Selvom der i løbet af efteråret har været løbende meldinger om, at Odense Letbane ikke ville åbne ved årsskiftet, så var det først den 1. december, at Økonomiudvalget i Odense Kommune blev orienteret om den nye forsinkelse.

Derfor var Odense Letbane fredag indkaldt til forklaringsmøde med økonomiudvalget i Odense Kommune, og her accepterede udvalget Letbanens forklaring om, at det ikke havde været muligt at melde forsinkelsen ud tidligere.

- Vi har fået rigtig gode forklaringer. Det har været et rigtig hårdt forhandlingsforløb, og der har været en underleverandør i Comsa, som er gået meget langt for at se, om de kunne få så mange penge som muligt ud af skatteborgerne i Odense ved afslutningen af letbanen. Derfor har det været nødvendigt, at Odense Letbane skulle være en benhård forhandler, lyder det fra Odense borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Også rådmand og medlem af Økonomiudvalget, Søren Windell (K), tog forklaringen fra Odense Letbane til efterretning.

- Det ser helt fint ud for mig med den proces, der har været. Vi har et selskab, der er inde i en forhandling med en entreprenør, og det skal vi også respektere, og de forhandler for borgernes penge, siger Søren Windell.

Accept ville have kostet penge

Ifølge Odense Letbane har de forskellige udmeldinger fra Comsa om, at tidsfristen ikke kunne overholdes været et forsøg på at presse flere penge ud af Odense Letbane.

- Det er rigtigt, at de har sagt, at tidsfristen ikke kan nås, men det er ikke det samme, som at det er rigtigt, siger bestyrelsesformand for Odense Letbane, Jesper Rasmussen.

- Det er den eneste måde en entreprenør i den situation kan forsøge at få flere penge på. Det er alment kendt, at det er den måde, mange entreprenører gør det på, at de meget sent i forløbet kræver tidsfristforlængelser, fordi så kan der bindes penge op på det, uddyber bestyrelsesformanden.

Ifølge direktøren for Odense Letbane ville det have kostet skattekroner, hvis Odense Letbane havde meldt forsinkelsen ud til offentligheden, og dermed accepteret, at Comsa ikke kunne holde tidsfristen.

- Hvis vi først slækker på tidsfristen, så er det et signal til dem om, at vi skal begynde at betale forceringsomkostninger, og det er ikke småpenge, hvis man går ind i den slags, siger Mogens Hagelskær efter mødet fredag.

- Det her handler om, at Comsa ikke har levet op til deres kontrakt og deres forpligtigelser. Vi har regnet på deres tidsplan, og er kommet frem til, at de også i november godt kunne nå tidsfristen, hvis de ønskede at sætte de rigtige ressourcer på, sætte de rigtige hold på og rykke lidt rundt på nogle af testene, lyder det fra direktøren.

Letbane med jernhandske

Odenses borgmester er tilfreds med forklaringen fra Odense Letbane.

- Der står et billede tilbage af en letbane, der har taget jernhandsken på og har taget fat i denne store spanske globale spiller for at sikre, at de passer på odenseanernes skattekroner, siger Peter Rahbæk Juel, der kalder forsinkelsen af letbanen utilfredsstillende.

Venstres medlem af Økonomiudvalget er dog ikke overbevist om forklaringen fra Odense Letbane efter dagens møde.

- Jeg er meget utilfreds med, at man går og putter med datoerne og ikke melder noget ud, og så må jeg konstatere, at de meldinger Comsa kom med, er dem der er blevet til virkelighed, siger Christoffer LIlleholt.

BaneDanmark gav onsdag langt om længe de nødvendige tilladelser til, at Odense Letbane kan genoptage testkørslerne. Det betyder, at letbanen allerede fra mandag igen vil lave testkørsler på hele strækningen.

En lift på en varebil trak mandag eftermiddag køreledninger og master ned tæt ved letbanestationen i Odense-bydelen Bolbro.

Men først flere timer efter fik politiet kontakt til bilens chauffør, der var kørt fra stedet efter uheldet, fortæller Kenneth Taanquist, vagtchef hos Fyns Politi.

- Chaufføren hører et eller andet, så han stopper nogle hundrede meter længere fremme og går ud og kigger på bilen. Men han kan ikke se noget, siger vagtchefen.

- Han endte med at konkludere, at det nok var noget, der havde ligget løst i bilen, så han kørte videre.

Sving skjulte ulykke

Påkørslen af køreledningerne skete på Middelfartvej i krydset ved Christmas Møllers Vej og Roesskovsvej. Derefter var chaufføren fortsat ad Roesskovsvej, som slår et sving. 

Han kunne derfor ikke se krydset, hvor ledningerne var faldet ned, fortæller vagtchefen.

Det viste sig at være lidt mere alvorligt, end chaufføren først havde antaget. Og efter at have fundet frem til ejeren af bilen, kontaktede politiet ham.

- Da vi retter henvendelse til firmaet, finder vi ud af, at det må være ham, siger Kenneth Taanquist.

Forbipasserende fik skader på sin bil

Der er flere kameraer i området, og vidner på stedet har bekræftet over for politiet, at varebilen var standset kortvarigt.

En af dem, der befandt sig i krydset under ulykken, var Mads Pehrson. Han kørte bag varebilen, da den påkørte køreledningerne.

- Selvfølgelig får man et chok, siger Mads Pehrson.

- Kranbilen kørte over lyskrydset og tog alle ledningerne med. Vores bil blev ramt af dem, og det gav flere skader på ruden, fronten af bilen og på siden.

Bilinspektør sendt ud

Der blev efterfølgende sendt en bilinspektør ud til adressen for at undersøge den involverede bil.

