Beredskab Fyn om undersøgelse af beskyttelsesrum:
- Der er højst sandsynligt ikke nok
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I sidste uge opfordrede Beredskabsstyrelsen kommunerne til at danne sig et overblik over deres beskyttelses- og sikringsrum. Hos Beredskab Fyn forventer man ikke at få et fyldestgørende billede af situationen, men allerede nu regner beredskabchefen med, at der ikke er nok beskyttelsesrum.
De er godt gemt væk og glemt i det fynske landskab, men med krigen i Ukraine er fortidens beskyttelsesrum pludselig blevet noget, vi taler om igen.
I sidste uge opfordrede Beredskabsstyrelsen de fynske kommuner til at danne sig et overblik over deres beskyttelsesrum til internt brug. Det sker, fordi styrelsen ønsker at kortlægge beskyttelses- og sikringsrum over hele landet.
Krigsbekymring hos borgere: Kommuner skal lave lister over beskyttelsesrum
Beredskabstyrelsen har bedt de danske kommuner om at få lavet en opgørelse over beskyttelses- og sikringsrum i tilfælde af en krisesituation.
De fynske kommuner er af Beredskabsstyrelsen blevet bedt om at skabe et overblik over, hvor mange beskyttelses- og sikringsrum, der findes i kommunerne.
Siden 24. februar, da krigen brød ud i Ukraine, har der nemlig været en stigende bekymring blandt borgere, der pludselig mærker en krig lidt tættere på.
- Beredskabsstyrelsen har skrevet til kommunerne, at de gerne til internt brug må kigge på de lister, de har over offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum, forklarer Søren Ipsen, der er beredskabdsdirektør i Beredskab Fyn, som er den lokale myndighed i forhold til opgørelsen.
Sidst var i 2001
Det er over 20 år siden, at der sidst blev lavet en opgørelse over antallet af beskyttelsespladser.
Det var efter al-Qaedas angreb på World Trade Center den 11. september 2001. Her viste opgørelsen, at der var 4,7 millioner pladser i danske beskyttelses- og sikringsrum.
“Vi er stadigvæk i fredstid, og der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark”
Beredskab Fyn maner dog frygten til jorden og understreger, at der er tale om formaliteter. Derfor bliver der også blot opfordret til at lave opgørelser og ikke begynde at klargøre rummene til ophold.
- Vi er stadigvæk i fredstid, og der er ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Derfor er der ingen anledning til at begynde at gøre noget hverken i forhold til beskyttelsesrum eller sikringsrum, siger Søren Ipsen.
Beskyttelses- og sikringsrum
Rummene er konstrueret så robust, at de er egnede til beskyttelsesformål, men de er ikke klargjorte og kan derfor ikke umiddelbart tages i brug i tilfælde af uvarslede hændelser. Skulle situationen tilsige det, kan forsvarsministeren i henhold til lov om beskyttelsesrum anmode kommuner om at klargøre offentlige beskyttelsesrum, og ministeren kan udstede regler om klargøring af sikringsrum inden for et vist tidsrum.
I fredstid kan beskyttelsesrum benyttes til andre formål. Benyttelsen må dog ikke forringe rummenes brugbarhed som beskyttelsesrum.
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Kan være mange steder
Beredskab Fyn dækker alle kommuner på Fyn undtagen Middelfart Kommune. I Odense Kommune har Beredskab Fyn indgået et særligt samarbejde, så de står for drift og vedligeholdelse af de offentlige beskyttelsesrum og fører ekstra tilsyn.
Hvert andet år er beredskabet derfor ude og besigtige udefra, hvordan standen er med de offentlige beskyttelsesrum i kommunen. Og der er tale om en bred vifte af beskyttelsesmuligheder.
- Beskyttelsesrum er mange ting. Det kan være de her betondækningsgrade, men i langt højere grad har vi det, vi kalder sikringsrum, som er kældre under offentligt byggeri under virksomheder eller i etageboligejendomme, siger Søren Ipsen.
Mange af de steder er kældre, der til dagligt bliver brugt til at oplagre forskellige ting, og altså kan benyttes i tilfælde af en krisesituation.
Selvom Søren Ipsen sætter en fed streg under, at der ikke er behov for at gå dybere ind i arbejdet, mener han at det er en god idé at lave en liste.
- Grundlæggende har vi et en god formodning om, hvad vi har med at gøre, men vi vil godt lige have et lidt mere aktuelt billede, siger han.
Ifølge Søren Ipsen, der er beredskabsdirektør i Beredskab Fyn, der er den lokale myndighed for opgørelsen, så bliver den igangværende kortlægning sandsynligvis ikke fyldestgørende. Det er nemlig ikke alle sikringsrum, der er blevet registreret gennem tiden.
Søren Ipsen forventer dog allerede nu, at der ikke kommer til at være nok beskyttelsesrum.
- Der er højst sandsynligt ikke nok beskyttelsesrum til hele befolkningen, fortæller han.
En anden tid
Søren Ipsen forklarer, at de potentielt manglende beskyttelsesrum skyldes den tid, de kommer fra. Ifølge direktøren blev de første beskyttelsesrum i form af betondækningsgrave bygget i 1940'erne og 50'erne. Sidenhen kom sikringsrum og andre offentlige beskyttelsesrum til.
- Der har man haft nogle modeller for, hvor mange (beskyttelsesrum, red.), der skulle etableres, siger han og fortsætter.
- Sidenhen, med de seneste årtier, er der også forsvundet nogle beskyttelsesrum. De er blevet fjernet, fordi de stod i vejen for udbygningen af trafikanlæg og lignende.
Men er det problematisk, at der ikke er nok i dag?
- Det må de nationale myndigheder vurdere, siger Søren Ipsen og fortsætter.
- Det er et område, der er i givet fald skulle have nogle midler, hvis man skal ud og etablere ydeligere beskyttelsesrum. Og det er noget man må tage på nationalt plan.
