Efter ballade om Aafarten: Slut med at skrive med store bogstaver til borgerne
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den hårde kommunikation til Odense Aafart har været en øjenåbner for politikerne i Odense. Fremover skal embedsværket skrive ordentligt og i en god tone til borgerne.
Det er ikke i orden at skrive med store bogstaver i en henvendelse til borgerne i Odense. Det slår By- og Kulturudvalget fast, efter at politikerne tirsdag fik en redegørelse om kommunikationen mellem forvaltningen og Odense Aafart.
Morten rasede på Facebook: Nu skal han drikke kaffe med kommunen
Morten Skytte, der ejer Odense Aafart, har i et nærmest viralt opslag langet ud efter Odense Kommune. Nu inviterer kommunen på kaffe.
"Kære Facebook-venner
Dette er ikke et normalt opslag fra Aafarten. Det er et forsøg på at få noget ud af kroppen."
Sådan lyder det i et Facebook-opslag fra Morten Skytte, der er ejer Odense Aafart. I forbindelse med en vinbar fik han et påbud fra Odense Kommune.
- Retoriken var ret hård. Det er derfor, at jeg laver det opslag, forklarer han dagen derpå og tilføjer:
- Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over.
Ifølge Morten Skytte skriver kommunen blandt andet, følgende:
"Da vi dags dato har konstateret, at du uberettiget har lavet en landgangsbro til en af dine både, der er blevet forvandlet til vinbar, ser vi os desværre nødsaget til at bede dig afmontere/fjerne begge dele STRAKS og uden ophold."
Morten Skytte hævder, at det ét af en række tilfælde, hvor han har været utilfreds med kommunens behandling af Odense Aafart.
Hos Odense Kommune medgiver kontorchef i By- og Kulturforvaltningen, Birthe Papsø, at tonen har været for hård i det konkrete tilfælde. Samtidig påpeger hun, at kommunen og Morten Skytte har været i løbende dialog.
Derfor må Odense Aafart ikke drive vinbaren ved kajen
Ifølge Birthe Papsø tillader den matrikel, som Odense Aafart lejer af Odense Kommune kun salg af alkohol, som man kan nyde på sejlturen. Det betyder i praksis, at Morten Skytte kun må sælge alkohol i forbindelse med sejlads på åen. Ifølge kontorchefen, at reglerne lavet ud fra en betragtning om, at Odense Aafart ikke må tage omsætning fra naboerne ved at placere en fast vinbar ved kajen.
- Vi har været i løbende dialog omkring udviklingen af Filosofgangen, forklarer hun og henviser til, at Odense Aafart er med i snakken omkring forbedringer af området.
Dialog med kaffe
Torsdag formiddag har Morten Skytte været i kontakt med direktøren for by- og kultur, Anne Velling, i Odense.
- Hun har budt mig på møde og en kop kaffe. Det glæder jeg mig rigtig meget til, siger indehaveren af Odense Aafart.
Kan det passe, at man skal skrive et Facebook-opslag før der kommer en dialog?
- Nej, det skal der ikke. Vi ville hellere end gerne have haft en dialog på forhånd, så vi ikke pludselig skal opdage, at der er nogle ting, der er forandret, forklarer Birthe Papsø.
Morten Skytte oplyser, at han ikke længere sælger vin på kajen. Nu kan man kun købe alkohol under sejlads.
- Sagen her har været en øjenåbner. Kommunikationen fra kommunen til borgerne kunne have været bedre, men det har forvaltningen også allerede erkendt, siger Anders W. Bertelsen (S), der er medlem af By- og Kulturudvalget i Odense Kommune.
Sagen er kommet på politikernes dagsorden, efter at ejeren af Odense Aafart i et Facebook-opslag kritiserede kommunens måde at henvende sig til ham på.
Vinbar fik kommunen til tasterne
- Retoriken var ret hård. Det er derfor, at jeg laver det opslag, forklarede Morten Skytte den 22. august.
Blandt andet skrev kommunen:
"Da vi dags dato har konstateret, at du uberettiget har lavet en landgangsbro til en af dine både, der er blevet forvandlet til vinbar, ser vi os desværre nødsaget til at bede dig afmontere/fjerne begge dele STRAKS og uden ophold."