- Han skal finde ud af, hvordan sammenstødet er sket, siger vagtchefen.

Køreledningerne hænger ifølge Odense Letbane i 5,5 meters højde, og et køretøj må have en maksimumhøjde på fire meter.

Derfor vil der blandt andet blive kigget på, om udstyret på bilen er fastgjort, som det skal.

- Hvis det ikke er det, er det en overtrædelse af færdselsloven, og det kan koste en bøde, siger Kenneth Taanquist.

I forhold til en eventuel erstatning bliver det en sag for forsikringen, lyder det.

Fredag skal Odense Letbane stå skoleret, når de skal give en orientering om hele anlægsprojektet for Økonomiudvalget i Odense Kommune.

For spørgsmålene har længe hobet sig op blandt politikere og borgere. Hvor meget koster forsinkelsen? Hvornår står letbanen endeligt klar? Hvad er planen?

- Forsinkelsen er jo forbundet med omkostninger, fordi man allerede sidste år begyndte at ansætte letbanenchauffører, og de går jo rundt i Odense uden det store at lave, så længe letbanen ikke kører, siger By- og Kulturrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt (V). 

Oprindeligt skulle letbanen være åbnet i slutningen af 2020, så blev åbningen udskudt til september 2021, blandt andet grundet byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade. Senere blev det skudt til årsskiftet 2021/2022 og i sidste uge kom der så endnu en udskydelse til foråret 2022 med åbning senest 31. maj. Alt i alt en foreløbig forsinkelse på 17 måneder.

Og det koster penge – ikke kun i form af tabte billetindtægter, men også i form af personaleudgifter.

Sat på standby

De to store borgerlige partier i Odense Kommune, Konservative og Venstre, ønsker et klart svar på, hvor meget forsinkelsen vil koste for hver måned, letbanen står stille. Det er noget af det, der skal drøftes på fredagens ekstraordinære udvalgsmøde i Økonomiudvalget.

- Jeg ærgrer mig over, at vi hver dag har folk til at gå rundt, der får løn, men ikke kan udføre det arbejde, de er ansat til, siger Konservatives Søren Windell, der er Ældre- og Handikaprådmand i Odense Kommune.

En del af de letbanechauffører, der skulle have siddet i fronten på letbanetogene fra 1. september i år, har blandt andet brugt ventetiden på åbningen af Odense Letbane på at besøge letbanen i Aarhus og få erfaring. Nu er de sat på standby til foråret. 

- Vi kan ikke få svar på, hvor tidligt man fandt ud af, at der var en forsinkelse på letbanen, og det er også meget svært gennemskueligt at finde ud af, hvad priserne er på det, påpeger Christoffer Lilleholt og tilføjer flere spørgsmål til rækken:

- Hvad er udgiften for Odense Kommune, for letbanen og for borgerne, at letbanen nu endnu engang er udskudt?

Håret i suppen

Driftsselskabet Keolis har ikke ønsket at svare på, hvor meget det koster at have 70 medarbejdere gående på fuld løn frem til næste forår, men selskabet har sendt en mail til TV 2 Fyn, hvori kommunikationschef hos Keolis, Ib Jensen, skriver:

”Odense Letbane og Keolis har tidligere på året indgået en aftale om dækning af omkostninger til personale, som vi desværre ikke kan kommentere på.”

- Der ville også have været nogle billetindtægter, hvis letbanen havde kørt, siger Søren Windell, der håber, at letbanen kan komme med et svar til fredagens udvalgsmøde.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstre er imod letbanen. Er det her ikke bare et udtryk for, at du leder efter hår i suppen for at stille letbanen i et dårligt lys?

- Odenseanerne fortjener svar. Vi har et projekt til fire milliarder kroner, vi har investeret i, og som man ikke kan få svar på, hvor forsinket bliver. Det er samtidig med, at vi har etape to, som nogle partier vil have. Det vil vi ikke, men det har vi også brug for svar på, hvad den koster, siger Christoffer Lilleholt.

Skatteyderne i Odense skal betale en forventet regning på 180 millioner kroner som følge af forsinkelse i forbindelse med byggeriet af Odense Letbane. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det er byggeriet af parkeringskælderen ved Thomas B. Thriges Gade, der er årsag til, at letbanebyggeriet er blevet forsinket.

- Da vi i februar konstaterede, at der var en forsinkelse på Thomas B. Thriges Gade, havde det en række refleksvirkninger, der gjorde, at anlæggelsen af letbanen ville blive forsinket, siger stadsdirektør i Odense Kommune Stefan Birkebjerg Andersen til TV 2/Fyn.

- Når sådan et projekt skal omprogrammeres, og man skal lave nye planer, betaler man for den mobilisering, at der er flere mennesker, der er på arbejde over længere tid, forklarer han.

Merudgift på 180 millioner kroner

Af et lukket punkt på dagsordenen i Odense Byråd fremgår det, at Odense Letbane har færdiggjort forhandlinger med underentreprenørerne om de økonomiske og tidsmæssige konsekvenser af forsinkelsen.

"Resultatet af forhandlingerne betyder, at Odense Letbane åbner senest 1. september 2021 med en forventet merudgift på 180 millioner kroner", står der på Odense Kommunes hjemmeside.

Otte måneders forsinkelse

Letbanens samlede budget ligger på omkring tre milliarder kroner.

De økonomiske konsekvenser af forsinkelsen kan holdes inden for de eksisterende bevillinger til letbanens første etape, og der er dermed ikke tale om nye penge, der skal findes hos odenseanerne igen.