Hvad er et beskyttelsesrum?
Et beskyttelsesrum dækker flere ting. Begrebet dækker dog hovedsagligt disse tre:
- Betondækningsgrave: Også kaldet bunkere
- Offentlige beskyttelsesrum: Eksempelvis offentlig tilgængelige parkeringspladser
- Sikringsrum: Disse rum er typisk kældre i offentlige bygninger, virksomheder eller private etageboligejendomme. De kan bruges af beboere, ansatte og andre, der befinder sig i bygningen.
Fokus på omhu
Netop midler er noget som forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt (V) gerne vil se på, hvis det viser sig, at der ikke er nok beskyttelsesrum og andre sikkerhedsfaciliteter.
- Så er det jo oplagt, at vi tager det med i forhandlingerne om et kommende forsvarsforlig og får kigget på, om der er brug for at bruge flere penge på at sikre, at borgerne kan komme i sikkerhed, fortæller Lars Christian Lilleholt.
Kathja kæmper for mere i SU - har to jobs for at få økonomien til at række
Bør udeboende studerende få mere i SU? Det mener Kathja Lykke Larsen. For når elregningen og priserne stiger, går det ud over uddannelsen.
Da Kathja Lykke Larsen startede på ergoterapeut-studiet i Odense i februar, havde hun regnet med at bruge flere timer på det.
Men høje prisstigninger har gjort, at hun har følt sig nødsaget til at skrue ned for forventningerne - og antallet af timer, hun bruger på studiearbejde.
- Jeg studerer jo her på et 40 timers studie, og samtidig har jeg to jobs ved siden af. Så jeg er nødt til at nedprioritere mit studie for at få det til at løbe økonomisk rundt, fortæller hun.
“Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU”
I 2022 får udeboende på videregående uddannelser 6.397 kroner før skat om måneden i SU. Men det er på nuværende tidspunkt ikke nok ifølge Kathja Lykke Larsen. Derfor har hun lavet et borgerforslag.
- SU-satserne burde hæves for udeboende på videregående uddannelser, for vi får kun regninger, der stiger og stiger og stiger. Som det ser ud lige nu, er det svært at følge med, fortæller hun.
Kom med til fællesspisning
Hver uger tager TV 2 Fyn rundt på Fyn. I denne uge sætter vi fokus på de stigende leveomkostninger. Kom med os på PFA Kollegiet i Odense og få gode råd til at få pengene til at række længere. Vi byder også på en let og budgetvenlig aftensmad. Det er torsdag den 7. april klokken 17-18.
Tilmeld dig ved at skrive en mail til os på event@tv2fyn.dk.
Studerende hårdt ramt
Ifølge Christian Kronborg, der er lektor i Økonomi ved SDU, er det også netop studerende og andre på overførselsindkomst, der rammes hårdest af prisstigningerne.
Dels har de færre penge mellem hænderne. Derudover er der en indbygget forsinkelse i den måde, SU-satser bliver reguleret efter de generelle lønstigninger, påpeger han.
- Når der skal forhandles løn, vil lønmodtagerne stille krav om, at deres løn skal stige. Det vil man efterhånden se i lønstatistikkerne, og derefter vil det føre til, at SU-satserne og dagpengene bliver sat op, fortæller Christian Kronborg og fortsætter:
- Derfor halter overførselsindkomsterne noget efter de her prisstigninger, som vi ser nu.
Og det mærker flere af de studerende på UCL i Odense:
Går ud studiet
Selvom flere andre studerende fortæller, at de mærker prisstigningerne, føler de sig ikke så hårdt ramt som Kathja Lykke Larsen. Men hun er ærgrer sig over de konsekvenser, hun og andre kan mærke.
- Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, jeg er nødt til at nedprioritere mit studie, fordi jeg kan jo mærke, at jeg kommer til at lakke bagud både fagligt og socialt, fordi jeg er nødt til at arbejde.
I mange andre lande skal man både betale for at studere og for sine leveomkostninger. I Danmark får man både SU, når man studerer, og to måneders sommerferie. Så er problemet så stort?
- Det er rigtig møgforkælet af mig at sidde og sige, at det er et problem, vi ikke får nok i SU. Men realiteten er bare, at vi er nødt til at tage ekstra jobs ved siden af. Og med et studie, der varer 40 timer om ugen, er vi nødt til at nedprioritere vores studie og ikke være lige så forberedte til timerne, når vi møder op, siger Kathja Lykke Larsen.
Vil du vide mere om, hvordan du får råd til hverdagen? Så kom med til TV 2 Fyns Event torsdag kl. 17. Se mere her:
Han synes desuden, at alle kommuner bør danne sig et overblik over deres beskyttelsesrum, selvom der indtil videre kun er tale om en opfordring fra Beredskabsstyrelsen.
Der er ingen militærtrussel mod Danmark. Så hvad skal vi bruge det til?
- Rettidig omhu er en fornuftig ting. For tre måneder siden var der ingen, der forestillede sig, at Rusland ville gå ind i Ukraine, siger Lars Christian Lilleholt.
Bevar roen
Både Lars Christian Lilleholt og Søren Ipsen understreger dog, at der lige nu er fredstid i Danmark.
Derfor opfordrer Søren Ipsen også fynboerne til at bevare roen i forhold til, om der er nok beskyttelsesrum, og om de, der er, kan gøres klar i tide.
- Vi gør ikke nogen rum klar, før vi får at vide af de nationale myndigheder, at vi skal. I den forbindelse vil de sætte tid på, hvor hurtigt de skal være klar, siger Søren Ipsen.
Grønnely risikerer politianmeldelse:
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen på badeværelset
Byggefirmaet Grønnely risikerer nu at blive meldt til politiet, fordi firmaet ikke har dokumenteret, at elinstallationerne i det ombyggede rådhus i Langeskov er udført af autoriserede installatører.
Betina Marlene Rasmussen bor i en af Grønnelys lejligheder. Hun oplever, at hendes elinstallationer opfører sig mærkeligt.
