20. aug. 2019 kl. 8:49
Fyn
Liselotte Sabroe og Kristian Djurhuus / Ritzau Scanpix

Minister varsler loft over renter på kviklån

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del
Link
kopieret!

DF og Konservative har skiftet holdning og støtter nu loft over omkostningerne på kviklån - kendt som ÅOP.

Et bredt flertal i Folketinget er nu klar til at se på mulighederne for at indføre et loft over renter og omkostninger på kviklån.

For det er ofte både hurtigt og nemt at optage et af de meget synlige kviklån, men det kan også hurtigt blive ekstremt dyrt, da renterne ofte løber op i mange hundrede procent. Og det kan mange af de svage beboere på socialområdet ikke gennemskue, når de pludselig har brug for penge.

Læs også: Udsatte fristes over evne: Kommune kræver indgreb mod kviklån
Gå tilbage Del
16. aug. 2019 kl. 9:03

Udsatte fristes over evne: Kommune kræver indgreb mod kviklån

Ken Petersen

Op mod en fjerdedel af voksne med fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne er tynget af gæld efter at have optaget kviklån. Nu vil politikerne i Odense bede regeringen om at ændre reglerne for de dyre lån.

Det er hurtigt og nemt at optage et af de meget synlige kviklån. Men det kan også hurtigt blive ekstremt dyrt, da renterne ofte løber op i mange hundrede procent. Og det kan mange af de svage beboere på socialområdet ikke gennemskue, når de pludselig har brug for penge.

- Vi kæmper for at få vores borgere til at klare en hverdag for sig selv, og her er det helt afgørende, at de kan styre deres egen økonomi. Men når borgerne fristes af et af de aggressive tilbud om kviklån, kan deres økonomi og dermed deres evne til at klare sig selv hurtigt briste, siger Claus Skjoldborg Larsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, og har været med til at rejse sagen med kviklån.

Odense Kommune kan dog ikke selv stoppe borgernes adgang til at optage kviklån. Derfor vil Ældre- og Handicapudvalget nu tage kontakt til regeringen for at få indført restriktioner og begrænsninger for kviklån.

- Mange mennesker i denne gruppe lever i nuet, og når de falder over de falder over tilbud om at få penge her og nu, så bliver fristelsen for stor. De kan ikke overskue konsekvenserne på længere sigt, og deres livskvalitet daler, når de pludselig ikke længere kan betale husleje, siger Claus Skjoldborg Larsen.

I første omgang vil udvalget tage kontakt til Social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) og de politiske ordførere for alle partier for at få dem til at overveje indgreb over for kviklån.

Ældre- og Handicapudvalget har på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Socialt udsatte udarbejdet en række forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån:

  • Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån

  • Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån

  • Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen

  • Loft over antallet af lån en borger kan optage

  • Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber

  • Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre

  • Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser

Den forrige regering afviste at regulere markedet for kviklån, men måske vil henvendelsen fra Odense Kommune blive modtaget mere positivt af den nye socialdemokratiske regering. I det såkaldte forståelsespapir mellem den socialdemokratiske regering og støttepartierne, er der lagt op til, at Folketinget skal vedtage indgreb mod kviklån.

Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget skal drøfte henvendelsen til regeringen på deres møde tirsdag i næste uge, men der tegner sig på forhånd et flertal for forslaget, da Socialdemokratiet har flertal i udvalget.

Det fik sidste uge Socialdemokratiet i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune til at foreslå at rette henvendelse til regeringen for at få indført restriktioner og begrænsninger for kviklån.

- Mange mennesker i denne gruppe lever i nuet, og når de falder over de falder over tilbud om at få penge her og nu, så bliver fristelsen for stor. De kan ikke overskue konsekvenserne på længere sigt, og deres livskvalitet daler, når de pludselig ikke længere kan betale husleje, siger Claus Skjoldborg Larsen (S), der er medlem af Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune, og har været med til at rejse sagen med kviklån.

Og nu sker der måske noget i sagen – allerede inden Odense Kommune overhovedet har nået at kontakte regeringen.

Flertal

Et bredt politisk flertal i Folketinget er nemlig klar til at indføre et loft over, hvor høje omkostninger forbrugerne kan betale for kviklån, hvilket var et af de punkter, som udvalget havde på sin liste med forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån.