Det er dog i sidste ende odenseanerne, der kommer til at betale for forsinkelsen. Det ærgrer stadsdirektøren, at forsinkelserne koster så mange penge på dette tidspunkt i byggeriet.

- Det er et væsentligt forbrug af de reserver, som Odense Kommune har sat af. Vi bruger cirka halvdelen af reserverne på det her, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

- Det er ærgerligt og utilfredsstillende, at vi bruger af reserverne i det omfang, men særligt at vi kommer til at plage byen, odenseanerne, bilisterne og de handlende på nogle strækninger ved at være længere undervejs, fortsætter Stefan Birkebjerg Andersen.

Letbanen, der kommer til at bestå af 26 stationer og 14,4 kilometer skinner, skulle oprindeligt have åbnet i Odense i december 2020. Når den åbner, vil den blive Danmarks anden letbane. Den første åbnede i Aarhus i december 2017 efter flere måneders forsinkelser.

Åbningen i Odense vil - efter planen - finde sted senest 1. september 2021 - en forsinkelse på otte måneder.

9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.

34 kroner.

Så meget koster det Odense Kommune, hver gang en passager kører med på anden etape af Odense Letbane.

Det fremgår af tal fra Borgmesterforvaltningen, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af.

Etape 2 skal efter planen gå fra Odense Zoo til Seden eller fra Sukkerkogeriet på Vesterbro til Seden - begge ruter kører via Vollsmose. Man har i 2015 beregnet passagertal og bidrag på strækningen fra Odense Zoo til Seden.

Ifølge Claus Bech-Danielsen, der er professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, kan en letbane i Vollsmose få en afgørende betydning for bydelens fremtid.

- Det kan være med til at lime byen sammen, mener han.

Han påpeger dog, at en letbane ikke kan stå alene.

- Bedre infrastruktur løser langt fra alle problemer, men det kan være et vigtigt redskab til at samle byen, understreger han.

Professoren henviser blandt andet til Gellerupparken i Brabrand ved Aarhus, der ligesom Vollsmose er på ghettolisten. Her skal anden etape af Aarhus Letbane efter planen køre. Derudover har man også placeret 1.000 kommunale arbejdspladser for at trække folk til bydelen.

- Det handler om, at man vil trække folk fra andre dele af byen til, samtidigt med at man gør det nemmere for områdets borgere at komme rundt i byen. På den måde kan man nedbryde parallelsamfund, forklarer Claus Bech-Danielsen.

Ti gange så meget i bidrag per passager

I forbindelse med budgetforliget for 2020 besluttede Odense Byråd, at der skal gennemføres en VVM-undersøgelse af de to mulige strækninger for anden etape af Odense Letbane.

Først når de er gennemført, skal byrådet beslutte om anden etape af letbanen skal blive til virkelighed.

Tallene fra Borgmesterforvaltningen viser også, hvor stort et bidrag Odense Kommune kommer til at betale for etape 1.

I 2021 lyder det samlede bidragsbeløb på 33 millioner kroner (2018-niveau).

Det svarer til kun 3,4 kroners kommunalt bidrag for hver af de 9,8 millioner passagerer, man forventer i letbanens første åbningsår. Eller en tiendedel af bidragsbeløbet per passager for etape 2.

Til sammenligning betalte Odense Kommune 130 millioner kroner i tilskud til Fynbus i år 2018.

Når letbanens første etape åbner i 2021 vil Odense Kommune kunne spare cirka 40 millioner kroner om året som følge af busruter, der nedlægges. For anden etape lyder besparelsen på 19 millioner kroner.

9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.

En nem, hurtig og direkte rute fra det nordøstlige Odense via Vollsmose til centrum af Odense og videre til Odense Zoo.

Nogenlunde sådan lyder beskrivelsen af den mulige anden etape på Odense Letbane.

I netop Vollsmose møder den potentielle letbane rosende ord.

- Vi har ligesom et stort gab til resten af byen, fordi der er relativt langt. Vi har brug for at hele bydelen bliver løftet, mener Thomas Skov Jensen, der er næstformand i beboerforening Lærkeparken og tilføjer:

- En letbane er ikke bare en busrute, som kan lukkes eller flyttes. Det er en fast infrastruktur som bliver liggende i mange år.

I den anden ende af den mulige linje møder skinner, perroner og tog også varme ord.

- Vi har egentlig meget offentlig transport nu, men en letbane vil gøre det endnu nemmere at komme hertil, lyder det fra Nina Collatz Christensen, der er vicedirektør i Odense Zoo.

Ifølge vicedirektøren kommer mange af de odenseanske gæster i dag med cykel.

- Mange af dem, der bor længere væk kommer i bil – måske fordi den offentlige transport er svær at få til at passe, fortæller hun.

Lektor: Ro på, Odense

I forbindelse med budgetforliget 2020 for Odense Kommune besluttede Odense Byråd, at man skal lave en såkaldt VVM-undersøgelse for etape 2 af letbanen, der efter planen skal gå fra Odense Zoo eller midtbyen; begge varianter med endestation i Seden.

Men ifølge Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet, så findes der flere alternativer til en letbane.

- Jeg håber, at Odense tænker sig godt om og overvejer om ikke, det skal være en Bus Rapid Transit (BRT).

BRT er et bussystem, hvor busserne blandt andet kører i egne baner og er prioriterede i lyskryds. I blandt andet Aalborg har man valgt et BRT-system.

- Det kan man få til cirka en tredjedel af prisen på en letbane, siger Niels Agerholm.

I 2014 priser vil en letbane mellem Odense Zoo og Seden koste 1,65 milliarder kroner. Etape 1 koster 2,982 milliarder kroner i 2014-priser.