- Når jeg tænder emhætten, så starter udluftningen ude på badeværelset, fortæller hun.
Annelis Jacobsen har også boet i en af lejlighederne siden november sidste år. Hendes elektriske apparater virker heller ikke efter hensigten.
- Emhætten går ud, når jeg står og laver mad, og det sker hver gang, siger hun.
Maler lavede elarbejde
Ifølge beboerne er der måske en forklaring på, at nogle af lejlighedernes elinstallationer opfører sig meget mærkeligt.
- Der var en mand i gang med at lave et spot i mit køkken, der ikke virkede, og da han gav op halvvejs, kom maleren, der var i gang med at male i soveværelset ud og fortsatte med elarbejdet. Det var jeg da megautryg ved, for han var jo maler, siger Simone Agerholm, der ligeledes bor i en lejlighed i det ombyggede rådhus.
Som TV 2 Fyn tidligere har fortalt, har brødrene Kristian og Peder Blak fra Grønnely specialiseret sig i at opkøbe offentlige bygninger, der ikke længere er i brug, og ved hjælp af udenlandsk arbejdskraft ombygge dem til udlejningsejendomme.
Men mange steder i landet klager beboerne over omfattende byggesjusk i Grønnelys ejendomme. I Langeskov har lejerne blandt andet klaget over utætte vvs-installationer, manglende varme, revner i vægge, skæve gulve og elendigt malerarbejde.
“Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det”
- Min forventning var, at det var perfekte lejligheder. Der stod jo, at det var eksklusive lejligheder, men det finder man hurtigt ud af, at det ikke er. Ordet passer slet ikke, siger Annelis Jacobsen.
14 alvorlige fejl
Sikkerhedsstyrelsen konstaterede i januar, at 14 elinstallationer i to af de 30 lejligheder og i et fællesrum havde alvorlige fejl og mangler og var udført, så der var forøget risiko for brand og stød.
- Det, synes jeg, er forfærdeligt, og det gør mig meget utryg. Jeg håber ikke, at der går ild i en lejlighed. Det er jo ganske forfærdeligt at tænke på, siger Annelis Jacobsen.
I to af lejlighederne er elinstallationer blevet repareret af en autoriseret elektriker. Det skete, fordi Mikkel Møller Kristensen selv konstaterede, at der var noget galt på loftet.
- Jeg er jo selv håndværker og kender flere elektrikere, så jeg har set, hvordan man laver det. Og det var tydeligt, at ledningerne på loftet ikke var samlet og sat i dåser, som reglerne kræver, siger han.
Derfor klagede han til Sikkerhedsstyrelsen, og ved et tilsyn blev der altså fundet 14 alvorlige fejl i to lejligheder og på et fællesareal. I første omgang forsøgte Grønnely at lade deres egne østeuropæiske medarbejdere udbedre fejlene.
Kender du til byggesjusk?
Bor du et sted, der er præget af byggesjusk - hos Grønnely eller andre udlejere - så vil vi gerne høre fra dig. Skriv til redaktionen@tv2fyn.dk og fortæl os om dine oplevelser og erfaringer.
- Nu havde vi ligesom på skrift, at det skulle være autoriserede håndværkere, så jeg nægtede dem faktisk at komme ind og lave det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Kort efter kom firmaet CR Electric, der har afdelinger i både Roskilde og Fredericia og er autoriseret til at udføre elarbejde.
- Installationerne kom meget bag på dem. De gav udtryk for, at det i hvert fald ikke kunne være danske eller faglærte håndværkere, der havde lavet det, siger Mikkel Møller Kristensen.
Føler sig utryg
Men elinstallationerne i 28 ud af de 30 lejligheder har ifølge beboerne stadig ikke fået tjekket deres elektricitet af en autoriseret installatør.
Betina Marlene Rasmussen har slet ikke haft besøg af en elinstallatør, efter fejlene blev fundet, og Annelis Jacobsen har kun haft besøg af østeuropæiske medarbejdere.
Det skaber utryghed i store dele af ejendommen.
- Det eneste jeg føler mig tryg ved er, at jeg ikke får stød, når jeg rør en kontakt. Men det gør mig ikke tryg, når jeg lægger mig ind i sengen og tænker, hvad sker der inde ved siden af. Opstår der en brand eller får min nabo lige pludselig stød derinde, spørger Mikkel Møller Kristensen.
Hvis de resterende 28 lejemål har samme fejl, som der blev fundet hos Simone Agerholm og Mikkel Møller Kristensen, kan der være omkring 150 farlige elinstallationer i Grønnelys ejendom i Langeskov.
- Når Sikkerhedsstyrelsen har været inde og tjekke to lejligheder og fundet fejl vedrørende el og brandfare, så synes jeg, at det er mærkeligt og uforståeligt, at Sikkerhedsstyrelsen ikke selv tager skridt til at undersøge resten af lejlighederne. I hvert fald ifølge min opfattelse, så er der meget stor sandsynlighed for, at det også er galt andre steder, siger Elna Mahlberg, der er nabo til Mikkel Møller Kristensen.
Uenighed mellem virksomheder
Sikkerhedsstyrelsen fremsendte sidst i januar en såkaldt partshøring til firmaet Grønnely, og bad firmaet om at udbedre fejlene. Samtidig indledte Sikkerhedsstyrelsen en undersøgelse af, om Grønnely har brugt autoriserede installatører, som loven kræver på deres byggerier i både Langeskov og Gilleleje.
Men selvom Sikkerhedsstyrelsen har rykket Grønnely to gange, så har firmaet ifølge Sikkerhedsstyrelsen endnu ikke fremsendt dokumentation for, at de 14 fejl er blevet udbedret. Det viser nogle af de mange dokumenter i sagen, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
“Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position”
Da Sikkerhedsstyrelsen bad Grønnely om at dokumentere, at elinstallationerne i Langeskov er udført af autoriserede installatører, fremsendte Grønnely en faktura fra firmaet CR Electric, som dokumentation.