Det skriver Børsen tirsdag.

Flere partier har nemlig skiftet holdning til kviklån. Det vil regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) udnytte til at lave en bred politisk aftale.

Læs også: Forbrugslåns-begmand til regeringen: Politisk flertal beskytter forbrugerombudsmanden
Gå tilbage Del
9. apr. 2019 kl. 6:00
Opdateret: 9. apr. 2019 kl. 7:23
Fyn

Forbrugslåns-begmand til regeringen: Politisk flertal beskytter forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden

Regeringen må sluge en kamel for at få lov om forbrugslån vedtaget tirsdag. Flertal udenom regeringen vil ikke være med til at begrænse forbrugerombudsmandens tilsyn.

Regeringen skal ikke røre ved Forbrugerombudsmandens tilsyn med forbrugslåns-virksomheder.

Det mener et politisk flertal på Christiansborg, der står bag et ændringsforslag, inden tredjebehandlingen af et nyt lov forslag i dag, hvor en stor del af tilsynet ellers er lagt i hænderne på Finanstilsynet.

Forslaget er fremsat af Enhedslisten, SF og Alternativet og har fået tilslutning fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har tidligere til TV 2/Fyn oplyst, at hun ser den nye lovgivning som en svækkelse af forbrugerbeskyttelsen og i strid med andre lovgivningskomplekser, hvor man har dobbelt tilsyn.

Den nye lovgivning ville efter Forbrugerombudsmandens udlægning føre til, at hun ikke kunne føre tilsyn med, at markedsføringsloven og kreditvurderingsreglerne bliver overholdt - altså om kunderne overhovedet har råd til at betale lånet tilbage.

Inden tredjebehandlingen i dag har et flertal bestående af SF, Enhedslisten, Alternativet, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti som nævnt besluttet, at Forbrugerombudsmanden skal beholde tilsynet.

Det sker bl.a. efter, at Forbrugerombudsmanden har været på besøg i erhvervsudvalget.

-  Formålet med den her lov var jo at stramme op, og derfor ville det være meget, meget uheldigt, hvis resultatet var, at man i stedet reducerede kontrollen med den her branche, siger Pelle Dragsted, Enhedslisten. Partierne fik ændringsforslaget igennem i forbindelse med 2. behandlingen af lovforslaget.

Regeringen har fastholdt, at den nye lovgivning, hvor Finanstilsynet skal godkende og føre tilsyn med forbrugslånsvirksomheder var en styrkelse.

- Forbrugerombudsmanden vil fortsat kunne gribe ind over for udbydernes markedsføring og prisoplysning. Forslaget vil derfor samlet set medføre øget forbrugerbeskyttelse, da tilsynet med udbydere af forbrugslån skærpes, har det tidligere heddet i en udtalelse til TV 2/Fyn fra erhvervsministeriet.

Fredag fremsættes i øvrigt endnu et forslag inden for forbrugslån.

Det sker, når SF stiller forslag om at skabe større gennemsigtighed for forbrugerne, skærpe reglerne for reklamer for kviklån i det offentlige rum, sætte et loft over renter og gebyrer, sætte et loft over, hvor mange kviklån og hvor stor en samlet gæld en låntager kan optage.

Socialdemokraternes erhvervspolitiske ordfører, Karin Gaardsted, siger på forhånd til TV 2/Fyn, at partiet ikke vil stemme for det forslag.

- Vi mener simpelthen ikke, det er vidtgående nok. Vi har 10 punkter, som vi vil gennemføre lige så snart, vi får regeringsmagten, siger hun.

Se forslagene her:

I øjeblikket overvejer partiet et renteloft på forbrugslån.

- Branchen selv, Finans Danmark, har efter, at TV 2/Fyn kunne fortælle om lovlige kviklånsrenter på 759 procent, foreslået et maksimum på 50 procent. Forbrugerrådet 30 procent. Vi har ikke lagt os fast på, hvad det skal være endnu, siger Karin Gaardsted.

Ministeren ser et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) som et oplagt værktøj.