Hos Socialdemokraternes Anders W. Berthelsen preller kritikken fra lektoren af. Han fremhæver blandt andet, at der i konstruktionen af etape 1 er gjort plads til en udvidelse ved blandt andet Ejbygade.

- Jeg kan ikke se, at der nogen fordel ved at skifte om og lave det til busser, forklarer han.

Hvorfor vælger man ikke BRT-modellen, når den ifølge Niels Agerholm er meget billigere?

- Så skulle folk skifte til en bus. Det mister man passagerer på, forklarer han og tilføjer:

- Der er en effekt af, at man sidder i et komfortabelt tog i stedet for en bus. Det er pengene værd.

Skal være med til at omdanne bydel

Anders W. Berthelsen håber ligesom beboerforeningen i Vollsmose på, at en letbane kan resultere i flere investeringer i det nordøstlige Odense:

- Der er flere investorer, der har sagt, at de kun vil omdanne Vollsmose, hvis der kommer en letbane.

Den opfattelse går igen hos Thomas Skov Jensen, der har været i kontakt med flere investorer.

- De siger til mig, at det er alfa og omega, at den letbane kommer.

Han bliver bakket op af Claus Bech-Danielsen, professor ved Statens Byggeforskningsinstitut.

- Investorer holder meget øje med, om der er god offentlig trafik og bliver brugt penge i området, når de skal investere, forklarer han og tilføjer:

- Hvis man gerne vil have resten af byen til at komme ind i området, så kræver det noget infrastruktur.

Ifølge professoren sender en letbane andre signaler end en ny busforbindelse.

- Man sender et signal til investorerer om, at der fremover vil være en god kollektiv forbindelse, siger han.

Venstre er som det eneste parti i byrådet imod, at man går videre med en etape 2 af letbanen i Odense.

- Letbanens etape 2 er rigtig, rigtig dyr, siger Christoffer Lilleholt, der er politisk ordfører for Venstre i Odense.

- Vi kan se, at vores skoler, vores daginstitutioner og vores plejehjem har det rigtig skidt. Der er dårligt indeklima, og letbanens etape 2 tager penge fra dem, siger han til TV 2/Fyn.

Argumentet om, at en letbane er afgørende for fremtidige investeringer i Vollsmose preller af på den politiske ordfører.

- Vi vil altid understøtte private investeringer og understøtte, at der kommer private investeringer til Odense. Og vi kan jo se, at der bliver bygget helt vildt i Odense lige nu. Alle steder bliver der stort set bygget, og alle de grimme steder, vi har haft i Odense, bliver der bygget nye flotte bygninger op. Og jeg er sikker på, at der nok kommer investorer til Vollsmose, uanset om der kommer en letbane eller ej, siger han.

9,8 millioner. Eller godt 27.000 om dagen.

Så mange personer forventer Borgmesterforvaltningen i Odense Kommune, at der i 2021 vil køre med Odense Letbane.

Det fremgår af nye tal, som TV 2/Fyn er kommet i besiddelse af, der viser antal forventede passagerer, indtægter og udgifter for letbanen i Odense.

Men næsten 10 millioner passagerer i 2021 er urealistisk, lyder det fra en lektor i trafik, som TV 2/Fyn har forelagt beregningerne.

- Jeg tror ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, lyder det fra Niels Agerholm, der er sektionsleder og lektor ved Veje, Trafik og Transport på Aalborg Universitet.

Han skeler til Aarhus Letbane i sin kritik af det forventede passagertal i Odense.

I september beskrev Jyllands-Posten, hvordan den østjyske letbane langt fra havde indfriet det forventede antal passagerer. Nu regner man med seks millioner årlige passagerer i stedet for ni millioner som tidligere.

- Erfaringerne fra Aarhus viser, at det er svært at få nok passagerer med ombord på letbanen. Der er ikke nogen grund til at tro, at det bliver nemmere i Odense efter en lang periode, hvor den kollektive trafik har været underdrejet på grund af en opgravet bymidte, siger Niels Agerholm til TV 2/Fyn og tilføjer:

- Rigtig mange har forladt den kollektive trafik. Derfor er det svært at forestille sig, at passagererne kommer tilbage lige umiddelbart. Derfor tror jeg ikke, at man når det passagermål, man har sat sig, siger Niels Agerholm.

Siden 2015, hvor letbanebyggeriet gik i gang, har Fynbus mistet fire millioner passagerer. Det er en nedgang på 20 procent af det samlede antal passagerer, som benyttede enten bybus eller regionalbus tilbage i 2015.

Svigter letbanens passagertal, som Niels Agerholm forudser, så kan det gå hen og slå bunden ud af letbanens driftsøkonomi.

Risiko for ekstraregning på 30 millioner

Ifølge de fortrolige beregninger, TV 2/Fyn har fået indsigt i, regner Odense Kommunes embedsværk med, at det kommer til at koste kommunen 33 millioner kroner om året at holde letbanen kørende i såkaldt bidrag.

Men den udgift er resultatet af en række forudsætninger:

På den ene side indgår det i udregningen, at kommunen sparer 40 millioner kroner på Odenses bybusser, fordi flere bybusruter skal lukke i 2021, når de overtages af letbanen.

Derudover regner kommunen med, at billetindtægten fra letbanens passagerer kommer til at bidrage med cirka 105 millioner kroner om året.

Men de 105 millioner kroner kræver, at 9,8 millioner passagerer hvert år benytter sig af letbanen. Det svarer til, at 27.000 passagerer på daglig basis benytter sig af letbanen.

Og det er netop den forudsætning, som Niels Agerholm vurderer er højest tvivlsom. Han henviser til eksemplet Aarhus.