Men på fakturaen fra september sidste år, er de ydelser som CR Electric har udført, streget over, og den eneste information er, at CR Electric har udført arbejde for 328.125 kroner.
Sikkerhedsstyrelsen henvendte sig i starten af marts til CR Electric for at få en forklaring på de ulovlige elinstallationer, som firmaet ifølge Grønnely, står for udbedringen af i både Gilleleje og i Langeskov.
Installatør kender ikke til fejl
Mandag i denne uge kom svaret fra CR Electric. Firmaet afviser, at de har udført de fejlbehæftede installationer i lejlighederne på de to byggerier.
- Vi har været involveret i dele af byggeriet. Vores opgave bestod i levering og installering af ny hovedfordelingstavle i bygningen, samt forsyning frem til lejligheder. Alle afgående installationer i hovedfordelingstavle - blandt andet fællesinstallationer er udført af bygherre/anden installatør. Det samme gør sig gældende i lejligheder/boliger, skriver CR Electric i en partshøring, som TV 2 Fyn har fået aktindsigt i.
Samtidig gennemgår firmaet de 14 påpegede fejl i de to lejligheder og skriver ud for hver eneste fejl:
- Installation udført af bygherre/anden installatør.
CR Electric skriver dog, at de i februar udbedrede installationerne i de to lejligheder, hvor Sikkerhedsstyrelsen havde påpeget farlige installationer. Men firmaet har ikke udført arbejdet i efteråret sidste år, som Grønnely hævder og har ikke lavet installationerne i de 28 andre lejemål, fremgår det af firmaets svar til Sikkerhedsstyrelsen.
Risikerer politianmeldelse
Sikkerhedsstyrelsen er fortsat i gang med at vurdere svaret fra CR Electric og vil derfor ikke udtale sig om sagen. Styrelsen vil dog gerne generelt fortælle, hvad der sker, hvis en bygherre bruger uautoriserede installatører.
- Bygherren ikke har pligt til at sende oplysninger eller dokumentation, hvis vedkommende derved bringer sig selv i en strafbar position. Vi har i sådanne tilfælde mulighed for at sende sagen videre til politiet med henblik på videre efterforskning. Det er muligt at sanktionere med bøde for overtrædelse af autorisationsloven, fortæller Evy Boe Madsen, der er vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen.
CR Electric skriver også i deres partshøring, at den faktura, som Grønnely har sendt til Sikkerhedsstyrelsen, ”ikke er magen til den, vi har fremsendt”.
Peder Blak afviser
Fredag meddelte Grønnely, at Peder Blak fratræder som direktør for Grønnely og bliver erstattet af Christian Stig Møller. Peder og Kristian Blak er dog stadig ejere af Grønnely.
TV2 Fyn har forgæves forsøgt at få et interview med både den nye direktør og Peder Blak. Men Peder Blak har kun fremsendt skriftlige svar på vores spørgsmål, hvor han blandt andet skriver:
- Reglerne er sådan, at elektrikere som ikke selv har autorisation kan f.eks. udføre arbejde med installationer på basis af en instruks fra en autoriseret elinstallatør, så længe anlægget er spændingsløst. Elinstallatøren skal derefter tilslutte og kontrollere installationerne – samt rette evt. fejl. Lige som en autoriseret elinstallatør skal udføre det afsluttende el-eftersyn. Det er disse regler, vi har arbejdet efter.
Det fremgår ikke af Peder Blaks svar, hvorfor Grønnely ikke har indsendt dokumentation for dette arbejde til Sikkerhedsstyrelsen.
Han erkender dog samtidig, at elarbejdet ikke har været optimalt.
- Men vi har samtidig også konstateret, at der har været nogle konkrete fejl i nogle installationer, som derfor er rettet i overensstemmelse med myndighedernes krav. Vi har tænkt os desuden at bestille en ekstra gennemgang af alle lejligheder fra en autoriseret elinstallatør, så vi får dobbelttjekket, at alt er, som det skal være, skriver Peder Blak, som samtidig afviser CR Electrics påstand om, at den faktura Grønnely har fremsendt til Sikkerhedsstyrelsen ikke er magen til den CR Electric har sendt til Grønnely.
Håber på løsning nu
I Langeskov håber beboerne, at Sikkerhedsstyrelsen snart handler på sagen, så de kan få rettet op på deres elinstallationer og mange af de andre graverende fejl i deres lejligheder.
- Jeg synes, at det går alt alt for langsomt. Især når de har konstateret, at der er brandfarlige ting herude, så synes jeg, at man burde tage aktion med det samme. Det er ikke nok, at de bare skriver til Grønnely, at det skal laves i de to lejligheder, siger Simone Agerholm.
Indtil videre har Beredskab Fyn fået oplysninger om beskyttelsesrum fra Odense, Nyborg, Svendborg og Assens Kommune.
Beredskab Fyn forventer at få og kvalitetssikre oplysninger fra alle de fynske kommuner, som de dækker, inden d. 1. maj hvor kortlægningen skal afleveres til Beredskabsstyrelsen.
Beboere måtte evakueres under brand i butik
kopieret!
Natten til mandaghar politi og brandvæsen været til stede ved en brand på Skibhusvej i Odense. Der er tale om en brand i en butik i en etageejendom. Røgudviklingen betød at beboerne i opgangen måtte evakueres, mens slukningen stod på.
Til TV 2 siger Fyns Politi, at branden efterforskes som mistænkelig og at man ikke ved, hvordan den startede. lyder det.
Julen står for døren - her er den store ønskeseddel i OB
kopieret!
Et nyt år står for døren, og i OB er der udsigt til et spændende 2025. Klubben har kurs mod Superligaen, men for at blive klar til et liv i landets bedste række igen, er der mange ting, som klubben skal forbedre.
