseneste udvikling.

Se hele konstitueringsaftalen her:

Hvem skal være borgmester i Kerteminde efter valget tirsdag den 21. november?

Hvis det var et spørgsmål i Hans Pilgaards quiz-program "Hvem vil være millionær?", var spørgsmålet til én million kroner.

Og når man stiller partiernes spidskandidater det samme spørgsmål,  er svaret samstemmende:

- Det skal jeg!

Det skal de svare. Og mange af spidskandidaterne mener det også – lige nu i hvert fald.

Men når de går i forhandlingslokalerne i Kertemindehallen i løbet af tirsdag aften, når stemmerne fra Kerteminde Kommunes seks valgsteder er talt op, har spidskandidaterne formentlig mere fokus på, hvor de finder størst indflydelse, end at de nødvendigvis selv skal have borgmesterkæden om halsen.

- Man kunne godt forestille sig en konstituering over midten rent politisk, men spørgsmålet om, hvem der skal bære kæden, gør den forhandling vanskelig, da både Socialdemokratiet og Venstre gerne vil indtage borgmesterkontoret, siger Jakob Risbro, der er samfundsredaktør på TV 2/Fyn.

Lige nu – dagen før valget – er det i hvert fald stadig noget uklart, hvem der egentlig peger på hvem.

Borgmester i modvind

Til gengæld står det efterhånden klart, hvilke partier og kandidater der ikke vil hjælpe den nuværende borgmester, Hans Luunbjerg, med four more years på borgmesterkontoret.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Knud Ahrnkiel, er den, der har været mest klar i mælet om, at han i hvert fald ikke kommer til at pege på den siddende borgmester.

- Hvis jeg ikke kan blive borgmester, så kigger vi på et alternativ. Men det er helt sikkert, at vi ikke kommer til at pege på SF eller Venstre, siger Knud Ahrnkiel.

Og senest her i weekenden har Konservative meddelt, at partiet ikke vil pege på Venstre-borgmesteren. På trods af at partiet er i valgforbund med Venstre.

Hans Luunbjerg selv vurderer, at kampen om kæden er svær at spå om.

- Alt er meget åbent i Kerteminde, lyder analysen fra borgmesteren.

Gamle travere til debat

De seneste tre ugers valgkamp har en stor del af tiden handlet om gamle travere, som for eksempel debatten om de tre vindmøller, der skal sættes op i Munkebo. Et emne, der for så vidt er afsluttet, men som stadig har fyldt en del i valgkampen.

En sluse i Kerteminde og hvem der skal betale har også fået en tur i debatmøllen under valgkampen i Kerteminde Kommune.

- Det er meget de samme temaer, der er gået igen, siger Sanne Stemann Knudsen, der er spidskandidat for Radikale Venstre.

Én lærer til 60 elever

- I læserbrevsspalterne og på debatmøderne er det de samme teamer, der er gået igen. Men også velfærdspørgsmålet har fået en fremtrædende rolle i debatten, siger Jakob Risbro.

Under en debat på TV 2/Fyn stod Britt Bromark, Kertemindes fællestillidsrepræsentant i Danmarks Lærerforening, frem og fortalte om forhold på skolerne i Kerteminde Kommune, hvor lærerne nogle gange skal undervise op til 60 elever på én gang.

- Dybt pinligt, kaldte Socialdemokratiets Kasper Olesen det, hvor borgmester Hans Luunbjerg var mere afdæmpet.

- Kerteminde Kommune har 1.042 millioner kroner at lave service for, og vi bruger dem alle sammen. Vi kan sagtens diskutere, om vi skal prioritere om, for det er det valg, vi har. Skal vi prioritere flere penge til skolerne, så er der bare andre steder, hvor vi skal bruge færre penge, siger Hans Luunbjerg.

Venstre i Odense med Jane Jegind i spidsen led et smertefuldt nederlag til borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der ud over borgmesterkæden også fik flere end 20.000 personlige stemmer i hus ved kommunalvalget.

I et læserbrev retter debattør og advokat Klaus Ewald skarp kritik af Jane Jegind og resten af blå blok i Odense for ikke at kunne slå en “nybegynder” som Peter Rahbæk Juel, der overtog borgmesterkæden for et år siden. Til TV 2/Fyn uddyber han:

- Medmindre Peter Rahbæk Juel begår åbenbare fejl fremadrettet, bliver han endnu sværere at få vippet af pinden. Vi kender de her socialdemokratiske bykonger, som har siddet nærmest i en generation, så man skal virkelig være fremme i bussen for at drive en dygtig oppositionspolitik, siger Klaus Ewald.

Her har Venstre fejlet

Det er især under valgkampen, at Venstre har fejlet, mener debattøren, der betragter sig selv som borgerlig.