I Aarhus har letbanen langtfra tiltrukket så mange passagerer som forventet. Rundt regnet kører 33 procent færre med letbanen end forventet.

Skuffer Odense Letbane i samme størrelsesorden, og betyder det en tilsvarende reduktion i billetindtægterne, så risikerer letbanens driftudgifter altså at blive fordoblet. Fra 33 millioner til 68 millioner kroner.

- Overordnet set betyder det, at pengene skal findes et andet sted, for der kommer ikke ekstra ressourcer til den kollektive trafik. Det kan betyde, at man må forringe servicen på andre buslinjer i og omkring Odense, siger Niels Agerholm.

Faren ved den løsning er dog, at det kan reducere antallet af letbanepassagerer yderligere, siger Niels Agerholm:

- Det vil betyde en forringelse af servicen og ramme buspassagerer generelt. Men det risikerer også at betyde færre passagerer i letbanen, hvis de busser, der skulle transportere passagerer hen til letbanen, bliver sparet væk, siger Niels Agerholm.

Hvad skal Odense gøre for at lokke flest muligt over i letbanen?

- Man skal for det første sørge for ikke at skære i de busser, der bringer passagerer hen til letbanen. Desuden skal man generelt passe på med at forringe den kollektive trafik, for gør man det, så køber folk en bil, og så sætter de sig ikke over i letbanen bagefter, medmindre det bliver meget svært at være bilist, siger Niels Agerholm.

Venstre: Vi skal ikke svinge pisken over bilisterne

Venstres politiske ordfører Christoffer Lilleholt har også fulgt udviklingen ved Aarhus Letbane. Han frygter, at samme udvikling vil ramme Odense.

- Det bedste sammenligningsgrundlag vi har for letbaner må nok være Aarhus. Derfor gør det også ondt i maven, siger han.

Selvom venstremanden bekymrer sig for passagertallet, er han ikke klar til at følge Niels Agerholms råd om at gøre det sværere for bilister at navigere i Odenses gader og stræder.

- Man skal selv tage det transportmiddel, der passer bedst. Vi vil ikke være med til at tvinge folk til at tage offentlig transport, forklarer han og tilføjer:

- Man skal ikke svinge pisken over vores bilister bare for at gøre det.

Hvad vil I så gøre?

- Vi gør det attraktivt at tage offentlig transport, siger han med henvisning til letbanens etape 1.

Rådmanden slår koldt vand i blodet

Ifølge rådmand i Odense Kommune Brian Dybro (SF) er det for tidligt at bekymre sig om passagertallene ved letbanen.

- Det korte af det lange er, at vi først ved det, når letbanen kører. Jeg er nødt til at have is i maven, forklarer SF'eren.

Han mener også, at kollektiv trafik er en investering; også selvom letbanen i Odense risikerer at få brug for et større tilskud.

- Det koster penge at drive kollektiv trafik. Det har det alle dage gjort. Jeg hører nogle gange, at man skal dække underskud – det er forkert. Det er en investering, understreger Brian Dybro.

Han håber, at letbanen i Odense undgår en situation som i Aarhus.

- Det har været vanskeligt at få flere ind i den kollektive trafik, men der kommer til at være rigtig mange mennesker, der skal imellem centrum og universitetet og nyt OUH.

Endnu to år før den første etape af letbanen er færdig, og mens byen er plaget af store udfordringer med fremkommelighed på grund af letbanebyggeriet, sætter et byrådsflertal millioner af til mere letbane.

Ifølge budgetforliget kommer den nye letbane til at gå enten fra Seden til Sukkerkogeriet i Odense Midtby eller fra Seden til Odense Zoo.

Strækningen skal ifølge forligsteksten gå gennem Vollsmose og være med til at udvikle bydelen fra et udsat byområde til en ligeværdig del af Odense, som investorerne kan se muligheder i.

I budgetforliget hedder det om aftalen:

"Anlæggelsen af letbanen gennem Vollsmose som en del af et urbant strøg igennem bydelen vil medvirke til at ændre områdets image og selvforståelse. Igangsættelsen af VVM-undersøgelsen for letbanens linje 2 vil være et betydeligt signal til investorer i forhold til Vollsmose og realiseringen af udviklingsplanen."

Borgmester Peter Rahbæk Juel (S) mener, at etape to af letbanen er afgørende i forhold til at få investorer til at bruge penge i Vollsmose.

- Det er rigtig vigtigt. Jeg har ikke haft møde med nogen investorer, der ikke har nævnt letbanen. De siger, letbanen er vigtig, fordi letbanen skaber værdi i de områder, den kommer ind i. Og vi taler altså om investeringer i milliardklassen, der skal ind i overleveringen, siger han.

Kræver medfinansiering

VVM-undersøgelsen skal efter planen ligge færdig om to år, og først herefter skal byrådet træffe den endelige beslutning, og ikke mindst forhandle med regeringen om at få en medfinansiering af det store anlægsprojekt omkring letbanens etape 2.

"Med en opdateret udredningsrapport og VVM-rapporten i hånden kan byrådet gå i forhandling med regeringen om politisk aftale med med henblik på medfinanseiring og fremsættelse af anlægslov," står der i budgetforliget.

Sammen med Enhedslisten står Venstre uden for budgetaftalen i Odense. Partiet har for længst meldt ud, at de ikke støtter anlæggelsen af letbanens etape 2.

- Vi mener, at letbanens etape 2 er for dyr, og vi mener ikke, at den kommer til at udvikle Vollsmose i samme grad som det, det koster, siger politisk ordfører Christoffer Lilleholt (V).