- Vi tager et opgør med de kviklån, som med fuldstændigt ublu omkostninger og skruppelløse måde at drive forretning på fanger folk i en gældsspiral, udtaler han i en kommentar til Børsen.

I foråret fremsatte SF et beslutningsforslag om at lægge et loft over ÅOP. Dengang fik partiet kun opbakning fra Enhedslisten og Alternativet.

Siden er stemningen vendt hos De Radikale, Dansk Folkeparti og Konservative.

Dansk Folkepartis erhvervsordfører, Hans Kristian Skibby, fortæller, at partiet har skiftet holdning, fordi tidligere tiltag ikke har haft den ønskede effekt.

Det gælder en betænkningstid på 48 timer på kviklån, som blev indført for tre år siden.

Langtidsholdbare løsninger

Ifølge Forbrugerrådet Tænk har udbyderne lavet deres produkter om, så man i stedet låner penge via en kassekredit, der ikke er omfattet af reglerne.

Simon Kollerup understreger over for Børsen, at der skal findes langtidsholdbare løsninger. Det skal sikres, at udbyderne af kviklån ikke kan omgå reglerne.

De Konservatives erhvervsordfører, Mona Juul, understreger over for Børsen, at partiet traditionelt ikke er meget for at regulere.

Læs også: Trine Bramsen:
  • Vi vil forbyde kviklån
Gå tilbage Del
26. mar. 2019 kl. 12:05

Trine Bramsen:
  • Vi vil forbyde kviklån

Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil forbyde kviklån, men i første omgang gælder det om få det gjort ulovligt at markedsføre lånene, siger Trine Bramsen.

Tirsdag skal Odenses beskæftigelsesudvalg beslutte, om kommunen skal stille gratis hjælp til rådighed til borgere, der er havnet i endeløs gæld på grund af for mange dyre kviklån.

Forslaget er stillet af socialdemokraten Claus Skjoldborg Larsen, men hans fynske partifælle på Christiansborg Trine Bramsen vil gå endnu længere i kampen mod kviklån.

- Vi ønsker at forbyde den lånetype, fordi det lokker for mange unge ud i fordærv og håbløs gæld. Derfor skal det slet ikke være en lånetype, man kan udbyde. Lige nu er der ikke flertal i folketinget for at forbyde kviklån, men her og nu kunne man jo starte med at forbyde al form for markedsføring for de her lån, siger Trine Bramsen til TV 2/Fyn.

“Vi ønsker at forbyde den lånetype, fordi det lokker for mange unge ud i fordærv og håbløs gæld.”

— Trine Bramsen, socialdemokratisk medlem af Folketinget

Vil have loft over låneomkostninger

Finans Danmark har netop foreslået et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 50 procent. Hvis det bliver en realitet, vil det betyde, at låntageren maksimalt kan betale halvdelen af lånebeløbet i renter hvert år.

Som det er i dag, er der nemlig ingen begrænsning for de årlige omkostninger i procent, og det har betydet, at nogle kviklån har haft en årlig omkostning i procent på 759 procent.

Derfor er det en samfundspligt at beskytte borgerne mod uoverskuelige lånetyper, mener Trine Bramsen.

- De her lån er skabt til at binde mennesker, som ikke kan gennemskue lånene, til gæld. Det er vores pligt som samfund at beskytte mennesker mod at ende i en uoverkommelig gæld, og derfor vil vi meget gerne begrænse dem, siger hun og fortsætter:

- Jeg kommer til at tage det op på Christiansborg og stille spørgsmål til ministeren. De blå partier ønsker ikke at forbyde de her lån, men jeg vil have ministeren til at forholde sig til den teknologiske udvikling, hvor man nemt bliver mødt af tilbud om kviklån på telefonen, siger Trine Bramsen.

Rådgivning på dagsordenen

I Odense Kommune er Claus Skjoldborg Larsens (S) forslag på dagsordenen på tirsdagens møde i beskæftigelsesudvalget.

Her skal udvalget beslutte, om kommunen skal tilbyde hjælp og rådgivning til borgere, der fristes af kviklån med ekstremt høje renter.