- Venstre har ikke opstillet et klart projekt for, hvad man ville med Odense de næste fire år. Man har ikke opstillet et klart alternativ til, hvem man var i forhold til Peter Rahbæk Juel, siger Klaus Ewald.

- Jeg har savnet noget borgerlig politik og en klar melding om, hvad borgerlig politik er. Det er ikke kun velfærd og nedsættelse af skatter, fortsætter han.

Mistede tusindvis af stemmer

I 2013 var Jane Jegind tæt på at slå daværende borgmester, Anker Boye (S), men fire år senere ser det helt anderledes ud.

Ved dette valg har hun mistet 3.434 stemmer i forhold til 2013 – mens Peter Rahbæk Juel har fået tre gange så mange personlige stemmer som hende.

Jane Jegind har været Venstres spidskandidat ved de seneste fire kommunalvalg - i 2005, 2009, 2013 og 2017.

Trods drømme om borgmesterposten og store forventninger er det aldrig lykkedes hende at få magten.

Skal Lilleholt tage over?

Alligevel mener Klaus Ewald ikke, det er på tide at køre en anden spidskandidat i stilling - eksempelvis Venstres kronprins, 22-årige Christoffer Lilleholt.

- Lige nu mener jeg, han er for ung til at kunne træde i den rolle og den karakter, som Jane Jegind har, og som hun udfylder på en fornuftig måde, vurderer Klaus Ewald, der tværtimod håber, at blå blok sætter alle kræfter ind på at udnytte et nyt, uerfarent byråd.

- Det er et byråd, der består af folk, som hverken kender forskel på brunsviger, orienteringssager eller standsningsret. Der er rigtig mange nye, og det er Venstres store force, forklarer han.

Venstre-toppen tavs

Når det er sagt, mener han, Venstre skal tage sig sammen og gøre tingene meget anderledes, hvis blå blok skal gøre sig forhåbninger om at slå Peter Rahbæk Juel om fire år.

- Hvis det fortsætter, som det har plejet at gøre, går det galt en gang til i 2021, lyder kritikken fra advokaten.

Peter Rahbæk Juel overtog borgmesterposten for et år siden fra Anker Boye (S). Selv om han er forholdsvis ny på borgmesterposten, har han siddet i byrådet i Odense siden 2006.

Hverken Jane Jegind, Christoffer Lilleholt eller Venstres formand i Odense, Kasper Ladingkær, har ønsket at kommentere kritikken. Herunder kan du se et interview med Jane Jegind fra valgnatten:

Bo Libergren fik 392 personlige stemmer, men fire andre kandidater for Venstre fik flere stemmer, så han altså ikke kommer ind.

De fire er Mark Grossmann (1.361 stemmer) og Claus Houden (694 stemmer), som begge var medlemmer af byrådet i forvejen.

Derudover blev han overhalet af de to nye kvinder i byrådet, Marlene Ambo-Rasmussen (941 stemmer) og Sanne Skougaard Andersen (559 stemmer).

Udover de fire repræsenterer Jane Jegind og Christoffer Lilleholt Venstre i byrådet de kommende fire år.

Den 44-årige Bo Libergren er uddannet i historie og samfundsfag og arbejder som økonomikonsulent i familiens elektronikvirksomhed.

Han blev valgt ind i Fyns Amtsråd første gang i 1994 og sad der til amterne blev nedlagt i 2009. Han kom ind i Odense Byråd ved valget i 2013 og blev politisk ordfører. Desuden har han siddet i regionsrådet, siden det blev dannet i 2009.

Her er han formand for Sundhedskoordinations- og Sundhedssamordningsudvalgene.

Også Venstres Brian Lauridsen må forlade byrådet.

Den 45-årige entreprenør overtog pladsen, da Lars Chr. Lilleholt blev minister i 2015.

Kerteminde Kommune reklamerer lørdag for planer på havnen. Men planerne blev fredag skrinlagt i den konstituering, som gav socialdemokraten Kasper Olesen borgmesterkæden.

I konstitueringsaftalen står der, at havneplanen skal revideres inden nytår. Og netop revideringen af planerne om luksusbyggeri på flere arealer på havnen var Enhedslistens Jutta Lundqvists krav for, at gå med i den fløj af byrådet, som indgik konstitueringsaftalen med et flertal på 13 mod 12.

Jutta Lundqvist Nielsen blev derfor noget overrasket, da hun lørdag så helsidesannoncen i Fyens Stiftstidende. Her står der, at der er åbnet for bud på arealerne på Nordre Havnekaj, Strandkilen Nord og Strandkilen Syd: "Udbuddet giver mulighed for at bl.a. at opføre boliger med udsigt over Storebælt ...".