Intet besluttet endnu

Konservative bakker op om budgetforliget og dermed teksten om letbanens etape 2. Men det betyder dog ikke, at partiet har taget stilling til, om Odense skal have en ny letbane.

- Der står ikke noget om, at vi har besluttet at etablere letbanens etape 2, helt i tråd med hvad vi sagde i byrådssalen i går (onsdag, red.), så det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger politisk ordfører for Konservative, Kristian Guldfeldt.

Udover de 38 millioner kroner fra Odense Kommune bidrager Transport- og Boligminsteriet med 15 millioner til forundersøgelsen, der altså i alt kommer til at koste 53 millioner kroner.

Park + Ride + Bike

Udover en forundersøgelse af en ny etape af Odense Letbane er budgetpartierne også enig om at afsætte tre millioner kroner til et såkaldt "Park + Ride + Bike"-anlæg ved Højstrup Station.

Anlægget skal gøre det nemt for besøgende i centrum at parkere deres bil og tage letbanen det sidste stykke ind mod centrum.

Investeringen skal være med til at mindske trængslen i bymidten og øge fremkommeligheden for øvrige bilister.

Odense Letbane vil fremover inddrage droner, når de skal kontrollere kvaliteten af entreprenørernes arbejde.

En ubemandet drone vil én gang om måneden overflyve den 14 kilometer lange strækning, hvor byggeriet af letbanen er i gang. Formålet er blandt andet at sikre at entreprenørne leverer det lovede arbejde.

- Når vi får de månedlige opgørelser fra entreprenørerne over hvor meget de har lavet, så behøver vi ikke længer sende fem mand ud på pladsen for at tjekke om det er rigtigt. Nu klarer detaljerede dronebilleder opgaven for os, fortæller teknisk direktør hos Odense Letbane, Steen Lykke.

Dronen gennemflyver hele byggepladsen én gang om måneden, og billederne, som Odense Letbane får hjem, er særdeles detaljerede.

- Det er første gang, at en drone af denne kaliber flyver gennem Odense. Vi får fantastiske billeder af vores byggeplads på 14 kilometer, og opløsningen er så god, at vi kan se om der ligger en femmer på vejen, siger Steen Lykke.

Se selv billederne

Samtidig giver dronebillederne letbanen mulighed for både at overvåge sammenhængen i arbejdet og de konsekvenser, som den 14 kilometer lange byggeplads har for byen og trafikken.

Men det er ikke kun Odense Letbane, der får glæde af billederne.

De detaljerede dronebilleder bliver lagt ud på letbanens hjemmesider, hvor alle i detaljer kan se, hvordan arbejdet skrider fremad.

"Det er livsfarligt at klatre op til køreledningerne."

Sådan advarer Odense Letbane på sin hjemmeside. Det gør de, efter de nu har hængt de første køreledninger op i området omkring kontrol- og vedligeholdelsescentret i Hjallese i det sydlige Odense.

Ifølge letbanen er det helt ufarligt at bo og færdes langs letbanesporets køreledninger. Men det er altså ikke ufarligt at kravle op til ledningerne, der skal forsyne letbanen med elektricitet.

- Det er livsfarligt at røre ved en strømførende køreledning. Derfor skal man aldrig gøre noget dumt, som for eksempel at klatre op i masterne eller bruge en stige tæt på køreledningerne, skriver letbanen.

Så sent som i sommer måtte en 22-årig mand flyves til behandling på Rigshospitalet, efter han kom i kontakt med en strømførende køreledning på Kolding Banegård.

Efterfølgende kom Banedanmark med en advarsel tilsvarende den, som Odense Letbane nu kommer med: De strømførende køreledninger er livsfarlige.

Kan give alvorlige skader

Og fordi man ikke kan se, lugte eller høre, om der er strøm på ledningerne eller ej, må letbanen nu ud og advare mod at forsøge at kravle op til de strømførende ledninger.

- Man skal altså altid gå ud fra, at der er strøm på letbanens køreledninger. Det gælder også på tidspunkter, hvor letbanen ikke er i drift, skriver letbanen.

Hvis man får stød fra en køreledning, kan det give kraftige forbrændinger og livsfarlige skader i kroppen, understreger letbanen, der samtidig også gør opmærksom på, at letbanens køreledninger er ganske ufarlige - medmindre man gør noget dumt.

- Der er ikke er nogen grund til at være bekymret for køreledningerne som ganske almindelig odenseaner. Der er ingen fare på færde overhovedet, hvis man ikke selv aktivt gør noget meget dumt for at komme for tæt på.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Odense Letbane.

 Alt fra revnede bukser til alvorlige personskader. Det har været konsekvensen, når trafikanter i Odense har forsøgt at skyde genvej henover letbanens byggepladser.

Nu skal en ny kampagne gøre odenseanerne opmærksomme på, at letbanens byggepladser er farlige, og at man derfor skal respektere hegn og anvisninger.

- Nogle steder langs letbanebyggeriet kan det være fristende at skyde genvej. Men det er altid forbundet med risiko, da en byggeplads er et farligt sted for uvedkommende, siger Rune Bager, der er er chef for nabokommunikation ved Odense Letbane.

Derfor opsætter letbanen nu plakater langs hele letbanebyggeriet. Plakaterne skal advare trafikanterne mod at bevæge sig ind på de afspærrede arbejdspladser.

Farlige maskiner

- Vi bruger store maskiner, der er farlige at komme i nærheden af. Der er også mange huller man kan falde ned i og underlaget kan snyde og være blødere end det ser ud, siger Rune Bager.