At denne tone ikke var i orden har forvaltningen allerede erkendt, og nu stemmer politikerne i.
- Uanset om man har retten på sin side, så skal kommunen skrive ordentligt til borgerne. Man skal ikke skrive med store bogstaver, som om man skriver til et barn. Det går ikke, siger Anders W. Bertelsen.
Vil ikke ske igen
Også rådmand Jane Jegind (V) erkender, at sagen kunne have være håndteret bedre fra forvaltningens side.
- Der er ingen tvivl om, at der er røget en finke af panden fra begge sider, derfor er der aftalt møde, så man kan tale sig til rette igen, siger Jane Jegind.
Fangelvej: Ledere vidste, at medicininstrukser var forældede
Allerede i oktober 2018 blev bosteder i Odense Kommune bedt om at droppe forældede medicininstrukser. Det skete ikke på Botilbud Fangelvej, hvor psykisk syg kvinde døde i maj - formentlig på grund af medicinforgiftning.
I mere end et halvt år har personalet på Botilbud Fangelvej arbejdet efter medicininstrukser, som ledere, en kommunal ansat socialoverlæge og sygeplejersker i Odense Kommune vidste var forældede.
Allerede otte måneder før en 50-årig kvinde blev fundet død på Botilbuddet Fangelvej - sandsynligvis af medicinforgiftning - blev det nemlig aftalt mellem ledere og sygeplejersker i Odense Kommune, at de mangelfulde medicininstrukser, som medarbejderne på kommunens bosteder på daværende tidspunkt arbejdede efter, skulle fjernes og erstattes af de anvisninger, som blandt andet findes på internetportalen medicin.dk.
Men det skete ikke på Fangelvej. Først fire dage efter, at kvinden blev fundet død i maj i år bad ledende medarbejdere i kommunen de ansatte på botilbuddet om at se bort fra de mangelfulde medicininstrukser, som altså burde være fjernet otte måneder forinden.
Ikke et ord om kvalme, appetitløshed og opkast
Havde medarbejderne orienteret sig i de nye, opdaterede anvisninger, ville de have vidst, at de symptomer, som kvinden havde i dagene op til dødsfaldet, var klare opmærksomhedspunkter, som personalet burde have reageret på. Kvinden, som fik det potente psykofarmaka Leponex, var uden appetit, havde kvalme og kastede op. Tre symptomer, som slet ikke nævnes i de forældede instrukser, som personalet stadig orienterede sig efter.
På hjemmesiden medicin.dk, som medarbejderne ifølge ledere, en socialoverlæge og sygeplejersker burde have orienteret sig i, står de sympomter derimod klart beskrevet.
Oplysningerne stammer fra et referat fra møde i "medicin-gruppen" den 8. oktober 2018, som TV2/Fyn er i besiddelse af. Medicingruppen er et tværfagligt mødeforum med sygeplejersker og ledere af kommunens botilbud. Med til mødet var også Ældre- og Handicapforvaltningens socialoverlæge.
Ifølge referatet er det netop socialoverlægen, som leverer beskeden om, at botilbuddene ikke skal operere med lokale medicininstrukser.
"At have instrukser liggende er forbundet med et ansvar, vi ikke skal påtage os, det er lægens ansvar. Instrukser, skal godkendes i Sundhedsfagligt chefforum, derfor ingen instrukser - med procedurer."
Der står også, at der godt må være procedurer i botilbuddenes lokale mapper, "men vi skal løbende sørge for de er opdateret med henvisning til nationale links ex. medicin.dk".
"Medicininstruks ophører med dags dato"
Otte måneder efter mødet i "Medicingruppen" sender lederen på Botilbuddet Fangelvej en mail til medarbejderne på Fangelvej. Mailen er fra 24. maj - fire dage efter dødsfaldet.
I mailen står der: “Der er kommet en udmelding fra forløbscheferne om, at den mappe der står i medicinrummet med MEDICININSTRUKS FOR BOTILBUD SYD OG NORD, som er udarbejdet på tværs af bostederne ophører med dags dato”
“Det betyder i praksis, at I ikke længere skal anvende de instrukser, der er i medicininstruksen for Nord og Syd. Al den information, der er brug for, forefindes i Håndbogen for ÆHF. Når I anvender håndbogen er I sikre på, at der handles på opdateret viden indenfor de forskellige fagområder og lovgrundlag.”
