Snart åbner Odenses første emballagefri butik: - Det er mit bidrag til en bedre planet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Den 1. februar åbner Odenses første emballagefri butik. Indehaver Cristiana Cardoso ser det som sit personlige bidrag til en grønnere verden.
Ris, pasta, bønner, nudler og krydderier er nogle af de produkter, som fynboerne fra 1. februar næste år kan købe, når den emballagefri butik Silo Marked åbner på Nørregade 30 i Odense.
Men i modsætning til de traditionelle supermarkeder, hvor varerne er pakket ind i emballage - oftest plastik - og hvor kunderne kan købe en plastikpose til at fragte varerne hjem, skal kunderne i Silo Marked selv have bøtter med, som produkterne kan fyldes i. Der kan heller ikke købes plastikposer ved kassen.
Ny ordning uden udløbsdato: Nu skal alle sortere deres affald
Nu skal alle, der bor i Odense Kommune, vænne sig til at sortere deres affald. Mandag morgen fik de første de nye skraldespande.
Det er ikke længere kun på forsøgsordning, at nogle odenseanere sorterer deres affald. Nu skal alle borgere i Odense Kommune huske, at papir, glas, metal, madaffald og restaffald skal i hver sin skraldespand.
De første nye skraldespande blev tidligt mandag morgen afleveret på adressen, hvor Lars Jensen bor med sin familie.
Han er glad for den nye ordning, som han dog ikke regner med vil bidrage til de store ændringer i hverdagen.
- Selve forberedelsen har vi foretaget i lang tid, fordi vi er vant til at sortere det meste, siger Lars Jensen og uddyber:
- Glasset kører vi op og afleverer ved købmanden, og alt, hvad vi har af metal og plastik, har vi vores fantastiske genbrugsstationer til.
Mere skal genbruges
Den nye ordning for affaldssortering indføres nu, efter, at det i foråret 2018 blev vedtaget, at Odense Kommune kommune skulle have nye skraldespande. Forud for beslutningen havde nogle odenseanere deltaget i en forsøgsordning, hvor de skulle sortere deres affald.
- I det hele taget handler det om, at vi skal blive bedre til at genbruge det affald, som vi alle sammen er med til at producere, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind (V).
Inden den nye ordning blev 40 procent af affaldet genanvendt i Odense. Men det tal skal nu hæves.
- Skal vi leve op til de 50 procent, som regeringen har bestemt, at vi skal sortere fra i 2022 senest, så skal vi kigge i vores restaffaldsbeholdere. Det er dem, vi primært skal sortere nogle flere fraktioner ud af, siger Claus Hammerich, HR- og kommunikationschef for Odense Renovation.
Odense-borger Lars Jensen tror dog, at den nye ordning for størst betydning for dem, som ellers har svært ved at komme til en genbrugsstation.
Det er konceptet i Cristiana Cardosos kommende butik i Odense, som er hendes personlige bidrag i den grønne omstilling.
- Jeg er meget passioneret omkring miljø og bæredygtighed, så den her butik er min måde at bidrage til at have en bedre planet, siger Cristiana Cardoso, der, som navnet antyder, er født og opvokset i Portugal, men nu bor i Odense.
I Danmark er der allerede lignende butikker i både København og Aarhus, og Cristiana Cardoso følte, at der manglede sådan et tilbud i Odense, og så begyndte ideen at vokse.
- Ideen kom ikke med det samme, men jeg sagde til mig selv, at det måske kunne være en god ide at åbne en emballagefri butik, for der er ikke nogen i Odense, og mennesker efterspørger det. Jeg lavede lidt undersøgelser om, hvad det kræver, og så voksede ideen, forklarer hun.
Har startet indsamling
Cristiana Cardoso har allerede modtaget støtte i form af EU-midler, men der mangler stadig 70.000 kroner, der skal bruges på at købe “siloer” - beholdere - til at opbevare de emballagefri produkter i.
Kollegie kvitter plastik:
- Jeg håber, at vi bliver gode til at sortere
Hverdagen er fuld af plastik, som ikke er genanvendeligt eller flyder i naturen. Derfor vil to køkkener på HC Øststedskollegiet i Odense den kommende uge samle al den plastik, de støder på i dagligdagen.