Han fortæller, at letbanen løbende har fået meldinger om både mindre og mere alvorligere ulykker blandt både fodgængere og cyklister, der er kørt direkte ind i letbanebyggeriet.

- Vi ved ikke præcist, hvor mange der er kommet til skade ved bevæge sig ind på vores byggepladser. Vi har fået over 20 henvendelse, og det handler både om ødelagt tøj og alvorlige skader på ben. Men der er formentligt også et stort mørketal, siger Rune Bager.

Videoer på Facebook

Især omkring Middelfartvej og ved Bolbro kan det være fristende lige at smutte gennem en byggeplads for at undgå en stor omvej, mens trafikanterne ved Ørbækvej i forvejen er vant til at bruge andre veje uden om letbane-arbejdspladserne.

I første omgang bliver der sat 50 plakater op langs letbanebyggeriet.

Udover at opsætte plakater langs den kommende letbanerute, består kampagnen også af en række videoer, som vil blive vist på Facebook.

Odense Letbanes entreprenører må tage nætterne i brug for at genere hverdagstrafikken i byen mindst muligt.

Derfor bliver en del af den ellers stærkt befærdede Middelfartvej i denne uge om natten ensrettet i retning ind mod byen, mens entreprenørerne støber et betonlag til letbanesporet mellem Christmas Møllers Vej og Grønløkkevej.

Arbejdet bliver udført fra mandag 3. juni om aftenen frem til fredag 7. juni om morgenen i tidsrummet klokken 00.00 til 05.00 alle nætter.

Bilister kan i løbet af de kommende nætter fortsat køre ad Middelfartvej ind mod centrum, men bliver ledt over i det modsatte spor, mens betonarbejdet står på.

For de bilister, der kører mod vest og altså ud af byen, vil der være etableret omkørsel via Grønløkkevej, Falen og Kløvermosevej, hvorefter de kan komme tilbage til Middelfartvej.

Cyklister og fodgængere kan fortsat passere arbejdet.

Letbanens arbejde med den nye granitbelægning på Østre Stationsvej i Odense tager længere tid, end det først var beregnet. Derfor har kommunen givet entreprenørerne lov til at udvide arbejdstiden.

Derfor vil det i krydset ved Jernbanegade samt på den sidste del af busbanen foran Odense Banegård Center blive muligt for entreprenøren at arbejde til klokken 20.00 på hverdage indtil midt i juli.

Tilsvarende vil det være muligt for entreprenøren at arbejde lørdage i tidsrummet klokken 08.00 til 17.00, ligesom tre søndage kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt. I så fald bliver arbejdstiden også mellem klokken 08.00 og klokken 17.00.

Det skriver Odense Letbane på sin hjemmeside.

Arbejdet kommer ifølge letbanen til at foregå inde i de til lejligheden opsatte telte og vil primært bestå af brolægningsarbejde. Dog vil der i forbindelse med arbejdet også blive kørt med mindre maskineri samt tilskåret granit.

Derfor har entreprenørerne lavet forskellige støjdæmpende tiltag, så granitskæringen generer så lidt som muligt.

Samtidig bestræber de sig på, at den mest støjende del af arbejdet vil begrænses til kun det allermest nødvendige uden for normal arbejdstid.

Spærringen af Skolevej i Tommerup har den seneste tid givet trafikale udfordringer og gener i byen.

Assens Kommune erkender, at det roder gevaldigt i Tommerup og oplyser samtidig, at beboerne igen bliver generet med en omlægning af den omkørselsrute, der har været den seneste uges tid.

Arbejdet sker i samråd med Assens Forsyning, der har kigget på, hvordan kørsel med biler og lastbiler kunne ændres, så byens butikker i mindre grad bliver generet af vejarbejdet.

I den forbindelse henstiller Assens Forsyning til, at frustrerede beboere, der forsinkes af omkørselsruten, ikke fjerner eller stjæler skilte fra området. Ifølge Assens Forsyning kan det risikere at forsinke åbningen af vejen yderligere.

Efter planen vil Skolevej blive åbnet igen 21. december, oplyser Assens Forsyning.

Sådan skal du køre

Assens Kommune har offentliggjort et kort, hvor du kan se, hvilke veje der er ensrettede og spærrede. Det drejer sig om Skolevej, der er spærret ved Kirkebjerg i forbindelse med kloakarbejdet i Tommerup.

Der er ensrettet omkørsel for personbiler fra nord via Krengerupvej, Hovløkkevej, Maevej og fra syd i Holmehave via Knarreborgvej, Holmehavegyden og Degnegyden.

Også busserne påvirkes af kloakarbejdet. Fynbus kører omkørsel ad Møllebakken, Vesterlaugsvej og Assensvej i begge retninger, og stoppestederne på omkørslen benyttes.

Udgravninger og vejarbejder, orange afspærringer, utilgængelige opkørsler over kantstene, og veje der skifter ensretning fra uge til uge.

Udfordringer er der for tiden nok af i Odense - særligt hvis man er gangbesværet, handicappet eller blind.

- Der sker ændringer hele tiden grundet letbanebyggeriet, og det besværliggør selvfølgelig måden, vi færdes på, når vi bevæger os rundt.

- Når vi for eksempel kommer gående et sted, og der pludselig er sket en opgravning, eller der ligger noget på fortovet. En lille ændring er en stor hindring for os i forhold til at færdes, fortæller Keld Verner Nielsen, der er kredsformand i Dansk Blindesamfunds fynske afdeling.

Undgår bymidten

På Odense Kommunes hjemmeside kan man orientere sig om, hvor i byen der er vejarbejde. Her står der blandt andet, at "fodgængere i perioder henvises til modsatte fortov", mens der arbejdes foran Odense Banegård Center - en manøvre, der er til stor gene for blandt andre blinde og gangbesværede.