Håndbogen for ÆHF opdateres løbende med input fra blandt andre medicin.dk.
Beskeden om at fjerne den gamle mappe med medicininstrukser fra medicinrummet kom fra forløbschefer i Odense Kommune. Forløbscheferne har ansvaret for flere botilbud, og cc på mailen til medarbejderne er en forløbschef, som refererer direkte til ældre- og handicapchef, Kim Bøg-Jensen.
Oplysning strider mod hidtidig forklaring fra Odense Kommune
De nye oplysninger stiller spørgsmålstegn ved de forklaringer, som Odense Kommune indtil videre har givet.
Da TV 2/Fyn første gang interviewede Odense Kommune om denne sag, blev ældre- og handicapchef, Kim Bøg-Jensen, spurgt om, hvorvidt sagen havde ført til ændringer i retningslinjer eller medicininstrukser. Det afviste ældre- og handicapchefen.
- Vi mener, at de retningslinjer der er, er meget klare og tydelige. Fordi de henfører jo direkte til den indlægsseddel, der er i medicinpræparatet, sagde Kim Bøg-Jensen dengang.
Politikere fik ikke besked - ekstern redegørelse på vej
Torsdag fik politikerne i Odense Byråd en redegørelse om forløbet på Botilbuddet Fangelvej. Her nævnte Ældre- og handicapdirektør, Gitte Østergaard, ikke noget om, at medarbejderne blev bedt om at se bort fra de gamle medicininstrukser.
Direktøren skrev: “Det er forvaltningens opfattelse, at vores retningslinjer, instrukser og generelle medicinhåndteringen er god.”
Men intet om de ændrede retningslinjer.
Fredag forelagde TV 2/Fyn oplysningerne om de fjernet medicininstrukser for Odense Kommune, men de ønskede ikke at kommentere oplysningerne. Men lørdag orienterede Gitte Østergaard politikerne om, at hun ville bede om ekstern hjælp til at kortlægge hele forløbet omkring dødsfaldet på Botilbuddet Fangelvej.
"Siden jeg i torsdags sendte redegørelse vedr. Botilbuddet Fangelvej er der dukket nye oplysninger op i sagen. Oplysninger der også for mig er nye i forhold til den viden jeg havde, da jeg sendte jer redegørelsen, skrev Gitte Østergaard.
Vi ville i dag gerne have interviewet Gitte Østergaard, men hun ikke at stille op til interview. Forvaltningen afventer nu både den eksterne redegørelse og Styrelsen for Patientsikkerheds besøg på Botilbuddet Fangelvej den 9. september.
Onsdag skal Morten Skytte fra Aafarten holde møde med By- og Kulturforvaltningen for at få talt ud om sagen.
- Vi har lært af sagen, og jeg kan ikke forestille mig, at der kommer en lignende sag igen, lyder det fra Anders W. Bertelsen.
Ida blev fornærmet, da kommunen gav op på hende - nu er der ét job, hun drømmer om
kopieret!
Mens andre tog en uddannelse og formede sin fremtid, lå Ida Truelsen i fosterstilling bag nedrullede gardiner derhjemme.
Alt imens hendes forældre og sundhedsvæsnet mandsopdækkede hende.
Hun led blandt andet af paranoid skizofreni, spiseforstyrrelse og angst.
- Jeg var rigtig syg, da jeg var yngre, og da jeg var 18 år tilbød kommunen mig en førtidspension.
- Men der blev jeg fornærmet og sagde nej tak.
- Det kan ikke være rigtig, at de ikke tror mere på mig, tænkte jeg dengang.
Godt et årti senere er Ida Truelsen så rask, at hun kan have et fleksjob og arbejder frivilligt. Nu er problemet bare, at hendes CV er tomt.
Lige bortset fra på ét punkt.
Kommuner udnytter ikke sårbare
Ida Truelsen er nemlig ekspert i at kæmpe mod psykisk sygdom, og derfor drømmer hun om et job, hvor hun kan bruge netop den spidskompetence.
Sådan et job findes, men der eksisterer tæt på nul af dem på Fyn.