- Jeg håber, at forvaltningen vil kigge på, hvad vi kan gøre anderledes. Vi skal se, om vi kan finde en måde, så der kommer rådgivning til dem, som er i klemme. Den Frie Rådgivning i Vollsmose kunne være fin at få udbredt til flere. Men jeg er glad for, at jeg har fået folketingsgruppen til at kigge på det, så der nu bliver arbejdet på det ovre på borgen, siger Claus Skjoldborg Larsen.

En opgave for Christiansborg

I øjeblikket er der i udvalget opbakning til forslaget fra Socialdemokratiet, mens Venstre og Konservative er imod.

Søren Windell fra de Konservative kalder det et sympatisk forslag, men han ser det dog som en sag for folketingspolitikerne og ikke de enkelte kommunalbestyrelser.

- Det her er måske ikke en kerneopgave i Odense Kommune. Finansrådet er også ude og foreslå, at vi skal have et øvre loft på 50 procent i ÅOP. Så jeg synes lidt, at det er en Christiansborg-ting, som vi tager ned i kommunen, men samtidig er det jo os, der sidder med de borgere, det handler om.

- Så vi har også en udfordring her, men i stedet for at Odense måske skal lave en stor informationskampagne, så skulle vi måske have flere med, så vi ikke sidder her og opfinder den dybe tallerken, for det her er et landsdækkende problem, siger Søren Windell.

Alligevel vil partiet have et loft, fordi lånene har "uhensigtsmæssige påvirkninger for låntagerne".

SF's forslag lød på et ÅOP-loft på 15 procent. SF's erhvervsordfører, Lisbeth Bech Poulsen, er nu klar på et højere loft i første omgang.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere foreslået et loft på 20 procent. Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, har lagt op til 50 procent.

Behandles i Odense tirsdag

Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune har på baggrund af anbefalinger fra Rådet for Socialt udsatte udarbejdet en række forslag til, hvad der kan gøres for at mindske risikoen for at svage grupper optager kviklån:

  • Begrænsning af markedsføring og reklamer for kviklån

  • Et øget rådgiveransvar for udbydere af kviklån

  • Loft over renter og gebyrer reguleret i lovgivningen

  • Loft over antallet af lån en borger kan optage

  • Nationale kampagner med oplysning om dyre lån - herunder risici og faldgruber

  • Mulighed for frivillig registrering i RKI eller andre debitorregistre

  • Adgangen til gældssanering styrkes for borgere på kontakthjælp og andre offentlige ydelser

Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget i Odense Kommune skal drøfte henvendelsen til regeringen på deres møde i dag, tirsdag, men der tegner sig på forhånd et flertal for forslaget, da Socialdemokratiet har flertal i udvalget.

22. dec. 2024 kl. 15:05
Niels Ahlmann Olesen/Berlingske/Ritzau Scanpix

Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene

LYT
Del
Link
kopieret!

Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.

Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.

Det mest effektive råd fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.

Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.

22. dec. 2024 kl. 14:08

Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert

LYT
Del
Link
kopieret!

Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.

Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.

Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.

Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.

22. dec. 2024 kl. 13:09

Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det

LYT
Del
Link
kopieret!

Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.

Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.

Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.

Krav på at komme hjem

Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.

Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.

- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.

Mange slags gudstjenester

Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.

For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.

- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.

Musik og foredrag i massevis

Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.

- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.

22. dec. 2024 kl. 12:19
Frederik Kibsgaard

En person omkommet i arbejdsulykke

LYT
Del
Link
kopieret!

Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.

Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.

Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.

De pårørende er underrettet.

Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.

Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.

22. dec. 2024 kl. 11:14
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv

LYT
Del
Link
kopieret!

Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".

Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.

Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.

Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.

Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe

Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.

- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:

- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.

Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.

Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.

22. dec. 2024 kl. 10:12
Nyborg Kommune

Kunstværker for tusindvis af skattekroner vækker debat - er det lavet i børnehaven?

LYT
Del
Link
kopieret!

Kunst har altid skabt debat, og udsmykningen i Nyborg Sundhedshus, der netop er offentliggjort, er ingen undtagelse.

Når man træder ind i det nye sundhedshus, så mødes man af kunst, der tager udgangspunkt i, at Nyborg Kommune er en kystkommune, fremgår det af et facebookopslag på kommunens hjemmeside.