Konkurrenterne i Superligaen løber stærkt, og som Troels Bech tidligere har udtalt til TV 2 Fyn, er det dyrt på mange fronter at være i 1. division.
Derfor er der udsigt til et travlt 2025 for OB's ledelse i form af både bestyrelsesformand Niels Thorborg, sportsdirektør Troels Bech og træner Søren Krogh, der skal arbejde på flere fronter på at gøre klubben stærkere til fremtiden.
TV 2 Fyn bringer her en liste over de fem vigtigste opgaver i OB i 2025, og det handler både om gøremål på og uden for banen.
OB's dosmerseddel
Forstærkning af truppen
Størstedelen af den nuværende OB-trup var med til at rykke ud af Superligaen, og derfor kræver det forstærkninger, hvis klubben skal stå bedre rustet til livet i den bedste række.
Aktuelt har syv spillere kontraktudløb til sommer, og sportsdirektør Troels Bech skal vurdere, hvem af disse man kan og skal forlænge aftalen med. Hertil skal der sandsynligvis nye spillere til klubben udefra, og det er et godt bud, at OB er på udkig efter en central midtbanespillere, en kantspiller, en venstre back og en midtstopper.
En strategi for fremtiden
OB er godt i gang med et stort identitetsprojekt, der skal klarlægge klubbens identitet og kerne. Men sideløbende arbejder sportsdirektør Troels Bech på en strategi for klubbens fremtid.
Hvad skal kendetegne OB i fremtiden? Hvad er klubbens målsætning? Og hvordan vil OB være konkurrencedygtig om tre, fem og 10 år? Det er nogle af de spørgsmål, omverden venter svar på, og som bør blive besvaret i en ny klubstrategi.
Den aktuelle strategi har slutdato i 2026. Det er lige om lidt.
En tydelig spillestil
De sidste mange år har OB's hold været kendetegnet af fraværet af en tydelig spillestil.
Det har været svært for omverden at blive klog på OB's måde at spille på, og i 2025 bør OB bruge tiden i 1. division på at udvikle en mere klar og tydelig spillestil, der samtidig passer til akademiets måde at gøre tingene på. De mest succesfulde fodboldhold er kendetegnet af et tydeligt spilkoncept.
En plan for stadion
OB's hjemmebane er på mange måder forældet og slidt.
Javel, der er blevet gjort noget ved selve græstæppet og omklædningsrummet, men tilskuerfaciliteterne efterlader meget tilbage at ønske.
Senest i 2028 skal OB have et moderniseret stadion med overdækkede tribuner og lukkede hjørner, men selvom det har været et tema i mange år, har OB endnu ikke meldt en plan for fremtiden ud til offentligheden. Det bør komme i 2025.
Stærkere akademi og kvindeafdeling
Der er nok at gøre med at gøre klubbens førstehold i herreafdelingen stærkt nok, men der er også mange spørgsmålstegn, når det gælder akademi og kvindeafdeling.
OB's akademi har i årevis overpræsteret resultatmæssigt i forhold til budgetter, men skal man følge med tiden, kræver det et forbedret akademi og endnu flere dygtige unge spillere fra egen ungdomsafdeling.
Hertil er der også mange spørgsmålstegn ved OB's kvindehold, der går under navnet OBQ. Fremtiden er lige så usikker som økonomien, og lige nu ved ingen, hvad ambitionerne for fremtidens OBQ er.
I begyndelsen af december mødte TV 2 Fyn OB’s sportsdirektør Troels Bech til en snak om blandt andet sin turbulente første tid i OB. Se hele interviewet herunder.
Sådan bliver vejret lillejuleaftensdag
kopieret!
Lillejuleaftensdag byder mest på skyet himmel med regn eller byger til følge.
Temperaturen vil befinde sig omkring de fem grader med en jævn til hård vind fra nord og nordvest, der ved kysterne kan blæse op til stedvis kuling.
Solen kan finde på at kigge frem, men det er ikke et syn, man skal forvente holder ved.
I løbet af aftenen forventes det, at det igen klarer op, og at temperaturerne når ned mellem to og tre grader.
GOG sejrer i de døende minutter
kopieret!
Det holdt hårdt for Herreligaens tophold GOG, der dog til sidst trak det længste strå og vandt 36-35 på udebane over TTH Holstebro søndag aften.
Værterne leverede ellers en god figur og spillede kampen igennem op med fynboerne.
Ved 35-35 var det TTH, der i det sidste halve minut havde bolden, men Thomas Damgaard brændte på et gennembrud, og i stedet gik det galt i den anden ende.
En velspillende Frederik Tilsted, der scorede ti mål i kampen, trak et straffekast til GOG, som holdkammerat Tobias Grøndahl efter tid scorede på og sikrede de to point.
Fulgtes ad hele kampen
Sejren betyder, at GOG med 29 point holder jul på duksepladsen i Herreligaen. Aalborg Håndbold har samme pointantal, men tabte det indbyrdes møde til fynboerne tidligere i efteråret.
TTH ligger på niendepladsen et enkelt point fra top-8, der giver adgang til slutspillet.
Kampen igennem havde de to hold søndag aften fulgtes ad, og afstanden var aldrig på mere end et par scoringer.
Dermed var der lagt op til en dramatisk afgørelse, og her skiftede momentum flere gange hænder.
Små fem minutter før tid gjorde værternes venstre fløj Magnus Bramming det til 34-32 med sin tiende scoring på ti forsøg i opgøret, men GOG fightede sig tilbage.
Fynboernes venstre back Frederik Tilsted var kampen igennem et vigtigt våben offensivt, og med under to minutter tilbage gjorde han det til 34-34.
Med 30 sekunder tilbage havde TTH bolden, men værterne kiksede, og i stedet viste topholdet kynisme i den anden ende.
Christina gør en stor forskel for udsatte familier i julen: - Det giver et kick
kopieret!
I Faaborg hjælper foreningen Faaborg Restvarer de mennesker, der har brug for en hjælpende hånd.