Peer-peer medarbejder er Ida Truelsens drømmetitel. Et job hvor det er ens sygdomshistorisk og ikke faglige kvalifikationer, der er adgangsgivende for jobbet.
- Ida på 13 inde på børne- ungdomspsykiatriske afdeling, hun ville ønske, at der var en ældre, der kom og sagde ‘jeg har stået i dit sted, men det bliver bedre.’ Det ville jeg ønske, at der var en der havde sagt.
Hvad er peer-peer?
Peer betyder ligestillet eller ligemand.
Måske kender du allerede udtrykket fra forskningsverdenen, hvor udtrykket peer reviewed dækker over den kvalitetskontrol, som en forskningsartikel som regel er udsat for hos forskningskollegaere inden udgivelse.
Peer-peer stillinger er dermed betegnelsen for stillinger, hvor medarbejdere har samme baggrund eller erfaringer, som modtagerne af støtten.
Og det er netop kernen i peer-peer tankegangen. At levede erfaringer med sygdom skal give håb og et lys for enden af tunnelen for dem med alvorlige psykiske problemer.
Og det kan betale sig at lønne psykisk sårbare for deres erfaring med sygdom, ifølge Camilla Hviid, der er leder af værestedet Stoppestedet i Odense. Et af de eneste steder på Fyn, hvor de har ansat psykisk sårbare i peer-peer stillinger.
- Det er væsentligt for de mennesker, der kommer her på værestedet, at det giver håb, og de kan kigge på andre og sige: ‘Gud, er du nu ansat‘. ‘Gad vide, hvad jeg kunne drømme om?’, siger Camilla Hviid.
Det er kun regionen og den selvejende institution Stoppestedet, der i dag udnytter psykisk sårbares erfaringer på Fyn - og betaler for dem.
En rundspørge som TV 2 Fyn har fortaget viser, at der kun eksisterer én stilling i de fynske kommuner. Den hører hjemme i Kerteminde Kommune.
- De forstår mig
Ida Truelsen får dog tilfredsstillet sin lyst til at hjælpe andre sårbare. Hver mandag og fredag bager hun nemlig boller og snakker med psykisk sårbare på Stoppestedet som frivillig.
Du arbejder selv om frivillig peer-peer lige nu. Hvorfor kan du ikke bare fortsætte som frivillig og få et andet job?
- Ved at jeg får det lønnet, så kan jeg gøre det bedre. Jeg kan give mere af mig selv, hvis ikke jeg har brugt al min energi på noget andet. Så kan jeg støtte og hjælpe mere, end hvis jeg kommer træt og udkørt.
Kommunen har tildelt Ida Truelsen fleksjob, hvilket betyder at hun skal arbejde 10-15 timer om ugen.
For Ole Frank, som er bruger på Stoppestedet, er Ida Truelsens erfaring guld værd.
- Det er rigtig godt, at dem der er frivillig her har oplevet det på deres egen krop. De ved nøjagtig, hvordan man har det. Og de kan forstå, hvad man siger. De siger ikke: ‘det er da noget mærkeligt noget’, og ‘hvorfor tager du dig ikke bare sammen.’
- Step op
Derfor lyder opfordringen nu fra Ida Truelsen, at de fynske kommuner skal få investeret i flere stillinger til psykisk sårbare, der kan hjælpe andre psykisk sårbare videre.
Og lederen af Stoppestedet stemmer i.
- Det er økonomi og det er mod, der mangler. Og det forsøger jeg at skubbe til, siger Camilla Hviid.
- Jeg synes de fynske kommuner skal steppe op og komme i gang med arbejde sammen med fynske peers.
For Ida Truelsen er der ingen tvivl.
- De dage jeg er nede på Stoppestedet, er jeg glad og føler det giver mening, men det er jo bare ærgerligt, at det er frivilligt.
Hvad siger du til dem, der synes det er en lidt forkælet indstilling, at du kun vil have det her arbejde, men ikke andet?
- Der vil jeg sige, at det ikke er så forkælet. Det er jo lige så meget for andres skyld som min egen. Og så tror jeg det vil være spildt at bruge min ressourcer på noget andet.
Rådmand er positiv
På ældre- handicaprådmand Brian Dybros (SF) kontor bliver Idas opfordring taget imod med kyshånd.