Jutta Lundqvist Nielsen ringede efterfølgende til kommunaldirektøren, som oplyser, at annoncen var indrykket før kommunalvalget - og ikke blev stoppet, da konstitueringen faldt på plads.

- Vi skal nu sætte os ned og finde ud af, hvordan kommer vi videre herfra. Og hvordan får vi kontakt til de udbyddere og investorer, som eventuelt vil byde på det her. Fordi vi har en fuldstændig anden situation nu, siger Jutta Lundqvist Nielsen til TV 2/Fyn.

Enhedslistens krav for at gå med i en aftale var netop, at havneplanerne skal revideres, fordi der ikke er flertal for dem længere i det nye byråd, der tiltræder 1. januar.

Opdateret 19.30: Med 18 stemmer for og syv imod blev den nye havneplan i Kerteminde vedtaget på dagens byrådsmøde.

-------------------------------------------

Bevaringsforeningen i Kerteminde er bange for, at havneplanen gør, at havnen bliver plastret til med boligbyggeri.

- Det man laver i den her plan er nogle høje bygninger, som virkelig bliver en mur ud mod havnen i stedet for en overgang, siger Karin Meisl, der er formand for Bevaringsforeningen.

Den bekymring deler Leif Hansen og Lars Jørgensen. De bor ved Strandkilen, hvor der indtil videre skal bygges i mindst to en halv etager. De kalder byggeriet for grædemuren.

- Fordi det er til at græde over, at man bygger en mur i stedet for at binde havn og by sammen. Så bygger man nu en mur op, der adskiller, siger Leif Hansen.

Og de er nervøse for den videre udvikling, når der skal bygges:

- Når man siger to en halv etager, så ved man ikke, om det bliver tre en halv etager. Det at man skal sælge nogle ting til en bygherre. Jamen bygherren siger, jeg har ikke råd til kun to en halv, jeg vil op i tre en halv for at det hænger sammen. Vi kan se det samme i Svendborg, siger Lars Jørgensen.

Vil gerne have byggeriet
I Vestergade holder Steen Sørensen til i sin forretning. Han frygter ikke byggeriet. Tværtimod:

- Vi vil gerne have flere kunder, vi vil gerne have flere skatteydere. Vi vil gerne have, at der sker noget på havnen. Den har ligget i mange år efterhånden, siden man fjernede de gamle siloer, og bare ligget, siger han.

Leif Hansen og Lars Jørgensen afviser, at de er nogle sure mænd, der brokker sig over et byggeri, der kommer til at skygge for deres udsigt.

- Hvis vi var nogle gamle, sure mænd, så ville vi jo bare tørre øjnene og sige, hurra, vores udsigt er ikke ødelagt. Vi tænker på byen, og det har vi gjort hele tiden, siger Leif Hansen.

Steen Sørensen mener ikke, modstanderne af byggeriet på havnen er saglige i deres kritik.

- Det er som om, at fordi jeg er for et byggeri på havnen, så vil jeg have noget, der er grimt, og det har jeg bestemt ingen ønsker om, for jeg lever netop af, at vi har det gamle købstadsmiljø, der er. Og det behøver ikke at være grimt, det man bygger, siger Steen Sørensen.

Han savner, at modstanderne af ændringerne kommer med deres bud på, hvad de så ønsker ved og på havnen.

- Den skal planlægges til at kunne indeholde de events som byen faktisk er i pladsproblemer med. Det kunne være Kirsebærfestivalen, det kunne også være forskellige markedsdage og andre ting, siger Thomas Hillerup, der er bestyrelsesmedlem i Bevaringsforeningen i Kerteminde.

- Det stykke vi har lige her ovre, det kunne sagtens hænge sammen med Renæssancehavnen. det kunne også sagtens hænge sammen med den promenade, man  gerne vil lave hele vejen forbi Fjord&Bælt centret, siger Lars Jørgensen.

De uenige er enige om en ting
Et sted kan de uenige kertemindere dog mødes, for der er et spøgsmål, der rejser sig på begge sider.

- Nu er der et flertal, men hvor længe er der det? Der er valg til november. Der var 23, der stod bag et rådhus. Der har været mange, der har haft meget travlt med at løbe meget stærkt ud af det lokale, siger Steen Sørensen.

Her er de 29 personer, der er kommet ind i byrådet, og deres personlige stemmetal.