Søndag stod de klar med 60 julekurve, hvor der er alt til et godt julemåltid.
Faaborg Restvarer er en forening, stiftet med dét formål at hjælpe socialt udsatte og økonomisk dårligt stillede personer via donationer af madvarer, tøj med mere.
Stifteren af foreningen hedder Christina Kjølby, og i videoen ovenover fortæller hun, hvorfor det giver hende et “kick” at uddele julekurve.
Venstre vil gennemgå sikkerheden i Odenses gågader
kopieret!
Lørdag lød det fra konservatives rådmand Søren Windell, at han gerne ser, at man får lukket gågaden i Odense endnu mere af. Blandt andet på grund af tragedien i Tyskland, hvor flere blev dræbt på et julemarked.
Men faktisk besluttede byrådet i Odense allerede tilbage i 2018 at sikre bymidten bedre for eksempel ved store events, hvor mange mennesker er samlet.
Det fortæller Mark Grossmann (V), der dengang stillede forslaget, og han er klar på at vurdere sikkerheden igen.
Julen er modsætningernes fest med overforbrug og bæredygtighed på samme tid
kopieret!
Julehandlen kører for fuld tryk, og noget tyder på, at vi har gang i lidt af en forbrugsfest her i slutningen af 2024.
Dansk Erhverv forventer en fremgang i årets julehandel i forhold til sidste år. Omsætningen ventes at lande på 91 milliarder kroner.
Men er det nu også det sande billede? Mange af os går jo op i bæredygtighed og genbrug, så hvordan hænger det egentlig sammen med et stort forbrug her op til jul?
Måske findes svaret på et julegenbrugsværksted i Storms Pakhus i Odense. Her tilbyder Frøken Følleslevs Værksted hjælp til familier, så de kan lave bæredygtige julegaver.
- Det kan blive lidt et ræs med alle de dilemmaer, der er, siger lederen af værkstedet Betina Følleslev.
Selvom der delvist bliver anvendt genbrugsmaterialer som gamle strømper og knapper til at lave tøjdyr i det kreative juleværksted, er der stadig brug for nyindkøbte ting i plast og glimmer for at komme helt i mål.
Samtidig er besøget i værkstedet kun en pause fra juleræset, der stadig for de flestes vedkommende foregår i almindelige butikker med nye varer på hylderne.
- Jeg har også selv været ude at købe ind, også på Black Friday, blandt andet på nettet, erkender Betina Følleslev.
En undersøgelse fra Epinion viser, at interessen for at give brugte julegaver er stigende. I år overvejer 24 procent af os at give en genbrugsjulegave. For fire år siden var det kun 12 procent af os, der kunne finde på det.
Men samtidig forbruger vi samlet mere. Det ligner et uforklarligt paradoks.
Svært at handle bæredygtigt
- For den enkelte er det faktisk svært at handle bæredygtigt op til jul, for hele vores samfund er indrettet til forbrug. Selv om man gerne vil have en mere klimavenlig livsstil, kan det være op ad bakke, siger Charlotte Louise Jensen, seniorkonsulent i Concito med speciale i forbrugsmønstre.
- Selvfølgelig betyder det noget, at den enkelte forsøger at træffe klimavenlige valg, men den største klimagevinst ville være at gennemføre strukturelle ændringer af vores samfund, der kan understøtte en mere klimavenlig adfærd hos flere af os. I stedet for nu, hvor tingene modarbejder hinanden, siger Charlotte Louise Jensen.
For studerende Kathrine Roth er der ingen tvivl om løsningen. Hun både køber og sælger brugte ting - også julegaver, og så har hun sågar valgt at tage et studiejob i en genbrugsbutik.
- Det er let nok at sige, at genbrug er en gevinst for klimaet, men det er også smart, fordi jeg får ryddet op derhjemme i de ting, jeg ikke får brugt. Og så tjener jeg også penge. Jeg sælger brugte ting sammen med mine forældre, og det giver råd til at tage ud på en fælles tur og spise sammen, siger Kathrine Roth.
Der er brug for flere til at bekæmpe ekstraordinær rotteplage
kopieret!
Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024.
Nu vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne. Det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.
- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.
Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.
Lars pløkker rotter for penge: - Min rekord er 56 rotter på tre timer
De fleste har prøvet at ringe efter rottebekæmperen. Gift ud, klapfælde op, og så er det problem løst.
Men indimellem besætter rotterne nærmest en ejendom. Det er der Lars Holmgaard kommer ind i billedet. Han har en lidt anderledes måde at bekæmpe rotter på.
Ingen gift, ingen fælder. Bare hagl og et kinesisk luftgevær.
- Min rekord er 56 rotter på tre timer. Det var her for nylig. Og jeg har været der siden og skudt yderligere 70. Det var ude hos en landmand med køer, fortæller Lars Holmgaard.
Vi møder ham på en ejendom lidt uden for Bogense på Nordfyn. I fire år har stedets ejer Bo Nørregaard Christensen kæmpet med skadedyrene.
Men rotterne bliver bare ved at komme. Og der er mange af dem. De gider ikke engang gemme sig længere. Andegården vrimler med dem. De kravler op af væggen og ind på loftet over værkstedet.
- Vi har fulgt alle anvisninger og mere til. Det hele er sådan set snart pakket ind, men de graver under og kravler over. Gør som det passer dem, og de er slet ikke bange for os, siger Bo Nørregaard Christensen.
En adfærd, Lars Holmgaard kun kan nikke genkendende til.
- Hvis der er mange rotter, så synes de, at de ejer hele verden. Og så er der ingen grund til at være bange. De flytter sig ikke. Det gider de simpelthen ikke, fortæller Lars Holmgaard.
Rotterekord alle steder
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet.
I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de forgående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Ifølge Lars Holmgaard gælder det om at slå hårdt ned, så snart den første rotter viser sig.