- Jeg forstår virkelig godt Idas ønske om at have sådan nogle stillinger. Jeg deler det fuldstændig, siger han.
- Det er simpelthen så godt, både for de unge som har en sindslidelse, og så skaber det håb for andre unge mennesker, som det også hjælper, siger Brian Dybro, der håber at peer-peer stillinger kan blive en del af næste års budgetaftale.
Det vurderes, at der eksister lidt over 200 peer-peer stillinger på landsplan, hvor størstedelen findes i regionen. I Region Syddanmarks psykiatri eksisterer der 38 stillinger.
Her er forklaringen på omfattende strømafbrydelse på Fyn
kopieret!
Hele Middelfart var natten til torsdag uden strøm i en time.
Strømafbrydelsen skyldtes, at energikonceren Trefor El-net mistede forbindelsen til naboområdets 60 kV-elnet. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
- Der er normalt to 60 kV-forbindelser ind til Middelfart fra naboområdet Vores El-net. Den ene af disse forbindelser var udkoblet på grund af et planlagt vedligeholdelsesarbejde, og den anden forbindelse blev udkoblet på grund af en fejl i naboområdets elnet. Dermed betød afbrydelsen, at byen blev mørklagt, oplyser Trefor.
Så mange husstande var uden strøm
13.700 husstande var uden strøm, hvilket også påvirkede vandforsyningen og fibernettet.
Fejlen opstod klokken 00.09, hvorefter forsyningen blev genetableret fra naboområdet, og klokken 01.09 havde alle kunder strøm igen.
- Trefor El-net beklager de gener, som strømafbrydelsen må have medført, lyder det i pressemeddelelsen.
Der bor 16.500 mennesker i Middelfart og 40.000 mennesker i hele kommunen. Du kan se her, præcis hvilke veje der blev ramt af strømafbrydelse.
Det er fra i aften, du skal kigge op på nattehimlen
kopieret!
Der sker noget opsigtsvækkende på nattehimlen i løbet af de næste dage og uger, og allerede fra torsdag aften kan du kigge med, hvis vejret på Fyn tillader det.
Mange af planeterne i Solsystemet vil ekstraordinært være samlet på himlen samtidig efter solnedgang.
- Særligt står Saturn og Venus lige ved siden af hinanden fra 16. til 20. januar. Og hvis vejret samarbejder, giver januar god mulighed for ved selvsyn at se, hvordan planeterne flytter sig langsomt hen over himlen, siger Johan Peter Uldall Fynbo, der er professor ved Niels Bohr Instituttet, til videnskab.dk .
Sker igen om 136 år
I første omgang vil seks planeter den 21. januar helt ekstraordinært være at finde på himlen samtidig. Det drejer sig om Venus, Mars, Saturn, Jupiter, som du kan se med det blotte øje, samt Uranus og Neptun, som kræver teleskop.
Når du kigger op på nattehimlen, kan man nemt blive i tvivl om, hvorvidt det er en stjerne eller en planet. Der findes mange apps til telefonen, som kan guide dig på vej, og ellers er en god huskeregel, at en stjerne ser ud til at blinke. Det gør en planet ikke.
Endnu vildere bliver det for astronominørder i februar, når Merkur, der ligger tættest på Solen, også dukker op på nattehimlen sammen med de seks andre planeter. Det sker 28. februar.
Misser du fænomenet, sker det igen 19. maj 2161 - altså om 136 år, oplyser astronomimediet Star Walk.
Om fynboerne overhovedet får glæde af fænomenet, afhænger i høj grad af det skyede vejr.
Henter vejret...
°
Lige nu
Rain: mm
mm
m/s
Baseret på data fra MET Norway. Licenseret under CC 4.0.
| Tid | Temperatur | Regn | Vind |
|---|---|---|---|
|
|
|
|
Lav risiko for at mund- og klovsyge spreder sig til Danmark
kopieret!
Der er lav sandsynlighed for, at smitten med mund- og klovsyge i Tyskland breder sig til danske dyr.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Vurderingen kommer, efter at der for første gang i mange år har været et udbrud med sygdommen i en besætning med vandbøfler på en gård uden for Berlin.
Det er første gang siden 1988, at der er konstateret mund- og klovsyge i Tyskland.