Hvis du ser dig omkring, kan du stensikkert få øje på mindst en ting, der er lavet helt eller delvist af plastik. Plastik er i alt, på alt og overalt, og det har været med til at revolutionere vores hverdag, siden det blev opfundet i 1950’erne, og det er blevet en helt naturlig del af vores dagligdag.
Men siden dengang er plastikproduktionen steget markant, mens kun en brøkdel af det producerede plastik er blevet genanvendt. Meget af det er blevet affald, hvor en del af det siden er endt ude i naturen.
I den forbindelse er der på lørdag den 21. september arrangeret World Cleanup Day af organisationen, Plastic Change.
Plastik i sig selv er ikke forfærdeligt. Det er kun et problem, når vi ikke udnytter det rigtigt.
Kristian Syberg, Lektor ved Institut for Miljø og Naturvidenskab ved RUC
Meget tyder på, at det er tiltrængt, at der kommer fokus på plastik i hverdagen. På HC Ørstedkollegiet i Odense er det ihvertfald ikke plastik, der er mest fokus på.
- Vi tænker ikke meget over det plastik, der er i hverdagen. Vi samler pant. Vi har en fælles pantkasse, hvor vi putter vores pantflasker i, og så bruger vi pengene på snaps til julefrokosten, siger Viktor Jørgensen fra HC Ørstedskollegiet i Odense, som den næste uge har sagt ja til at være med i et eksperiment.
FAKTA OM PLASTIK
I dag er det kun en mindre del af plastaffaldet, der genanvendes i Danmark og EU. Verdens produktion af plast er steget fra cirka1,5 mio. tons i 1950 til ca 322 mio. tons i 2015.
Der genereres ca. 27 mio. ton (2016) plastaffald i Europa om året. Ca. 27 % havner på deponier. Hovedparten af den resterende del af plasten energiudnyttes (42 %). Godt 30 % af plastaffaldet indsamles til genanvendelse, heraf skønnes mindre end 50 % reelt genanvendt.
En del af plastaffaldet, ca 1,5-4 % af verdens plastproduktion, havner i vores have. I havet ender plastaffaldet på verdens strande, nedbrydes til mikroplast eller danner store "øer" af plast. FN skønner, at skaderne på havmiljøet udgør mindst 8 mia. USD pr. år.
Kilde: Dakofa.dk
Bemærk kvitter plastik
I uge 38 dykker Bemærk ned i plastik, for at finde ud af, hvad vi kan gøre, for at blive bedre til at håndtere plastik.
Ifølge tal fra Dansk Kompetencecenter for affald og ressourcer, er vi i Danmark blandt Europas dårligste til at genbruge plastaffald, især i form af emballage fra husholdningen, og derfor synes Viktor Jørgensen også, at det er godt, der kigges nærmere på at løse problemet.
- Det er måske noget, man skal tænke mere over, og det er også derfor, jeg synes, at hele projektet er et meget fint initiativ. Så kan man måske komme til at tænke “Nå, det er der, de der shampooflasker skal hen.”
Ikke let som privatperson
Det er ikke kun Viktor Jørgensen og hans kollegiekammerater, der ikke er helt sikre på, hvor shampooflaskerne og de mange typer plastik skal hen. Det fortæller lektor på institut for miljø og naturvidenskab fra Roskilde Universitet, Kristian Syberg.
- I Danmark bruger vi fire gange så mange ressourcer, som vi egentligt har brug for, og 40 % af alt det plastik, der produceres er engangsplastik, der mister sin værdi, når det er blevet brugt. Det er ressourcespild, siger han.
Det er ikke kun ressourcespildet, lektoren fra Roskilde Universitet er bekymret for.
- Det er et relativt nyt forskningsfelt, og der er mange ting, der stadigt er uafklarede, i forhold til hvad for eksempel mikroplast gør ved økosystemerne. Vi ved, at havpattedyr kan blive viklet ind i det, og at de spiser det, fordi de tror det er mad. Så fylder det deres maver, og så får de en falsk mæthedsfornemmelse, fortæller han.
Affaldssortering er vejen frem
Hvis man gerne vil gøre noget, er affaldssorteringen et godt sted at starte. Kun fire ud af de ti fynske kommuner sorterede i 2017 plastik ved døren.