Søren Steen Andersen, V - 4223

Charlotte Vincentz Petersen, S - 1170

Karin Christiansen, V - 612

Jens Jakobsen, V - 552

Finn Brunse, S - 683

Jens Henrik Thulesen Dahl, DF - 1390

Pia Offer Madsen, V - 544

Mogens Mulle Johansen, SF - 498

Charlotte Christiansen, S - 341

Tine Grau Poulsen, V - 428

Lars Kristian Petersen, V - 329

Henrik Hansen, S - 292

Henrik Mott Frandsen, V - 299

Lars Kolling, DF - 239

Dan Gørtz, Venstre - 232

Sara Emil Baaring, S - 244

Henning Jensen, V - 203

Flemming Risskov Jørgensen, SF - 171

Leif Rothe Rasmussen, S - 242

Nikolaj Leed Henriksen, V - 189

Ena Nørgaard, K - 255

Berit Schaldemose, S - 231

Betina Stick, DF - 144

Rie Nielsen, V - 172

Knud Søby, V - 165

Malene Rye, Enhedslisten - 270

Poul Poulsen, Rad. V. - 396

Erik Klindt Andersen, V - 144

Ashil Farokh, S - 233

"Du bliver aldrig borgernes borgmester."

Sådan lød et af buh-råbene i salen for fire år siden, da byrådet i Nyborg konstituerede sig med Kenneth Muhs (V) i spidsen som borgmester.

Men vedkommende, der kom med tilråbet, skulle vise sig at tage fejl.

Kenneth Muhs er netop strøget ind i Nyborgs byråd med 5.511 personlige stemmer, og hans parti Venstre fik 13 mandater.

Dermed blev Kenneth Muhs ikke bare borgmester for endnu en periode. Hans parti fik også absolut flertal i byrådet i Nyborg.

Det havde ingen regnet med.

Men når valget gik så godt for Venstre og Kenneth Muhs, så skyldes det ifølge valgforsker på SDU, Christian Elmelund-Præstekjær, at det netop er lykkedes Kenneth Muhs at blive hele Nyborg Kommunes borgmester.

- Kenneth Muhs har vist igennem fire år, at han var funktionsdygtig som borgmester. Og han har taget den kritik, han fik, da han blev indsat - at han aldrig blev folkets borgmester - meget alvorligt. Der var jo et flertal, der ikke havde stemt på ham. Han blev kun borgmester, fordi Jan Reimer hoppede fra S til V. Så Muhs vidste godt, han havde en ekstra udfordring med at blive hele kommunens borgmester, siger Christian Elmelund-Præstekjær og fortsætter:

- Han vidste altså, han skulle gøre sig ekstra umage. Og jeg tror, det er det, der er lykkedes ham. Og det er det, han nu er blevet belønnet for.

Derfor gik Søren, Morten og Kenneth frem

Men Kenneth Muhs var ikke den eneste Venstre-borgmester på Fyn, som fik et godt valg. Venstre er ellers generelt gået tilbage mange steder i landet. Men her på Fyn fik også Assens Kommunes Søren Steen Andersen og Morten Andersen fra Nordfyn flotte genvalg.

Søren Steen Andersen fik over 4000 personlige stemmer.

- I Assens var situationen politisk. Der har været en skolesag, som har givet borgmesteren momentum. Søren Steen Andersen var jo imod skolelukningerne, som hans to største udfordrere, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet, stod bag. Det har givet ham momentum. Samtidig har Søren Steen Andersen været en særdeles synlig borgmester.

Men de vindende Venstre-borgmestres succes her på Fyn skyldes ifølge forskeren også borgmester-effekten.

- Både Morten Andersens og Kenneth Muhs' situation ligner meget situationen fra socialdemokraterne i både Middelfart og Odense. Altså at man har en borgmester, som borgerne bare synes er en god person og et godt ansigt på kommunen. Og så stemmer man på dem, og så får de nogle helt fantastiske personlige valg, siger Christian Elmelund Præstekjær.

Kenneth Muhs fik et helt overvældende fantastisk flot valgt.

Ikke alene satte Venstre sig på 13 ud af 25 pladser i Nyborg Byråd.

Den tidligere major og nu Nyborgs borgmester igennem fire år trak 5.500 personlige stemmer - mere end en fordobling af hans personlige stemmetal fra 2013.

Socialdemokraternes spidskandidat Vibeke Ejlertsen fik 1.317 stemmer på andenpladsen, og så var der ellers langt ned til nummer tre og fire, nemlig Sonja Marie Jensen (S) med 633 stemmer og Carsten Kudsk (DF) med 563 stemmer.

Bemærkelsesværdigt er også nogle af de navne, der røg ud bl.a. Dansk Folkepartis Jørn Gustavsen, der i mange år har kørt parløb med Carsten Kudsk.

Også exit til Flemming Kjærulf, der bl.a. har siddet i økonomiudvalget for Venstre.

Desuden røg socialdemokraternes John Schmidt ud. Det samme overgik Annette Piil (S) og Enhedslisten Benny Pieszak.

Partiet røg helt ud af byrådet.

Værd at bemærke er det, at partihopper Jan Reimer Christiansen gik frem fra 184 til 204 personlige stemmer.

Der er fintælling onsdag.