Hvordan udbruddet med sygdommen er kommet til Tyskland, er ifølge Fødevarestyrelsen stadig uvist.
Derfor understreger styrelsen, at truslen mod Danmark er blevet vurderet med "en vis grad af usikkerhed" og ligeledes kan blive ændret med kort varsel.
Axelsen spiller sig stensikkert videre
kopieret!
Den fynske badmintonstjerne Viktor Axelsen er sikkert videre til kvartfinalen i India Open.
Med cifrene 21-11, 21-14 vandt fynboen, der er nummer fem på verdensranglisten, over verdens nummer 35, Jia Heng Jason Teh fra Singapore.
I fredagens kvartfinale venter endnu en spiller fra Singapore, når han møder verdens nummer 13, Kean Yew Loh.
Togforsinkelser til og fra Fyn fortsætter op ad formiddagen
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører stadig med forsinkelser på mellem 10 og 20 minutter, og der er enkelte aflysninger.
Det oplyser DSB på sin hjemmeside.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl ved Slagelse. Banedanmarks teknikere er på sagen, men DSB kan på nuværende tidspunkt ikke sige, hvornår togene igen kan køre til tiden.
Du kan med fordel slå op i Rejseplanen, inden du tager afsted.
Er du mere end 30 minutter forsinket, træder DSB’s Rejsetidsgaranti i kraft. Du kan søge om kompensation for din billet på DSB’s hjemmeside.
Denne mand er mistænkt for at afpresse og snyde fynbo
kopieret!
To personer er mistænkt af politiet i en sag om afpresning, hvor de har afpresset en ældre mand fra Assens Kommune. Det oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Afpresningen er ifølge politiet sket, både ved at de mistænkte har fået udleveret kontanter og har foretaget hævninger på den ældre mands dankort i en hæveautomat.
I forbindelse med den ene hævning er den ene gerningsmand fanget på overvågningen ved Danske Banks hæveautomat i Glamsbjerg. Det er sket 10. november 2024.
Har du set manden?
Fyns Politi har offentliggjort et billede af gerningsmanden og beder om hjælp til at identificere personen.
- Da sagen stadig er under efterforskning, er det begrænset, hvad vi kan sige, men vi håber meget, at nogle borgere kan hjælpe os med et id på den her person, som vi mistænker for afpresning af en ældre borger, siger politikommissær Preben Skytthe fra Nærpolitienheden i Assens.
Hvis man kan genkende personen på billedet, kan man henvende sig til Nærpolitienheden i Assens eller kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114. Man kan også tippe politiet via politi.dk.
Politiet rykkede ud til melding om fyrværkeri - kan trække tråde til våbenhvile
kopieret!
Selvom vi er et par uger inde i det nye år, fik politiet onsdag aften to-tre anmeldelser om affyring af fyrværkeri i Egeparken. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi Milan Holck.
- Vi var derude og så lidt fyrværkeri, men vi kunne ikke se, hvor det kom fra, fortæller vagtchefen til TV 2 Fyn.
Derfor fandt man heller ikke frem til dem, der stod bag, og hvorfor der skulle fyres krudt af. Politiet har dog en teori:
- Vi gætter på, at det måske har noget med våbenhvilen i Gaza at gøre.
Fyrværkeriloven blev sidste år strammet, så man kun må affyre i perioden 31. december til 1. januar, og vagtchefen minder om, at selvom man mener, man har noget at fejre, så er det ulovligt at affyre fyrværkeri.
Bilister advares om ubehageligt fænomen
kopieret!
Meget fugtig luft ligger i øjeblikket over Danmark, og der er registreret tåge flere steder i landet.
Derfor har DMI udsendt et varsel om risiko for tæt tåge i hele landet, med undtagelse af Bornholm. Det betyder, at sigtbarheden kan være under 100 meter.
Varslet gælder i øjeblikket frem til klokken 9, men DMI oplyser, at de løbende vil holde øje med udviklingen.
Over 13.000 husstande ramt af strømafbrydelse mens de sov - se om du var ramt
kopieret!
Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at en strømafbrydelse i Middelfart betød, at over 13.000 husstande var uden strøm i knap halvanden time fra lidt over midnat.