Odense er én af de kommuner, der ikke sorterer plastik, og det ændrer sig heller ikke, når der fra oktober kommer en ny sorteringsordning.
Den nye sorteringsordning byder ifølge Odense Renovation på sortering af både madaffald, metal og glas, og årsagen til, at plastik ikke er en del af den nye sorteringsordning, er forholdsvist simpel; Det er svært at genanvende rigtigt.
- Der er så mange typer af plastik, at det er svært at skille ad igen, når det først er blevet blandet sammen, fortæller Claus Hammerich.
- Vi forsøger at finde en løsning, der gælder hele Fyn, hvor forbrugeren ikke skal tage hensyn til, hvilken type plastik det er. Hvis man kan fremstille et anlæg, der kan fraskille plastikken fra restaffaldet maskinelt, så ville det være optimalt, tilføjer han.
Ifølge Odense Renovation, forventes anlægget færdigt i løbet af 3-5 år, afhængigt af det politisk engagement.
World Cleanup Day
World Cleanup Day startede for 10 år siden i Estland, og i 2018 deltog 158 lande. Initiativet har til formål at engagere folk i at samle plastikaffald og andet skrald fra naturen.
World Cleanup Day arrangerer ikke events, men opfordrer folk til selv at gøre det i deres lokalområde.
Sidste år blev der på verdensplan samlet omkring 88.500 tons plastikaffald i naturen i forbindelse med World Cleanup Day.
Halvdelen af alt det affald der blev samlet i forbindelse med World Cleanup Day sidste år, bestod kun af glas og plastikaffald.
Kilde: Plasticchange.dk
Plastikfantastisk
Selvom der ikke er en løsning på trapperne for Odense Renovation, er det dog ikke helt så håbløst, som det kan se ud.
- Plastik i sig selv er ikke forfærdeligt. Det er et fantastisk materiale. Det er kun et problem, når vi ikke udnytter det rigtigt. Så skaber det miljøproblemer for os, siger Kristian Syberg.
- Vi skal også lave produkter der holder længere, så det kan bruges igen, men generelt skal vi blive bedre til at bruge mindre plastik. Genanvendelse er en del af det, men det er ikke nok.
En del af ansvaret ligger dog også hos forbrugeren, fortæller han.
- Der er mange områder, hvor vi som privatpersoner kan mindske vores plastikforbrug. Vi skal til at tænke: er det nødvendigt at bruge alt det plastik i hverdagen?
På HC Ørsted kollegiet i Odense vil de i den kommende uge sortere alt deres plastikaffald fra for at se, hvor meget plastik de egentligt bruger i hverdagen. Det kan godt vise sig at være en del, fortæller beboer Viktor Jørgensen.
- Det bliver sgu nok til en del plastik, der ryger ud i løbet af sådan en uge. Man kan jo ikke helt undgå at få plastik, men jeg håber da, at vi bliver gode til at sortere det, og finde ud af hvordan man kan blive bedre til at undgå det, forklarer Viktor Jørgensen.
Derfor har hun startet en crowdfunding indsamling, hvor folk kan donere penge til projektet.
- Jeg er ikke sikker på, om det er muligt, men jeg er positiv, og jeg tror, jeg når målet, siger Cristiana Cardoso.
Et spørgsmål om værdier og prioritering
De 70.000 kroner er dog ikke afgørende for, om butikken åbner eller ej den 1. februar næste år, forsikrer Cristiana Cardoso.
Maiken går udenom plastikken: Det belaster klimaet
Der bliver produceret alt for meget overflødig emballage, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk. Det kan skade miljøet.
Vi er taget med sygeplejerske Maiken Dahlbo ud at handle i et supermarked i Odense. Hun prøver at undgå så meget emballage som muligt, og derfor køber hun altid sine grøntsager i løsvægt.
- Jeg kunne selvfølgelig godt tage de færdigblandede poser med grøntsager, men jeg tager i stedet for de grøntsager, jeg skal bruge, i én plastikpose frem for at købe tre poser, siger Maiken Dahlbo til TV 2/Fyn.
“Personligt er det en aktion, jeg har sat i gang, for at tilbyde folk at ændre deres adfærd, fordi det skal gå hurtigere, meget hurtigere, for at få bugt med de klimaudfordringer, som vi har.”