- Problemet ligger i at rotter sætter duftspor. Hvis der er et hul, sætter de et duftspor, som fortæller, at det her er vejen ind. Lidt ligesom bier, siger Lars Holmgaard.
Fem fede dyr - og et nyt besøg
Tilbage på ejendommen ved Nordfyn er det lidt svært for Lars Holmgaard at komme på skudhold af rotterne. Men det lykkes ham at få ram på fem dyr.
Fem store fede fuldvoksne rotter, som hidtil er lykkedes med at undgå både fælder og gift. Nu er de taget ud af avlen så at sige.
Et par aftener mere på den måde. Så kan klapfælderne måske klare resten.
- Jeg plejer at sige, at hvis der ikke har været bid i en halv times tid, så er det bedre at holde. Og så kommer jeg igen en anden dag, siger Lars Holmgaard.
Han vurderer, at der i alt er omkring 20 voksne rotter på ejendommen i Bogense.
Antallet af rotter slår rekord alle steder i øjeblikket. Både i byen og på landet. I Odense er rotteplagen stukket helt af hen over efteråret, viser nye tal.
Mangler hænder
I november blev antallet af rotteanmeldelser fordoblet til svimlende 889 anmeldelser i forhold til samme måned de foregående tre år.
Også Assens Kommune oplever store problemer, og meldte i starten af november om dobbelt så mange åbne sager i forhold til samme tidspunkt foregående år.
Mange kommuner samarbejder med skadedyrsfirmaer, der sender autoriserede rottebekæmpere på jagt efter de plagsomme dyr.
Men markedet er fuldstændig støvsuget for kvalificeret arbejdskraft, og det er en flaskehals, lyder det fra Claus Schultz.
- Når naturen slår nogle sving, som den har gjort i år, så er det svært at finde autoriseret personale. Så er det, at vi kommer på bagkant, siger han.
Rotter er et stigende problem - se, hvad du skal gøre
Der er usædvanligt mange anmeldelser om rotter for tiden, blandt andet i Svendborg.
Hvis du tror, der er rotter i dit hjem, kan du anmelde rotterne på kommunens selvbetjeningsside, oplyser Svendborg Kommune.
Herefter vil du blive ringet op af kommunen og spurgt ind til dine observationer.
Hvis du kan fremvise en død rotte eller andre beviser på, at der er rotter, vil kommunens skadedyrsservice iværksætte en akut rottebekæmpelse.
Rottebekæmpelsen er gratis, for den er betalt over ejendomsskatten. Hvis du til gengæld hyrer en privat rottefænger, skal du selv betale.
Sød musik
Det kan ifølge Claus Schultz betyde, at man må prioritere akutte anmeldelser og lægge nogle af de ikke-kritiske anmeldelser nederst i bunken.
De ikke-kritiske anmeldelser kan eksempelvis være rotter, der er spottet i en brændestabel.
Hvis en rotte er set inde i huset, er det forbundet med sundhedsfare, og så skal der handles akut.
Miljøstyrelsen har på baggrund af det høje antal rotteanmeldelser meddelt, at der nu iværksættes ekstra autorisationskurser i starten af 2025.
Her vælter rotterne op af kloakkerne - sådan sikrer du dig
I Odense har man de seneste fire måneder fået flere anmeldelser om rotter end på noget tidspunkt de seneste fire år. Det oplyser Gjensidige og NRGi på baggrund af opgørelser, som de har fået udleveret fra rottefængere, lyder det i en pressemeddelelse.
Tendensen er ens i landets fire største kommuner, og ifølge Gjensidige skyldes det de massive mængder regn, som der har været de seneste år. Det får rotterne til at flygte ud af kloakkerne og søge mod tryggere steder at bo - eksempelvis i huse.
Gjensidige opfordrer derfor til, at man gør en ekstra indsats for at sikre end hjem mod at rotterne trænger ind.
Seks gode råd til at holde mus og rotter fra døren
Tjek dine afløb: Få tjekket, at kloakker, afløb og toiletter er intakte.
Overvej rottestop: Få eventuelt en autoriseret til at montere rottestop på kloakrøret. Der findes flere muligheder.
Skru metalriste i gulvafløb fast
Undgå affaldsbunker i gårde, kældre og på lofter
Sørg for, at døre og vinduer slutter helt tæt til karmen
Luk rør og udluftning til: Få monteret metalnet over faldstammeudluftning. Lad aldrig kloakrør og faldstammer stå åbne, prop dem korrekt til. Luk altid gamle, ubenyttede kloak- og afløbsrør helt inde ved hovedledningen. "Døde" kloakrør er rigtig gode rottereder.
Det er sød musik i ørerne hos brancheformanden for skadedyrsfirmaerne.
- Det ser vi meget positivt på. Der er allerede flere end 60 tilmeldte på ekstra kurser i starten af det nye år. Det betyder, at der er 60 flere, vi kan hyre ind til opgaven.
Normalt er der omkring 150 personer om året, der gennemgår kurset på knap en uge.
De nyautoriserede skadedyrsbekæmpere skal ikke frygte at blive arbejdsløse, lyder det fra Claus Schultz.
- Den pukkel, vi har lige nu, holder nok ikke ved i 2025. Men det er en branche, hvor man kan sige, at der er mange muligheder for job. Vi bekæmper jo mange forskellige slags skadedyr, og dem kommer der ikke ligefrem færre af.
Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.
Vil du undgå juleindbrud - sådan snyder du tyvene
kopieret!
Gider du heller ikke have ubudne gæster, når du besøger familien i juledagene, så er der gode råd at hente.
Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag, oplyser i en pressemeddelelse, at juletiden er højsæson for indbrud, fordi mørket udenfor gør det nemmere at skjule sig.
Det bedste fra Nabohjælp er, at man sammen med naboerne aftaler, at man skiftes til at gå nogle runder om aftenen for at skabe synlighed. Indbrudstyve er nemlig ikke så glade for at blive opdaget, lyder det.
