Fortsatte mangelfulde kræftundersøgelser på trods af lægefaglig indvending
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den lægefaglige direktør på OUH afviser kritikken og henviser til, at hospitalet overholder de internationale retningslinjer på området.
Odense Universitetshospital (OUH) blev tilbage i 2017 fra lægefaglig side gjort opmærksom på, at deres brystkræftundersøgelser kunne være mangelfulde.
På trods af det blev kvinder, der er arveligt disponeret for kræft, fortsat undersøgt i strid med de nationale retningslinjer på sygehuset i 21 måneder efterfølgende. Det skriver Jyllands-Posten.
De mangelfulde undersøgelser ophørte først, da sager om lignende forhold på Ringsted Sygehus kom frem i januar i år.
“Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede.”
Af ressourcemæssige årsager
Af de nationale retningslinjer fremgår det, at kvinder, der er disponeret for kræft, skal undersøges med både røntgen, ultralydsscanning og ved at en læge mærker efter for knuder.
Men af et mødereferat fra forretningsudvalget i Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik 7. april 2017 fremgår det, at de pågældende kvinder ”af ressourcemæssige årsager” udelukkende blev tilbudt en røntgenundersøgelse.
Manglende kræfttjek: De genindkaldte kan være rolige
Flere hundrede kvinder på Fyn genindkaldes til brystkræftundersøgelse. Men de skal ikke være nervøse, lyder det fra lægelig direktør Peder Jest.
299 kvinder under 50 år har fået mangelfulde kræftundersøgelser på Odense Universitetshopsital.
Kvinderne, som er arveligt disponeret for brystkræft, er over en periode på fire år, kun blevet undersøgt med røntgen. Ifølge de nationale retningslinjer skal man både undersøges med røntgen, ultralyd og af en læge.
Ifølge et mødereferat fra interesseorganisationen Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik i april 2017 skyldes de mangelfulde kræfttjek, hvad der beskrives som "ressourcemæssige årsager".
Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) afviser, dog at den manglende behandling er sket på grund af mangel på ressourcer.
- OUH har på ingen måde anlagt den tolkning, de har af retningslinjerne, på baggrund af ressourcemæssige årsager, siger Stephanie Lose til Ritzau.
Peder Jest, der er lægelig direktør på OUH mener, at der er afveget fra retningslinjerne på baggrund af en faglig afgørelse.
- Jeg mener, at det er en faglig afgørelse, og de kan vurderes forskelligt, de her retningslinjer. Det er nogle dygtige eksperter vi har, som også rådgiver andre hospitaler. Det er et fagligt skøn for at bruge ressourcerne på de patienter, som har det største behov, og det er det, der er baggrund for, at man har taget den beslutning, uddyber Peder Jest.
- Jeg vil gerne berolige de kvinder, der er indkaldt. De er blevet undersøgt en gang før, og der er ikke større risiko, siger Peder Jest til TV 2/Fyn.
Manglende orientering
Socialdemokraten Poul Erik Svendsen, der er formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, var ikke klar over, at OUH afveg fra retningslinjerne.
- Jeg blev orienteret om det, da Jyllandsposten bad om aktindsigt, siger Poul Erik Svendsen.
Det kunne se ud som om, det her ikke var en fejl, men en bevidst beslutning fra sygehusledelsen i et forsøg på at spare ressourcer. Er det ikke en skærpende omstændighed?
- Nu må vi have en samlet redegørelse for det her. Er der retningslinjer fra de centrale sundhedsmyndigheder, så skal de selvfølgelig følges. Der kan man ikke egenhændigt stå og tolke på. Der kan overhovedet ikke tolereres slinger i valsen i forhold til det, siger Poul Erik Svendsen.
Peder Jest, lægelig direktør på OUH, siger til TV 2/Fyn, at sygehusledelsen heller ikke på forhånd var klar over, at brystkræftafdelingen på OUH afveg fra centrale retningslinjer.