Der er tale om et såkaldt integreret kunstprojekt, hvor kunsten er integreret i selve bygningen. Det er derfor ikke kun de kunstværker eller lamper, der hænger rundt omkring, men også udsmykning i form af maling, paneler, møbler og andet inventar.

Men tager man et kig på reaktionerne under opslaget, så lader det ikke til, at nyborgenserne falder på halen over den kunstneriske udsmykning.

Nyborg Kommune

Nogle er forargede over, at kommunen har brugt 700.000 kroner af skatteborgernes penge på udsmykningen, mens andre tilsyneladende mener, at kunsten kunne være lavet i en børnehave.

Hilser debatten velkommen

Blandt de 60 kommentarer, der er kommet, siden opslaget blev lagt op fredag aften, finder man også nogle, der kan lide, hvad de ser.

Formanden for Sundheds- og forebyggelsesudvalget i Nyborg Kommune, Jan Reimer Christiansen (V), hilser debatten velkommen, men håber, at kunsten vil vokse på folk.

- Jeg tænker, at det er lige meget, hvad man laver, så vil der væren nogen, der kan lide stilen, og andre der ikke kan. Der er ytringsfrihed i Danmark, så folk må have den holdning, de har, men jeg håber, de ændrer holdning, når de ser det med egne øjne, siger han til TV 2 Fyn.

Nyborg Kommune

Finansieringen af værkerne er - udover penge fra kommunen - kommet på plads via et tilskud på 500.000 kroner fra Statens Kunstfond.

Og selvom der er nogen, der give udtryk for, at de penge kunne være brugt bedre andre steder - eller at børnehaven kunne have gjort det billigere - så er Jan Reimer Christiansen meget tilfreds med det, han ser:

- Jeg synes, det er bundet godt sammen. Jeg ved godt, det kan dele vandene, og det er også okay. Men da jeg så det første gang, tænkte jeg “wow”. Jeg synes, det er flot og passer godt ind i sundhedshuset.

Nyborg Kommune

Jan Reimer Christiansen understreger, at ingen politikere har været involveret i processen med at udvikle kunstværkerne, og at kunstnerne bag har fået frie hænder.

22. dec. 2024 kl. 9:18

Vejdirektoratet forventer jævn juletrafik søndag

LYT
Del
Link
kopieret!

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

22. dec. 2024 kl. 8:42

DSB forventer julens travleste dag

LYT
Del
Link
kopieret!

Søndag bliver julens travleste dag for DSB. Det fortæller DSB's informationschef, Tony Bispeskov, til TV 2.

Men selvom rekordmange julerejsende skal med toget i år, er der stadig afgange at få i dag såvel som de næste dage, lyder det.

- Togene kører, som de skal. Og sammen med Banedanmark vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi kan for, at det også er tilfældet i morgen, siger Tony Biskeskov.

Han tilføjer, at DSB løbende holder øje med, om togafgange bliver fyldt op, og i de tilfælde kan tilføje ekstra togvogne.

22. dec. 2024 kl. 8:26

Gymnasie indfører kortere skoledage

LYT
Del
Link
kopieret!

Der skal være bedre balance mellem skole og fritid. Det mener eleverne på Mulernes Legatskole i Odense, og det har ledelsen på gymnasiet valgt at lytte til.

Derfor er mødetiden efter sommerferien ændret fra klokken 8 til klokken 9, mens skoledagen slutter klokken 14.30. Det fremgår af gymnasiets hjemmeside, hvor de også skriver, at det gerne skulle mindre pres på eleverne, uden at det sker på bekostning af pensum.

Eleverne har dog mulighed for at møde ind tidligere og blive længere, da der er indført såkaldt flexundervisning. Her kan man få hjælp og rådgivning af lærerne, hvis man har burg for hjælp eller ekstra faglige udfordringer.

22. dec. 2024 kl. 6:00

Dødsfald og misbrug af skattekroner: - Vi er ligeglade, så længe det ikke koster for meget

LYT
Del
Link
kopieret!

Så længe, de ikke koster for meget, så accepterer vi som samfund, at udsatte mennesker ikke får det bedre på de bosteder, vi placerer dem på.