Derudover er det en god idé at fortælle naboen, hvis man er væk, så de kan holde øje og sætte sensorlys op, der kan afskrække ubudne gæster.
Se billederne - vintersolhverv blev fejret med ildshow og en iskold dukkert
kopieret!
Vinterbadeklubben Bogense Vikingelaug fik tidligere på årets 20.000 kroner af Nordfyns Kommune i forbindelse med årets vintersolhvervsarrangement.
Det løb lørdag af stablen ved søbadet i Bogense, og her kunne man prøve sig af med i vildmarksbade, isbade og sauna, eller man kunne lune sig med en grillpølse, kage og lidt at drikke.
Åbningstalen stod borgmester Mette Landtved-Holm (V) for, mens arrangementet blev afsluttet med ildshow.
Du kan få lidt af stemningen i videoen ovenover.
Biskop vil frede alle fynske kirker - sådan vil han gøre det
kopieret!
Alle fynboer skal kunne gå til julegudstjeneste i den kirke, hvor de kommer fra. Og det samme med de store dage i livet: dåb, konfirmation, bryllup og til sidst begravelse.
Det mener biskop over Fyens Stift, Mads Davidsen, som ikke ønsker at lukke kirker nogen steder på Fyn. Også selvom det er en udfordring, ikke bare på Fyn, men i hele landet, at få fyldt kirkerne op. Især på landet.
Han har også en idé til, hvordan det kan lade sig gøre at undgå lukning af fynske kirker.
Krav på at komme hjem
Mads Davidsen vil indføre “højtidskirker”, hvor kirken kun er åbent ved særlige lejligheder. Det er især relevant på landet, hvor der er langt færre mennesker i hvert sogn end i byerne.
Som for eksempel på Langeland, hvor der er 20 middelalderkirker, som ikke alle er lige velbesøgte til gudstjeneste.
- Hvis man flytter i ældrebolig i Rudkøbing og oprindelig kommer fra Hov, skal man kunne blive begravet i Hov. Kirken skal være det tilbud, hvor man kan blive døbt, konfirmeret og begravet - og hvor der er enkelte gudstjenester til højtider som jul og påske, siger Mads Davidsen.
Mange slags gudstjenester
Desuden er gudstjenester blevet et vidt begreb med plads til et lokalt præg. Det kan være med børnegudstjeneste, stillegudstjeneste eller som et sted på Fyn, hvor organisten i en periode manglede, og lokale spillemænd tog over.
For Mads Davidsen er mulighederne elastiske, blot der er respekt for kirkerummet.
- Det er et sted med en vis alvor, hvor mennesker har haft store oplevelser. De er blevet gift, har døbt og konfirmeret deres børn og begravet deres kære. Det skal vi tage alvorligt.
Musik og foredrag i massevis
Dels kan kirkerummet bruges til meget andet end gudstjenester. Foredrag og musik for eksempel.
- Folkekirken er faktisk en af Danmarks største koncertudbydere med et væld af koncerter, ikke mindst her i juletiden. Der gøres også et stort stykke folkeoplysning med de mange foredrag året rundt, siger Mads Davidsen.
En person omkommet i arbejdsulykke
kopieret!
Fredag formiddag klokken 11 er en mand omkommet i en arbejdsulykke på Heldagergårdsvej 1 i Svendborg.
Det bekræfter Fyns Politi over for TV 2 Fyn.
Vagtchef Christoffer Jacobsen fortæller, at politiet stadig er ved at efterforske sagen, og at ordensmagten har været på adressen ad flere omgange siden ulykken.
De pårørende er underrettet.
Det er endnu småt med oplysninger om, hvad der er sket. TV 2 Fyn har været i kontakt med Kim Kromann Jørgensen, som ejer gården, men han ønsker ikke at udtale sig om sagen.
Arbejdsulykken sker knap en måned efter, at tre personer mistede livet i forbindelse med en arbejdsulykke ved Flemløse Biogas, hvor taget på en silo kollapsede.
Drama i Rema - kunder kom købmand til undsætning under klammeri med tyv
kopieret!
Det udviklede sig lidt mere dramatisk end håbet, da købmanden i Rema 1000 på Frisengårdsvej i Nyborg, Jakob Rehfeldt, lørdag rettede henvendelse til en kunde, der ifølge købmanden "ikke lige havde fået betalt for sine varer".
Jakob Rehfeldt fortæller til TV 2 Fyn, at han genkendte en mand, der tidligere var taget i at stjæle fra butikken, og da købmanden rettede henvendelse til manden, begyndte han at skubbe til Jakob.
Købmanden understreger, at skubberiet ikke udviklede sig til en decideret slåskamp, mens det skyldes til dels også, at der var to årvågne kunder, som hjalp til med at holde den formodede tyv tilbage.
Efterfølgende valgte Jakob Rehfeldt at lave et opslag på butikkens Facebookprofil, hvor han oplyste eventuelle kunder, der måtte have været i butikken, om “den ubehagelige oplevelse”, ligesom han efterlyste de to kunder, der trådte til for at hjælpe ham.
Vil ikke opfordrer andre til at hjælpe
Og efterlysningen bar frugt. Der gik nemlig ikke mange timer, før de to personer gav sig til kende, og søndag formiddag kunne Jakob Rehfeldt sige dem tak for hjælpen i butikken.
- Jeg nåede ikke at tale med dem efter episoden, så jeg ville sikre mig, at de havde det godt og sige tak for hjælpen, siger han og uddyber:
- Jeg sætter stor pris på det, de gjorde, men det er ikke noget, jeg forventer eller opfordrer andre kunder til at gøre, hvis de står i en lignende situation.
Jakob Rehfeldt roser i samme ombæring politiet for hurtigt at komme til butikken, efter han havde trykket på overfaldsalarmen.
Købmanden understreger samtidig, at der ikke var andet personale involveret i episoden, og at de medarbejdere, der var på arbejde, er blevet vejledt i, hvordan de kan få hjælp, hvis de har behov for det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her