- Det blev vi, da man begyndte at diskutere nye retningslinjer og den lignende sag i Ringsted rullede. Så besluttede vi, at vores eksperter måtte kigge på, om vi overholdt alle retningslinjer. Vi blev opmærksom på, at der var to grupper patienter, hvor retningslinjerne blev tolket anderledes end man ellers gør, siger Peder Jest.
Den lægelige direktør understreger, at alle kvinder der har haft mistanke eller hvor lægen har haft mistanke om kræft, har fået den fulde undersøgelse.
Det er Jyllands-Posten, der kommer med de nye afsløringer af manglende kendskab til retningslinjerne i Region Syddanmark. Afsløringerne om Fyn kommer i forlængelse af en lignende sag på Ringsted Sygehus på Sjælland, hvor sygehusets radiologiske afdeling ikke kendte til de nationale retningslinjer for brystundersøgelser.
Til stede ved mødet var foreningens formand, Ilse Vejborg, der er klinik- og screeningschef på Rigshospitalet. Hun påpegede overfor forsamlingen, som blandt andet bestod af den specialeansvarlige overlæge på OUH, Lisbet B. Larsen, at patienternes undersøgelser ikke bør tilpasses sygehusets pengepung.
“Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid.”
- Vi kan ikke tilrette retningslinjer efter ressourcer, men må holde fast i det fagligt begrundede, er klinik- og screeningschefen noteret for at have indvendt i et referat fra mødet, som Jyllands-Posten har fået indsigt i.
Alligevel fortsatte Odense Universitetshospital sin praksis, der var i strid med retningslinjerne, i 21 måneder.
- Uforståeligt
At Odense Universitetshospital kunne sidde advarslen overhørig er bekymrende, mener Janne Bisgaard, overlæge og projektchef ved Kræftens Bekæmpelse.
- Det er ikke i orden. Man møder ind som patient med en tillid til, at tingene foregår, som de skal. Det er bekymrende, hvis man som sygehus bryder den tillid, siger hun til TV 2.
Hun uddyber, at retningslinjerne er til for at sikre patienterne den bedst mulige behandling. I gruppen af kvinder under 50 år, der er genetisk disponeret for kræft, er det især vigtigt, at de overholdes.
Medie: Kvinder på Fyn fik mangelfulde kræfttjek
Både i Region Midtjylland og Region Syddanmark har man undersøgt kvinder i strid med retningslinjer.
Op mod 2000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark har i årevis ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de havde krav på, skriver Jyllands-Posten.
Dermed vokser sagen om mangelfulde brystkræftundersøgelser begrundet med ressourcemangel.
Tidligere har den været isoleret til Region Sjælland og Ringsted Sygehus.
Men heller ikke Aarhus Universitetshospital (AUH) og Odense Universitetshospital (OUH) har fulgt retningslinjerne, skriver Jyllands-Posten.
På AUH er det gået ud over kræftopererede kvinder under 50 år og kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræft.
Begge grupper skal ifølge de nationale retningslinjer jævnligt undersøges med både røntgen og ultralyd samt af en læge.
Men i 2016 og 2017 - og måske endda siden 2011 - er flere hundrede kvinder alene blevet tilbudt en røntgenundersøgelse.
På OUH er 299 kvinder under 50 år, som er arveligt disponeret for brystkræft, i over fire år undersøgt alene med røntgen, skriver Jyllands-Posten.
Det har man gjort "af ressourcemæssige årsager", fremgår det af et mødereferat fra Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik i april 2017, hvor personer fra Region Midtjylland og Region Syddanmark var til stede.
Også 1049 kvinder med smerter i brysterne er undersøgt i strid med retningslinjerne, fastslår Styrelsen for Patientsikkerhed.
OUH vil nu følge en henstilling fra styrelsen og genindkalde kvinder til nye og fuldstændige undersøgelser.
De 299, som er arveligt disponeret for brystkræft, vil blive tilbudt en fuld klinisk mammografi ved næste årlige undersøgelse, skriver OUH i en pressemeddelelse.
Og ud af i alt 911 mangelfuldt undersøgte kvinder med smerter i brystet vil en udvalgt gruppe blive indkaldt til mammografi.