Lokalformand i Dansk Handicap Forbund Ina Eliasen forsøger derfor helt at holde sig fra Odense Centrum, mens letbanearbejdet står på.

Byggeriet begyndte tilbage i 2015.

- Det er meget vanskeligt at færdes i bymidten i Odense, når man er handicappet. Der er spærret her og der, og det er rigtig træls. Jeg prøver selv at undgå bymidten, så i stedet tager jeg til Rosengårdcentret, fortæller hun.

Det mener også Kurt Kjerrumgaard, medlem af trafik- og tilgængelighedsgruppen i Ældrerådet i Odense Kommune.

- Der er mange steder, hvor vejarbejdet gør det besværligt at komme frem. Hvad enten det er med gangstativ eller med kørestol, er det udfordrende. Især mangler der slisker rigtig mange steder, så man kan passere kantstenene, siger han.

Efter planen skal Odense Letbane køre i efteråret 2021.

- Det bliver værre

Netop det årelange byggeri betyder, at udfordringerne er ekstra store for folk i kørestole, der skal ud på omveje for at komme rundt i byen, og blinde, der ikke kan se, når afspærringer flyttes.

- Det bliver værre på den måde, at ændringerne er store, og byggeriet varer længe, siger kredsformand i Dansk Blindesamfund, Keld Verner Nielsen.

Derfor forsøger Odense Kommune også at hjælpe gangbesværede og blinde så vidt muligt gennem byggeriet.

Det fortæller Peter Kildegaard, som er koordinator i Driftsmyndigheden under Letbane, Vej og Parkering i Odense Kommune.

- Der er ikke tvivl om, at der er meget forholde sig til i trafikken i disse år, men folk skal endelig tage kontakt til os, hvis de oplever noget uhensigtsmæssigt. Når vi får en henvendelse, hører vi naturligvis på, hvad problemet er. Herefter tager vi ud og ser, hvad der skal gøres for at forbedre forholdene.

- Et eksempel på en konkret udfordring kan være, hvis en entreprenør får parkeret på fortovet, så det er svært for gående at komme forbi. Det er selvfølgelig ikke rimeligt, og hvis vi bliver opmærksomme på det, tager vi fat i det, siger Peter Kildegaard.

Det er de færreste af os, der fylder 100 år. Endnu færre af os får lov at blive 105 år. Men Jens Peter Westergaard har nået af fejre begge mærkedage, for fredag blev han fejret af familie og venner på sin 105-års-fødselsdag.

Dermed er fødselaren født to måneder inden Første Verdenskrigs udbrud, og med så mange levede år i bagagen er balancen og hørelsen ikke helt, hvad den har været. Men holdningerne er stadig knivskarpe hos den forhenværende direktør for Odense Bytrafik.

Modstander af letbanen

For selvom det efterhånden er 35 år siden, at Jens Peter Westergaard trådte tilbage som direktør for bybusserne i Odense og gik på pension, så følger han stadig meget med i den trafikale udvikling i Odense. Særligt beslutningen om en letbane har han ikke meget tilovers for.

- Da jeg kom til, da nedlagde man sporbanen, fordi de var skinnebundne, og de kom ikke rundt alle mulige steder. Nu laver man så en skinnebunden letbane og brækker hele byen op for at lave den. Der er det, jeg siger, at det havde været bedre med nogle busser. Det kunne sagtens udbygges for en brøkdel af, hvad det koster at lave letbanen. Og så har letbanen jo den ulempe, at man skal brække hele byen op, siger fødselaren.

Man skal blive hurtigt rask

Der er et spørgsmål, som alle, der runder 100 år, må svare på. Hvordan bliver man så gammel? Jens Peter Westergaard har nu kunnet tænke over et svar på det spørgsmål i fem år, og alligevel er hans egen opskrift simpel.

- Jeg har altid været flink til motion. Jeg har cyklet meget, men det vigtigste er, at hver gang man bliver dårlig, skal man sørge for at blive rask igen, siger han.

I dag bor den 105-årige fødselar stadig i egen bolig i Kragsbjerghave, som er et kollektiv af ældreboliger i Odense.

- Jeg får jo min varme mad her, men det kolde og morgenmad det ordner jeg selv. Jeg køber varer gennem en indkøbsforening, og så ordner jeg selv de forskellige ting, siger han.

Selvom Jens Peter Westergaard nu har fejret fødselsdag 105 gange, så blev han alligevel rørt, da venner og familie fredag mødte op for at fejre ham.

- Det er fuldstændig overvældende. Jeg havde slet ikke regnet med noget i den retning her. Jeg har bare gået og hygget mig herude og været meget glad og tilfreds med at være her, siger fødselaren.

Mandag starter arbejdet med at anlægge skinner, stationer og tekniske installationer til letbanen på Nyborgvej i det østlige Odense.

Arbejdet starter på strækningen fra Palnatokesvej til Ørbækvej og udvides senere i retning mod Benediktsgade.

I første fase af arbejdet opretholdes dobbeltrettet trafik på hele Nyborgvej for både biler, cyklister og gående.

Hastigheden for biler bliver dog nedsat til 40 kilometer i timen, fordi en del af cykelstierne bliver inddraget til vejbane for at skabe tilstrækkeligt med plads til anlægsarbejdet.

Senere på foråret bliver det nødvendigt at ensrette Nyborgvej fra Palnatokesvej til Ejby Møllevej, i retning ind mod byen, for at skabe den fornødne plads til anlægsarbejdet.

Cyklister og gående vil fortsat kunne passere i begge retninger.