Sådan lyder den dystre analyse fra en af dem, der selv har været med til at lave den lovgivning, der skal sikre tilsynet med landets bosteder.

Knud Aarup er tidligere mangeårig kommunal leder og direktør i socialstyrelsen, og han har fulgt med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af omsorgssvigt og kritisabelt forbrug af skattekroner på tre fynske bosteder.

- Det er virkelig skræmmende læsning. Det handler mere om ansvarsforflygtigelse end om de unge og voksne, som er udsat for de her vilkår på anbringelsessteder eller krisecentre. Så det får mig til at tænke: "Åh nej. Igen igen."

Camilla Feldt Andersen
I juni stod 19-årige Ida Kruse frem og fortalte om alvorlig omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård. Få uger senere døde et af stedets beboere i et stærkt kritiseret forløb.

Ikke værdigt

Knud Aarup var selv med til at lave loven om sociale tilsyn i 2014. Ambitionen dengang var, at tilsynene skulle opdage og sætte en stopper for landets værste bosteder.

Men den ambition er fejlet. Stort. Det erkender Knud Aarup selv.
Det er der mange grunde til, mener han. Den primære er, at vi som samfund kort og godt har givet op på tanken om, at udsatte mennesker borgerne kan få det bedre på landets bosteder.

- Der er lidt en samfundsmæssig kynisme der går ud på, at vi accepterer det, hvis bare de her mennesker ikke ødelægger for meget for den store, brede middelklasse, siger han.

For det virker, i følge Knud Aarup, som om man politisk har besluttet, at udgifterne på det specialiserede område må koste 50 milliarder kroner om året - og ikke en krone mere.

Til gengæld har politikerne og samfundet givet op på ideen om, at de penge og den indsats rent faktisk skal hjælpe de børn og voksne med handicap og socialt udsathed, der bor på landets bosteder.

- Man har ligesom accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af. At det er et acceptabelt spild i samfundet. Et menneskeligt spild, siger Knud Aarup, og tilføjer:

- Det er ikke et velfærdssamfund værdigt.

Serien om de fynske bostedsbosser:

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har siden sommer afdækket kritisable forhold på tre fynske bosteder.

Opholdsstedet Den Lille Gård døde en 18-årig kvindelig beboer i juli af en overdosis. Da socialtilsynet 10 dage senere kom på besøg, var det en pedel, som havde opsyn med selvmordstruede unge. Bostedet havde forinden fået fem påbud af socialtilsynet og var under skærpet tilsyn. Blandt andet kritiserede tilsynet stedet for manglende faglighed og direktørens høje løn på 1,1 millioner kroner i 2022. Direktør Peter Stausgaard valgte at lukke stedet efter beboerens død.

bostedet Mellemstoppet kunne en af de tidligere beboere til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan hun ikke fik den rette hjælp. Mellemstoppet havde samtidig et meget højt overskud i 2023 på over seks millioner kroner, som ekspert kaldte "rigtig, rigtig usædvanligt".

Krisecentret TimeOut Fyn blev lukket i slutningen af 2023, efter direktøren indgik en kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner. Efterfølgende kunne TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende fortælle, hvordan kvinder oplevede at blive udsat for social kontrol. Direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente samtidig millionlønninger og kørte i dyre luksusbiler. Efter lukningen af krisecentret startede de pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor de ansatte aldrig fik løn. Selskabet er i dag gået konkurs.

I september kunne det nye Top Safe Krisecenter slå dørene op på TimeOut Fyns tidligere adresse - dog med samme bestyrelsesformand, samme daglige leder og flere at de samme ansatte. Beslutningen har mødt stor politisk modvind. Det er ejendomsinvestor Kurt Vindeløv, der er direktør i selskabet.

19 bosteder lukket på fire år

Siden august har TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende beskrevet kritisable forhold på de tre fynske bosteder Den Lille Gård, TimeOut Fyn og Mellemstoppet.

Alle tre steder er tidligere beboere stået frem og fortalt om omsorgssvigt og manglede hjælp – mens bostederne har haft store overskud og udbetalt høje lønninger til ledelsen.