I meddelelsen understreges det også, at patienter med decideret kræftmistanke har fået en "større undersøgelse" - en såkaldt klinisk mammografi.
Til Jyllands-Posten siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V):
- Det er et svigt og uacceptabelt, at regionerne ikke giver kvinder den behandling, de har krav på, siger hun til avisen.
Hos interesseorganisationen Kræftens Bekæmpelse mener man, at sagen er meget kritisabel.
- En statslig myndighed bør undersøge det her. Nu har vi en veldokumenteret situation i Ringsted og åbenbart også situationer i andre regioner med problemer, siger administrerende direktør Jesper Fisker til Ritzau.
- En myndighed må vurdere, om retningslinjerne bliver overholdt alle steder. Det her drejer sig om at få genoprettet tilliden til sundhedsvæsnet på det her område.
Antallet af brystkræftramte kvinder, som kan have fået en mangelfuld undersøgelse på Ringsted Sygehus, er foreløbig 304.
I takt med at der kommer mere viden, kan retningslinjerne ende med at skulle ændres over tid. Men det skal ske på et fagligt grundlag, lyder det fra overlægen:
- I så fald skal man kigge på, hvad der er bedst muligt for patienten, ikke hvad der er billigst muligt for sygehuset.
Et lægefagligt skøn
Lægefaglig direktør på OUH, Peder Jest, er dog ikke enig i kritikken.
Han siger til TV 2, at alle forløbene er baseret på et lægefagligt skøn på baggrund af de internationale retningslinjer, som sygehuset følger. Den enkelte kvindes sag er altså blevet vurderet hver gang, lyder det.
- Det er ikke af ressourcemæssige grunde, vi har gjort det.
Odense får ekstra ambulance:
- Og det kan gavne resten af Fyn
Flere måneder før planlagt får Odense en ekstra ambulance til at køre i dagtimerne. Den kan være med til at aflaste beredskabet på resten af Fyn.
Om godt to uger er Odenses nye ambulance klar til at rykke ud, når alarmen lyder.
Den ekstra ambulance er byens syvende, og den er klar til at køre i dagtimerne fire måneder før planlagt, fordi det er lykkedes Ambulance Syd at skaffe personale til ambulancen allerede fra 1. juni.
- Det er super godt, lyder det fra regionsrådsmedlem Ulrik Sand Larsen fra Venstre.
Ambulancen er en del af den aftale om styrkelse af det præhospitale område, som regionsrådet indgik i februar i år.
“Men det kan komme til at betyde rigtig meget for responstiderne alle andre steder på Fyn”
Her afsatte et enigt regionsråd ni millioner kroner til at styrke området i regionen. Og det har altså givet Odense en ekstra ambulance, der skal køre 12 timer i hverdagene.
Spidsbelastning i Odense koster andre steder
- Vi vil gerne sørge for, at ambulancerne på de andre fynske stationer bliver frigjort for at køre i Odense-området, fortæller Ulrik Sand Larsen til TV 2/Fyn.
- Dét, der sker i øjeblikket, er, at hvis der er en ambulance fra Svendborg, der har en tur til OUH, bliver den frigjort fra Svendborg. Men så kan den godt komme ud for, at den skal køre i Odense resten af dagen på grund af spidsbelastning. Og det er meget uhensigtsmæssigt.
Den nye ambulance kommer ifølge Ulrik Sand Larsen ikke til at betyde det store for odenseanerne, fordi byen i forvejen har lave responstider.
- Men det kan komme til at betyde rigtig meget for responstiderne alle andre steder på Fyn. Netop fordi de bliver frigjort fra de stationer, når de kører fra Odense, siger han.
Du kan se, hvor længe ambulancen er om at komme til dig på kortet her.
Men det står noteret som ”ressourcemæssige årsager” i det godkendte referat fra 7. april 2017?
- Det er af ressourcemæssige årsager på baggrund af et lægefagligt skøn. Ethvert lægefagligt skøn rummer også en vurdering af, om udbyttet står mål med indsatsen, men det var ikke ressourcemangel, der lå bag, siger Peder Jest til TV 2.