Strømmen skulle være kommet igen, og mange har formentlig ikke lagt mærke til, at strømmen var gået, da de har ligget og sovet.
Alligevel er det en god idé at tjekke enkelte apparater, om de virker. Energi Fyn oplyser på sin hjemmeside, at det er vigtigt at undersøge, om fyr og cirkulationspumpe er startet, som de skal, og at fryseren og køleskabet fungerer.
Energi Fyn forventer ikke yderligere forstyrrelser.
Du kan se, om dit hjem har været ramt her.
Store ændringer på vej - kommunale topfolk beder borgere og Christiansborg om arbejdsro
kopieret!
2025 står i de helt store reformers tegn i landets kommuner.
Regeringen har varslet en gennemgribende reform af beskæftigelsesområdet med nedlæggelse af jobcentrene.
Samtidig står også folkeskolen, ældreplejen, sundhedsvæsnet og socialområdet for skud.
Alt det sker samme år, som der også er kommunalvalg, og det får KL's formandskab til at bede både landets borgere og politikere på Christiansborg om tålmodighed og arbejdsro.
Har brug for tillid
- Vi siger meget ærligt, at der er meget på brættet i kommunerne i 2025. Vi ønsker, at det skal gå bedst muligt. Stabile rammer gør det nemmere for borgerne og for os.
- Der har vi brug for, at Christiansborg har vores ryg, når det bliver svært, siger Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), der også er KL's næstformand.
Det gør han i anledningen af, at landets borgmestre og flere ministre torsdag og fredag er samlet i Aalborg til Kommunaløkonomisk Forum, hvor reformernes vej til praksis er på dagsordenen.
Peter Rahbæk Juel understreger, at der ikke nødvendigvis er utilfredshed med de mange reformer, der skal føres ud i livet.
- Heldigvis er mange af de reformer i vid udstrækning nogle, vi selv har været med til at efterspørge for at skabe forandringer til det bedre for borgerne.
Frygter utålmodige politikere
KL-toppen forudser dog, at implementeringen af reformerne kan føre til “støj på linjen”, hvor borgere vil stille spørgsmål til de nye tiltag, der kan være forskellige fra kommune til kommune.
Utilfredsheden kan blive til "sager" i medierne, som kan få nogle af Christiansborgs politikere på banen.
Derfor opfordrer de både borgere og politikerne på Christiansborg til at udvise tålmodighed og vente på evalueringer af reformerne, inden de laver om igen.
Stort togkaos torsdag morgen - pendlere får testet tålmodigheden
kopieret!
Togene mellem Sjælland, Fyn og Jylland kører tidligt torsdag morgen med forsinkelser på op til 20 minutter.
Det skriver DSB på det sociale medie X kort før klokken 06.
Forsinkelserne skyldes en signalfejl.
- Banedanmark har desværre en signalfejl ved Slagelse, som medfører forsinkelser og enkelte aflysninger mellem Sjælland, Fyn og Jylland, lyder det.
Årsag er ukendt
På DSB's hjemmeside lød det klokken 05.20, at det gælder tog mellem Slagelse og Korsør samt tog mellem Sjælland, Fyn og Jylland.
- Banedanmarks teknikere har endnu ikke fået rettet signalfejlen ved Slagelse, og vi har på nuværende tidspunkt ingen prognose for, hvornår vi igen kan køre til tiden, skriver DSB på sin hjemmeside.
Det er uklart, hvad signalfejlen skyldes.
Banedanmark er Danmarks største jernbaneinfrastrukturforvalter og en statslig styrelse under Transportministeriet.
Styrelsen tager sig af drift, vedligeholdelse og udbygning af banenettet. Den står desuden for køreplanlægning samt trafikstyring. Det er Banedanmark, der stiller banenettet til rådighed for togoperatører som DSB.
DSB er en trafikvirksomhed under Transportministeriet, der varetager jernbanedrift.
Torsdag byder ikke på de store variationer i forhold til onsdagens vejr - det bliver med andre ord gråt men overvejende tørt igen i dag.
Temperaturerne kommer dagen igennem til at ligge på mellem fire og seks grader, og selvom der ikke ventes decideret regnvejr kan den fugtige luft give småregn lokalt.
Det ventes at blive diset dagen igennem, sidst på dagen kan det dog klare en smule op.