Nye tal peger på, at de tre fynske bosteder langt fra er de eneste steder, hvor der er problemer. I forrige uge kunne Fagbladet FOA afsløre, at 19 private botilbud på godt fire år er blevet tvunget til at lukke, fordi de har fået inddraget deres godkendelse.

Begrundelsen er typisk 'alvorlige bekymringer' for borgernes trivsel og udvikling, viser Fagbladet FOAs gennemgang af sagerne. Samtidig har flere af ejerne tjent styrtende med penge, skriver fagbladet.

Facebook
Fornylig gik direktør i krisecentret TimeOut Fyn Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki Lohmann Lauritzen (billedet) konkurs med deres virksomheder, efter TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afsløring af deres brug af luksusbiler og millionlønninger, mens de voldsramte kvinder på centret led.

Statsministeren skal gribe ind

Sagerne og tallene fra FOA overrasker ikke Knud Aarup. For det ville kræve politisk slagkraft at ændre grundlæggende på området. En slagkraft, som Socialministeriet ifølge ham slet ikke har.

- Socialministeriet er i bund og grund et svagt ministerium. En god socialminister er historisk set en minister, der ikke vil for meget, og som får lukket problemerne ned.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere måneder forgæves forsøgt at få et interview med socialminister Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med afdækningen for at få svar på, hvad ministeren vil gøre for at forhindre lignende sager i fremtiden.

Den seneste besked fra ministeriet er, at vi muligvis kan få et interview i det nye år.

Men i følge Knud Aarup skal en helt anden minister træde i karakter, hvis der effektivt skal sættes ind overfor de omstridte bosteder.

- Hvis området skulle ændres, ville det kræve, at det var statsminister Mette Frederiksen, der selv sætter sig for at få ændret på det her og selv sætter sig for enden af forhandlingsbordet.

Knud Aarup: Derfor ser vi skandalesagerne om bosteder

  • Kommunerne har ikke den nødvendige faglighed til at vurdere, hvilken hjælp og hvilket bosted, udsatte borgere har brug for.
    Knud Aarup: Da vi lavede loven om de sociale tilsyn, troede vi stadig på, at der var en vis grundfaglighed tilbage i kommunerne. Den mangler alvorligt.

  • KL og kommunerne modarbejder et stærkt social tilsyn
    Knud Aarup: KL og kommunerne har forsøgt at at modarbejde at de sociale tilsyn blev tilstrækkeligt stærke, fordi de enkelte kommuner vil ikke ses over skulderen. Det er en misforstået opfattelse af, hvad kommunalt selvsyre er. At der skal ikke komme nogen udefra og bestemme.

  • Politikerne og samfundet har givet op på at den hjælp, udsatte borgere får, gør en forskel

    Knud Aarup: - Det er som om vi som samfund har accepteret, at mennesker med særlige behov, uanset om de har en funktionsnedsættelse, er psykisk syge eller har sociale problemer, så må det koste 50 milliarder. Man har accepteret at, at de penge skal vi ikke have noget ud af.

  • Om sit eget ansvar som tidligere direktør i socialstyrelsen og medvirkende til at udforme lovgivningen om de sociale tilsyn siger Knud Aarup:

    - Vi troede dengang, at når vi så 10 år frem, så ville vi se tilbage og sige at denne her lov var der, vi for alvor forbedrede indsatsen og løftede bunden (af de dårligste bosteder, red.). Det er vi ikke lykkedes med. Det er jeg ret træt af.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for KL. I et skriftligt svar skriver formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek:

"Det billede, Knud Aarup tegner, genkender vi simpelthen ikke – så den kritik må stå for hans egen regning.

Vi og kommunerne er dybt bekymrede over de sager, der kommer frem. Og det understreger først og fremmest, at der er behov for både at styrke fagligheden og ledelsen på de tilbud, vi visiterer til, og sikre de rette kompetencer i sagsbehandlingen. Samtidig kalder det også på, at lovgiverne skaber rammer, som gør det sværere at etablere tilbud for egen vindings skyld"

Han tilføjer, at 98 procent af tilsyn på landets bosteder ikke giver anledning til bemærkninger, og at KL ønsker et mere "fokuseret" tilsyn.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har desuden foreholdt kritikken for Social- og Boligministeriet.

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen har ikke haft mulighed for at stille op.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her