Hun er træt af emballage, som fylder hjemme i lejligheden i Skibhuskvarteret i Odense.
- Det er bare noget, som ligger mig meget på sinde. Og det vil jeg gerne prøve at imødekomme, siger Maiken Dahlbo.
Det fleste varer på supermarkedets hylder er dog pakket ind - nogen endda unødigt meget. Vi tog med projektchef Claus Jørgensen fra Forbrugerrådet Tænk i supermarkedet, hvor han fandt mange varer, som var pakket ind i overflødig emballage.
- Her har vi en creme, som er godt emballeret - trippel emballeret faktisk. Her kunne man have skåret ned på emballagen og undværet de to yderste lag, siger Claus Jørgensen.
Emballagespild kontra madspild
Claus Jørgensen pointerer dog, at emballagen ikke altid kan undværes.
- Det er rigtigt vigtigt, at emballagen fungerer, for det gør, at produkter som fødevarer holder længere. Så det er en afvejning af emballagespild kontra madspild, siger projektchefen fra Forbrugerrådet Tænk.
Men unødig emballage belaster klimaet, fortæller Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer og direktør for Nansen Centeret i Bergen i Norge.
- Vi er inde i et ressourceperspektiv, og hvis vi kan minimere, at de her ting bliver produceret og transporteret fra fabrikken og til forbrugeren, så kan vi også minimere udledningen af CO2 til atmosfæren, siger han.
Indkøbsvognen bliver skubbet rundt af Maiken Dahlbo i supermarkedet i Odense. Hun gør, hvad hun kan for at mindske sit emballageforbrug, men det er ikke altid lige let.
- Så er der sådan noget som mel, men det kommer altid i papirposer. Det, tror jeg ikke rigtig, er anderledes nogen steder, så det er ikke et valg som sådan, fortæller Maiken Dahlbo.
Et alternativ
I København er der et alternativ.
Hos LØS market kan man købe produkter som mel, kaffe, grøntsager og sæbe uden emballage. Butikken har omkring 300 varer i sortimenter, som alle kan købes i løsvægt.
- Personligt er det en aktion, jeg har sat i gang for at tilbyde folk at ændre deres adfærd, fordi det skal gå hurtigere, meget hurtigere, for at få bugt med de klimaudfordringer, som vi har, siger Frédéric Hamburger, der er direktør for LØS market.
Et stigende antal af kunder og en nyåbnet butik mere vidner om et koncept, der tiltrækker danskerne. En af kunderne i butikken er Claus Aarestrup.
- Man køber lige præcis det, man vil have og kan selv pakke det. Det kan jeg vældig godt lide. Og så er det nogle gode gulerødder og grøntsager, siger pensionisten Claus Aarestrup fra København.
Den mulighed er der ikke på Fyn endnu, men det er måske et spørgsmål om tid.
- Vi vil gerne udvide til resten af Danmark og tage de næste store byer som Århus, Aalborg og hvorfor ikke Odense, fortæller Frédéric Hamburger.
En butik med varer i løsvægt ville Maiken Dahlbo elske.
- Det ville helt sikkert være et sted, som jeg kom. Det er lidt hyggeligt at gå og ose iblandt lækre råvarer. Og det synes jeg, det er, når det ikke er emballeret i alt muligt, siger Maiken Dahlbo.
Og når butikken er åbnet, skal kunderne vænne sig til en anderledes indkøbsoplevelse, hvor de selv skal have bøtter med.
- Det er ikke så nemt som i et almindeligt supermarked, men det handler om værdier og prioritering. Så det er en personlig beslutning, som at vælge mellem at cykle eller køre i bil, siger hun.
Stor interesse for ny butik
På Facebook har Cristiana Cardoso allerede fået flere positive tilkendegivelser fra folk, som ser frem til at butikken åbner.
Og på gågaden i Odense er der også opbakning fra flere handlende - blandt andet Augusta Gydelund Møller fra Odense.
- Jeg kunne sagtens finde på at bruge det. Jeg synes, det er rart at se, at folk går mere op i, at man ikke køber 50 plastikposer og hele tiden smider emballage ud. Det ville jeg synes var fantastisk, siger hun.
Silo Marked åbner 1. februar på Nørregade 30 i Odense.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her